19-09-2018 09:54:35

Hel landsby bygget på plastikflasker

Plastik: Hvad gør vi med de flere hundrede tons plastik, der hvert år ender i naturen? I Panama bygger en gruppe miljøaktivister huse og skaber en hel by af plastikaffaldet.
11. maj. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
http://www.plasticbottlevillage.com/english
http://www.plasticbottlevillage.com/english

En af de kommende generationers helt store udfordring er vores massive produktion af plastik, der ikke bliver genbrugt. Den meget omtalte rapport “The New Plastic Economy”, som World Economic Forum udgav i januar, pegede på, at 95 procent af det plastik, vi producerer i dag, ender som engangsmateriale, der aldrig bliver brugt igen. Alene i havet anslår World Economic Forum at der ligger mere end 150 million ton plastikaffald, og at der ryger yderligere 8 million ton hvert eneste år. Det svarer til, at der hvert minut året rundt bliver hældt, hvad der svarer til en skraldebil med plastik i havet.

Verden over er der stor fokus på at nedbringe produktionen og forbruget. I flere lande er der nu forbud mod at bruge engangsplastikposer, der bliver forsket i nedbrydelige alternativer til plast, og i Finland har man indført en “Plastikfri september”. Men der er stadig uendelig lang vej til en verden uden plastik, så i Panama har en gruppe miljøaktivister, der kalder sig “The Village”, taget skeen i den anden hånd. Og I stedet for udelukkende at fokusere på, hvordan vi nedbringer forbruget af plastik, har de givet et bud på, hvad vi gør med affaldet. Deres del af løsningen er en hel by bygget på plastikflasker. The Plastic Bottle Village.

“Vi har indsamlet mere end 1 million flasker i løbet af det halvandet år, hvor vi har samlet flasker,” fortæller canadiske Robert Bezeau, der er primus motor på projektet.

The Village ligger i junglen i Panama og kommer til at bestå af 120 huse. Gruppen bruger efter egne oplysninger revolutionerende teknikker til at bygge, og de giver plastikflasker nyt liv ved at lade dem være isolering i husenes betonvægge. Ifølge Plastic Bottle Villages hjemmeside er plastikflaskerne ganske effektive som isolering, og temperaturen i husene er 17 grader koldere end udenfor.

Læs mere om Plastic Bottle Village

Er du interesseret i plastik? I juni holder IDA Miljø konferencen Plastic You-turn

Plastic yoU-turn - Conference
Plastic yoU-turn - Conference

Plastic in the oceans has become an environmental nightmare, where huge quantities of slowly degrading plastic build up  in our oceans.  Leading experts will discuss solutions in order to break ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close