16-11-2018 10:56:33

Hvem er den danske iværksætter?

Iværksætteri er et område, der får stadig mere bevågenhed i Danmark og i resten af verden. Ord som ”Disruptive”, ”exponential”, ”open source”, ”pivoting” osv. er alle begreber, der står i kø, når man går til iværksætterarrangementer. Men hvordan klarer disse begreber sig i en dansk sammenhæng? Få Jakob Axel Bejbro Andersen bud her
10. maj. 2016 Af Jakob Axel Bejbro Andersen

På overfladen ånder alt fred og fordragelighed; begreber som pivots (fra Eric Ries’ Lean Startup) og det allestedsnærværende værktøj Business Model Canvas (fra Osterwalders Business Model Generation) er uhyre nyttige ift. at forstå de dynamikker og udfordringer som iværksætteren bliver konfronteret med. Oven på en lang, mere traditionel uddannelse til ingeniør, blev jeg da selv oprigtigt inspireret af disse nye idéer fra iværksætterverdenens navle og jeg kunne ikke vente med at tage dem i brug i min første virksomhed.

Jakob Axel Bejbro Andersen



Jakob er Ph.d. studerende og serieiværksætter med virksomheder inden for cleantech- og markedsføringsbranchen. Hans forskning handler om, hvordan højteknologi udvikles i en iværksættervirksomhed og hvilken rolle disse små virksomheder spiller ift. at bringe ny teknologi til markedet. Det er bl.a. denne forskning, der danner grundlaget for Innovation og Produktudvikling.Læs også Jakobs artikler fra 'Højteknologi til Marked' her

Jeg husker dog tydeligt dagen, hvor hvedebrødsdagene med denne nye spændende værktøjskasse sluttede: Min første virksomhed udviklede en ny type vindmølle, som skulle stå på tagene af højlagre og vores anden fuldskalaprototype blev testet på havnen i Kalundborg. Prototypen havde kostet ¾ million kroner, halvandet års udviklingsarbejde og en del grå hår langs tindingerne. I toget til Kalundborg var jeg i færd med at læse det sidste skud på stammen fra Silicon Valley, bogen Running Lean af Ash Maurya. Bogen er en opfølger til idéerne i Lean Startup og det var da også sidstnævnes forfatter Eric Ries, der stod for forordet. I dette forord skriver Ries ”Today’s startups can build anything they imagine. So the question […] is no longer ‘Can it be built?’, but rather, ‘Should it be built?’”. Når jeg øjeblikke efter kiggede på min prototypemølle (der i øvrigt igen var brudt sammen), tænkte jeg, at denne holdning til teknologi i bedste fald optimistisk og i hvert fald naiv. Jeg var således ikke i tvivl om, at der kommercielt og miljømæssigt var basis for mit selskabs teknologi, men det var langt fra sikkert, at vi kunne bringe den til den nødvendige teknologiske modenhed. Det slog mig efterfølgende, at mange af de anbefalinger og begreber jeg så i iværksætterlitteraturen var skyld i samme hybris.

Heldigvis er forklaringen på denne banalisering af teknologiens udfordringer ganske lige til: I Silicon Valley er iværksætteri meget ofte baseret på software og/eller andre skalérbare teknologier på fx elektronikområdet. Denne karakteristik vil naturligvis påvirke erfaringsbasen og dermed den viden, der eksporteres fra området. Hvis man dykker ned i hvad man i Silicon Valley kalder et tech startup, vil man indse, at tech dækker over JAVA, iOS, Android, C++, Facebook API osv. Der er med andre ord behov for en bedre idé om hvad denne teknologi er i en given iværksættervirksomhed og hvor svært det er at udvikle den.

Et dansk perspektiv på teknologi

På dette tidspunkt, kunne man måske forfalde til argumentet, at fremtiden ikke skal skabes af de ”almindelige” teknologier, men snarere af nye disruptive technologier som Internet of Things, Neurale netværk, Sociale medieplatforme, Droner mm. Disse teknologiområder passer generelt meget bedre til de værktøjer som kreeres af Silicon Valley og da det i øvrigt er de områder som har fokus i Palo Alto og omegne, må der vel være noget om snakken. Der er imidlertid to problemer med det argument.

Det første er, at verden ikke fungerer baseret på droneteknologi og neurale netværk alene. Bag ved den verden vi alle bevæger os i ligger der et væld af grundlæggende teknologier og relaterede industrier, der er fuldstændig nødvendige for vores samfund. Potentialet for at reformere (i Silicon Valley Danglish, ville man sige ”Disrupte”) disse industrier vha. disse nye spændende teknologier er efter alt at dømme enormt. I sidste ende vil denne forbedring være en optimering af et eksisterende system, som består af traditionelle teknologier. Så længe at disse underliggende teknologier ikke udvikler sig, vil der altid være en øvre grænse for meget man kan opnå med optimeringen. Selskabet Über er et godt eksempel på dette; Über baserer sig på etablerede teknologiske systemer (biler og trafikinfrastruktur), men bruger en ny teknologisk platform (smartphones) til at optimere brugen af bilen. I sidste ende er systemet kun så godt som bilen, der udgør et centralt element og der er af den grund en grænse for hvor langt man kan komme ift. kommerciel og ressourcemæssig optimering. Her vil mange nok indskyde, at Tesla og andre, netop i disse år er i færd med at ændre bilen som teknologisk platform, hvilket jeg kun kan være enig i. Jeg vil dog stadig fastholde, at Tesla og Elon Musks anden ambitiøse satsning SpaceX hører til undtagelsen, snarere end reglen.

Det andet problem med at følge Silicon Valley eksemplet er, at præcis samme strategi følges af alle andre lande. Hvis vores fremtid skal være baseret på forbrugerteknologi og apps, er det svært at se hvorfor vi i Danmark skulle være specielt godt stillet ift. konkurrenter i andre lande. Er man fx ikke bedre til den slags i Tyskland eller Sydkorea? I Danmark er vi teknologisk ledende inden for det maritime, landbruget, vindenergi, offentlig administration, sundhedspleje og et væld af andre områder. Min erfaring er, at der ligger et enormt potentiale i at sætte nye (entreprenante) øjne på disse brancher. Hvis man bygger en virksomhed i disse brancher, har man den unikke fordel (i Silicon Valley Danglish en ”unfair advantage”), at vi i Danmark er teknologisk ledende og i øvrigt allerede har en tilstedeværelse i de relaterede globale markeder.

De store danske virksomheder var alle en iværksættervirksomhed engang. Mange af dem – såsom skibsmotorproducenten MAN Diesel – kan spore deres mangeårige succes tilbage til teknologiske landvindinger, som efterfølgende var uhyre svære for konkurrenter at eftergøre. I MAN Diesels tilfælde, kan det første kommercielt rentable handelsskib M/S Selandia nævnes. På et eller andet tidspunkt holdt vi imidlertid op. Erhvervsstyrelsen kunne fornylig berette, at vi i Danmark ikke har formået at skabe en stor virksomhed i de sidste 20 år. I 2010 kunne the Economist ligeledes berette, at man i hele EU siden 1975 blot har skabt tre virksomheder, der har vokset sig større end 5000 medarbejdere.

Der er med andre ord et behov for at genstarte den danske opfinder og iværksætterånd: Ikke inden for områder, som andre er stærkere i end Danmark, men inden for områder hvor danske virksomheder og forskere allerede har styrkepositioner. Her giver det mening, at genbesøge eksemplet fra før, hvor Tesla og SpaceX blev nævnt som undtagelser ift. den generelle teknologifokus i Silicon Valley. Man kan i forlængelse af dette sige, at netop disse virksomheder tager udgangspunkt i industrier, hvor USA historisk set har været godt positioneret: Henholdsvis bilindustrien og rumfartsindustrien.

Nye metoder og begreber til danske iværksættere

Det næste spørgsmål bliver så, hvor vi skal finde værktøjerne til at udvikle iværksættervirksomheder med udgangspunkt i unik teknologisk viden. Der er her en god og en dårlig nyhed: Den gode nyhed er, at de værktøjer som blev nævnt tidligere i denne artikel kan være meget nyttige, så længe man er opmærksom på deres begrænsninger. Den dårlige nyhed er, at denne begrænsning netop ligger i forståelsen og håndteringen af teknologisk risiko. Min egen forskning har vist, at man i traditionel produkt- og teknologiudviklingsmetoder kan finde nogen hjælp. Der ligger imidlertid en stor opgave forude ift. at tilpasse disse traditionelle værktøjer til en iværksætterkontekst.

Hvis man var entreprenant anlagt, ville man dog her sige, at vi har en unik mulighed for at udvikle værktøjer, som kunne eksporteres til resten af verden. Hvem ved, måske vi i Danmark kunne blive verdens navle for højteknologisk iværksætteri?

 


Deltag i debatten

luk
close