25-06-2017 17:47:57

Hvad er en digital arbejdsplatform?

Digitale arbejdsplatforme: Vi bruger i stigende grad digitale platforme til at sælge eller udleje ting eller tjenester til andre forbrugere. Men hvad kendetegner de platforme, som bliver brugt til at sælge arbejdskraft, og hvorfor er det ikke helt ligegyldigt, om du kalder det deleøkonomi eller platformøkonomi?
19. jun. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

Platformsøkonomi, deleøkonomi, on-demand økonomi, cirkulær økonomi, Gig-økonomi. Mængden af begreber, som bliver brugt som paraply for de digitale platforme, som vi i stigende grad bruger til at udleje vores bolig, når vi ikke bruger den, eller stille vores arbejdskraft til rådighed, er omfangsrigt.

Vi vil i denne artikel kigge på begrebet digitale arbejdsplatforme og hvilken indflydelse, de får på det danske arbejdsmarked. Vi forsøger at belyse nogle af de gråzoner, som stadig står som uafklarede og formentlig vil blive afgørende for, om de digitale arbejdsplatforme bliver en styrkelse af arbejdsmarkedet eller vejen til et mere fragmenteret wild west-jobmarked.

Tema: Digitale arbejdsplatforme

Denne artikel er en del af et tema. Digitale arbejdsplatforme er platforme, som udbyder og efterspørger arbejdskraft. Det kan fx være serviceopgaver som rengøring, havearbejde og håndværk. Men også mere videnstungt arbejde flytter i stigende grad ud på arbejdsplatformene. 

Læs også: 

Digitale arbejdsplatforme: Fremtidens fleksible arbejdsmarked eller et ‘race to the bottom’?

Virksomhed: "En spændende måde at finde projektansættelser"

IDAs medlemmer kender ikke digitale arbejdsplatforme

Hvad er en digital arbejdsplatform?

Digitale tjenester byder sig til for freelanceingeniører

Definitionen ‘digitale arbejdsplatforme’ har vi hentet fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), som har udgivet notatet “Digitale platforme og arbejdsmarkedet - hvad er digitale platforme, og hvilke spørgsmål rejser de for arbejdsmarkedet?”. Og det er også i dette notat, at vi anbefaler, du læser videre, hvis du synes, emnet er interessant. Vi har også hentet input i EU-Kommisionens “En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi”, som også highlighter nogle interessante problemstillinger.

Hvad er forskellen på de digitale platforme?

Lad os først se på selve definitionen af de digitale platforme. Ifølge FAOS-notatet er der tre typer af digitale platforme: Kapitalplatforme, Arbejdsplatforme og Blandingsplatforme.

Tager vi kapitalplatforme først, drejer det sig om digitale platforme, hvor privatpersoner kan udnytte det, de ejer, til at sælge eller udleje produkter til andre privatpersoner. Det mest kendte eksempel i Danmark er formentlig Airbnb, som i løbet af få år er blevet en populær platform for folk, der gerne vil leje deres bolig ud på kort basis. Men vi kan også nævne Gomore, hvor du kan leje din bil ud, når du ikke bruger den.

Arbejdsplatforme er platforme, som udbyder og efterspørger arbejdskraft. Det kan fx være serviceopgaver som rengøring, havearbejde og håndværk. Men også mere videnstungt arbejde flytter i stigende grad ud på arbejdsplatformene. Det gælder især på områder som it, som er globale kompetencer, som i nogen grad lige så vel kan løses af en inder eller brasilianer som af en dansker. Blandt de store globale platforme kan nævnes Upwork, PeoplePerHour og Freelancer.com.

I Danmark har vi fx Happy Helper, som formidler kontakt til uorganiseret rengøringspersonale, mens fx Worksome slår sig op på at være en platform for “højt kvalificerede freelancere, specialister og projektmedarbejdere”.

Og udover de to typer, er der Blandingsplatforme, der - som ordet antyder - er en kombination af arbejdsplatforme og kapitalplatforme. Det kan fx være Uber, hvor du ejer en bil, og hvor du samtidig stiller din arbejdskraft til rådighed. I notatet bliver det også diskuteret, om grænserne kan trækkes så skarpt op, og om mange af platformene i et eller andet omfang ikke er blandingsplatforme. Lægger du fx ikke en arbejdsindsats, når du gør rent, før du lejer din lejlighed ud på Airbnb? Og hvad nu hvis du bruger hardware eller software, som du har købt, når du løser opgaver på Upwork eller Worksome?

Definitions-krig

Som nævnt er der mange begreber og til tider synonymer i spil. Og da fænomenet stadig er ved at blive defineret, er det også tydeligt, at der er aktører, som helt åbenlyst forsøger at påvirke holdningerne til de digitale platforme og deres indflydelse på arbejdsmarkedet.

IDA Selvstændig

Kom godt fra start som selvstændig

Tilmeld Venteliste
Dato: 13 september 2017
Sted: København K

IDA Selvstændig

Kom godt fra start som selvstændig

Tilmeld
Dato: 07 november 2017
Sted: København

Blandt de positive begreber finder vi fx deleøkonomi, cirkulær økonomi og samarbejdsøkonomi, som signalerer bæredygtighed, solidaritet og at vi alle får noget ud af det. I den anden grøft finder vi begreber som uberisering, klikarbejdere og måske platformsøkonomi.

Ifølge FAOS hører Regeringen og arbejdsgiverne med til gruppen, der bruger begrebet deleøkonomi, mens fagbevægelsen til gengæld foretrækker begrebet platformsøkonomi eller i nogle tilfælde uberisering.

Gråzonerne: Er platforme arbejdsgivere eller simple teknologi-platforme?

Ligesom de fælles definitioner af digitale platforme endnu ikke er helt på plads, er det også på nogle områder uklart, hvordan juraen skal tolkes, og hvordan platformene skal behandles. Et helt afgørende spørgsmål i forhold til de digitale arbejdsplatform er, om platformen får et arbejdsgiverforhold, eller om de blot er at opfatte som teknologiplatforme, der skaber kontakt mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Altså en ny og avanceret version af opslagstavlen i supermarkedet.

Europa-Kommisionens skriver, “om en kollaborativ platform også tilbyder den underliggende tjenesteydelse må normalt vurderes fra sag til sag. Flere faktuelle og juridiske kriterier kan spille en rolle i den forbindelse”. Kommisionen hæfter sig især ved graden af den kollaborative platforms kontrol over eller indflydelse på udbyderen. Det gælder især prissætning, indflydelse på andre kontraktmæssige nøglevilkår og om den kollaborative platform ejer nøgleaktiverne, der anvendes til udførelse af den underliggende tjenesteydelse. Opfyldes alle tre kriterier, taler det ifølge kommisionens notat for, at platformen må anses som værende arbejdsgiver.

LO, som har været tidligt på banen i forhold til hele diskussionen om dele/platformsøkonomi, mener til gengæld, at man i de fleste tilfælde bør opfatte de digitale arbejdsplatforme som arbejdsgivere. Begrundelsen er, at de fører kontrol med udbyderne gennem fx ratingssystemer, ligesom de i flere tilfælde er med til at fastsætte priser og yder en form for forsikring. Derfor bør de også overholde traditionelle overenskomster.

Hos arbejdsgiverne ser man som udgangspunkt anderledes på spørgsmålet. Globalt har især Uber tiltrukket sig opmærksomhed, og den amerikanske kørselsplatform er kendt for pure at afvise at være en arbejdsgiver. Om det forholder sig sådan, skal EU-Domstolen forholde sig til, efter en spansk dommer har indsendt spørgsmålet efter klager fra en spansk fagforening. Og det kan komme til at danne præcedens for andre tjenester med tilsvarende struktur.

Avisen.dk har skrevet et større tema om digitale arbejdsplatforme, og de platforme, som avisen har talt med, afviser også at være arbejdsgivere. Eksempelvis rengøringsplatformen Happy Helper.

“Det er ikke fair at lave en direkte sammenligning mellem honorarerne til vores hjælpere og til rengøringsassistenter på overenskomst. Vores hjælpere er kun på deltid og bruger det som en supplerende indkomst. Dem på overenskomst er ofte på fuld tid og har det som et fast job, siger Adam Sebastian Hjorth, som er medejer af Happy Helper til Avisen.dk.

Ifølge Anna Ilsøe, som er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), kan en række af de nordiske portaler dog være ved at bløde op på dette punkt.

I forlængelse kommer den helt naturlige opfølger. Er arbejdstagerne på de digitale arbejdsplatforme selvstændige eller ansatte?

Ifølge FAOS er det op til de enkelte stater at definere, om man er at betragte som ansat, hvis man benytter de digitale arbejdsplatforme. “Den overordnede ramme i henhold til EU-lovgivning er dog, at man er ansat, såfremt man udøver et stykke arbejde over en periode under ledelse af en anden instans mod betaling”.

Og igen er verdens øjne rettet mod Uber, som flere steder er udfordret på sin klassificering af chauffører som “independent contractors”. I Massachusetts og Californien indgik Uber forlig, før et kollektivt søgsmål blev til en retssag. Og i Storbritannien nåede arbejdsretten i oktober frem til, at to chauffører er at betragte som ansatte og dermed har ret til betalt ferie, løn under sygdom samt en minimumløn. Uber har dog planer om at anke dommen, som truer med at underminere hele firmaets forretningsmodel.

Hvor mange arbejder på de digitale platforme i dag?

Vi påstår i indledningen af artiklen, at de digitale arbejdsplatforme er et område i vækst. Men hvor mange arbejder i dag via platformene på fuldtid eller som supplement til almen beskæftigelse? Det er forholdsvis simpelt at påvise en vækst, men det er væsentlig sværere at komme med troværdige bud på, hvor mange der allerede i dag arbejder via digitale arbejdsplatforme.

En toneangivende aktør som World Economic Forum har peer-to-peer-arbejdsplatforme med som den femte mest betydningsfulde faktor i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Og digitale arbejdsplatforme som Upwork og Freelancer.com gør det lettere at arbejde freelance, og forstærker på den måde tendensen. Det samme gør det faktum, at især unge gerne vil arbejde via digitale arbejdsplatforme. En ny undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Avisen.dk, viser, at især unge danskere ser positivt på muligheden for at arbejde igennem en platform i stedet for at have et fast job. Også Danmarks nuværende regering ser store styrker i de digitale platforme og fremlægger i løbet af 2017 en samlet strategi for deleøkonomi i Danmark. Drømmen er at gøre Danmark til et “Mekka for deleøkonomi”.

Men som en IDA-analyse har vist, er der indtil videre ikke meget, der tyder på, at det er ingeniører, der trækker tallene op (under 1 procent af IDAs medlemmer svarer i en undersøgelse, at de kender en række digitale arbejdsplatforme).

Ugebrevet A4 gennemgik i maj 2017 de fem største danske platforme, som formidler arbejdskraft herhjemme: Happy Helper, Handyhand, Cleady, meploy og Jobbi. Og på det tidspunkt var der i alt knap 21.000 profiler (en person kan godt være oprettet på flere platforme, så vi taler med vilje ikke om antal danskere). De har dog ikke gennemgået fx Worksome, som i højere grad tilbyder opgaver, der er relevante for IDAs medlemmer. Worksome angiver selv, at de har knap 1000 danske medlemmer.

Der findes ikke en samlet opgørelse over, hvor mange der arbejder på de digitale arbejdsplatforme i Danmark, men en anden måde at vurdere fænomenets størrelse er ved at se på økonomien bag. Ugebrevet A4 har gennemgået regnskaberne for 43 af de virksomheder, der er med på Erhvervsministeriets liste over firmaer inden for platformsøkonomien. Og heller ikke målt på omsætning er der meget der tyder på, at der er sket en revolution af det danske arbejdsmarked. Ugebrevet skriver, at 43 deleøkonomiske virksomheder i gennemsnit blot gav 1,7 millioner kroner i underskud i 2015. Og deres egenkapital var i gennemsnit kun 2,2 millioner kroner.

Europa-Kommissionen har også forsøgt at lave en optælling, og de nåede frem til, at bruttoindtægterne for “de kollaborative platforme og tjenesteudbydere i EU” var i omegnen af 28 milliarder euro i 2015. Og de henviser til, at den kollaborative økonomi i fremtiden kan bidrage med 160-572 milliarder euro. Men tallene her dækker meget mere, end det marked, som vi har defineret som digitale arbejdsplatforme. Fx indkvartering (korttidsudlejning), passagertransport og kollaborativ finansiering.

Der findes også en række bud på omfanget globalt og i USA. De tal, vi har fundet, stikker dog i så mange retninger, at vi vælger ikke at bringe dem her.

Hvad kan IDA hjælpe dig med?

Du kan få juridisk rådgivning i IDA, uanset om du overvejer at blive selvstændig, freelancer, løser opgaver via digitale platforme, lige har startet din egen virksomhed eller har været i gang på området længe.

Den juridiske rådgivning omfatter blandt andet:

  • Rådgivning ved opgaveløsning via digitale arbejdsplatforme
  • Honorarstørrelse
  • Gennemgang af konsulentkontrakter, ejeraftaler, samarbejdsaftaler mv.
  • Rådgivning ved opstart af selvstændig virksomhed
  • Generel juridisk rådgivning og gode råd på området, så du sikres bedst mulige vilkår

Kontakt IDAs juridiske rådgivere

Se mere på IDAs site for selvstændige eller vores startup-sider, hvor du kan finde relevante webinarer

Som medlem af IDA kan du også få gratis indledende rådgivning hos revisor, selskabsretsadvokat mv. samt rabat på en række ydelser hos eksterne samarbejdspartnere, f.eks. inkassoservice, selskabsdokumenter og kontrakter

Kom godt fra start som selvstændig
13 sep.
Kom godt fra start som selvstændig

Har du taget springet og startet din egen virksomhed? Eller drømmer du om at gøre det? Så kom og få gode råd til at takle alle de praktiske spørgsmål.

Tilmeld
Kom godt fra start som selvstændig
7 nov.
Kom godt fra start som selvstændig

Har du taget springet og startet din egen virksomhed? Eller drømmer du om at gøre det? Så kom og få gode råd til at takle alle de praktiske spørgsmål.

Tilmeld

Deltag i debatten

luk
close