20-10-2018 02:23:10

Hvor kommer data fra, og hvad skal vi bruge dem til?

Datamængden vokser. Tal fra IDC viser, at datamængden vokser med 40% hvert år. Hele tiden lagres der uanede mængder af data alle steder, men hvor kommer de fra?
7. jul. 2015 Af Alexandra Instituttet
At vi omgiver os med ting, der begynder at tale mere og mere sammen, gør, at vi genererer flere og flere data. Det er blandt andet data fra IOT, WIFI, smartphones, sociale medier og lignende. Alle disse steder efterlader vi fodaftryk.
At vi omgiver os med ting, der begynder at tale mere og mere sammen, gør, at vi genererer flere og flere data. Det er blandt andet data fra IOT, WIFI, smartphones, sociale medier og lignende. Alle disse steder efterlader vi fodaftryk.

Jesper Nielsen, Senior R&D Engineer fra Interactive Spaces Lab på Alexandra Instituttet, arbejder til daglig med sensorteknologi, elektronik -, hardware -, og softwareudvikling. Han giver os her en forklaring på, hvor de store mængder data kommer fra.

”I virkeligheden var alle de data her også før. For eksempel var de nede i din elmåler. Men den kunne bare ikke tale med nogen. Du var nødt til at åbne lågen og kigge på tallene og skrive dem ned på et stykke papir”, fortæller han.

At vi omgiver os med ting, der begynder at tale mere og mere sammen gør, at vi genererer flere og flere data. Det er blandt andet data fra IOT, sensorer, scannere, WIFI, wearables, vores smartphones, tablets, digitale ure, sociale medier og lignende. Alle disse steder efterlader vi fodaftryk, som bidrager til denne høje produktion af data.

Data kan på det personlige plan for eksempel være data om alt fra vores aktivitetsniveau, søvnmønstre, puls til vægt. Det kan også være informationer om personer, virksomheder, produktion, adfærd, transaktioner, geografi og større ting.

IOT behøver ikke altid være små mobile ting, man har i lommen. Det kan jo også godt være et tankskib, som man måler position på. Men der gælder det samme for dem, at man typisk samler nogle oplysninger på en eller anden måde. Man måler for eksempel temperaturen, lyset, positionen og sender de data et eller andet sted hen, forklarer han.

Sensorer og sensornetværk indsamler en masse data

Tæt forbundet med IOT er sensorer, og ud over at befinde sig i vores mobiltelefoner, dukker de også op i vores boliger og rundt omkring i byen og indsamler data om vores energiforbrug og adfærd.

Sensornetværk er en måde at indsamle data på. Et sensornetværk betyder, at man har mere end én sensor, der på en eller anden måde arbejder sammen for at indsamle en masse data og se på en problemstilling. Én telefon med nogle sensorer i kan ikke betegnes som et sensornetværk, men flere kan godt. Jesper forklarer, at hvis man derimod f.eks. gav en gruppe af folk i en afdeling en app til deres telefon, har man derved et sensornetværk, der måler på dem.

Igennem det her sensornetværk kan man både kigge på personerne individuelt, men man kan også kigge på synergien imellem dem. Man kunne måle dem på bevægelse, tale, lydstyrke, lys, hvor meget de ringer og flere ting. På den måde kunne man måske se nogle mønstre, der muligvis ville kunne forbedre arbejdsmiljøet i afdelingen, forklarer han.

Tingene kommunikerer med hinanden

Der produceres og lagres flere data end nogensinde før, og udviklingen fortsætter. Det sker ifølge Jesper på baggrund af de mange sensorer, en masse kommunikation og en masse analyse. Ofte kommer big data fra ellers skjulte mønstre eller adfærd, som nu kan afdækkes og udnyttes ved, at de taler sammen.

”Meget af den udvikling, der sker, handler i virkeligheden om kommunikation - at tingene bliver bundet sammen, så de kan snakke med internettet. Det er jo det, der er grundstenen i IOT. At tingene jo var der før, men de kunne ikke snakke sammen”, fortæller han.

Udviklingen er ifølge Jesper også præget af, at prisen på harddiske og lagerplads er gået betydeligt ned. Harddiske og lagerplads koster ikke meget længere, og hos Google kan man for eksempel få 15 gigabyte gratis. For få år siden kunne man ikke engang købe en harddisk, der var så stor. Men ifølge Jesper er det ikke længere et problem.

”En væsentlig årsag til den store udvikling inden for datagenerering er, at tingene er blevet forbundet. Før sad vi med et modem eller en langsom forbindelse, og det var dyrt at få ting på nettet. Så er det hele blevet trådløst, og det har gjort rigtig meget,” forklarer han.

Virksomheder klarer sig bedre med big data

Udviklingen gør, at der hele tiden skabes større muligheder for virksomheder for at lave nye, bedre produkter og nye services for at optimere forretningen.

Forskere på Massachusetts Institute of Technology har udarbejdet en analyse, som peger på, at virksomheder, der baserer sig på big data, rent faktisk klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening i forhold til andre virksomheder. Store virksomheder benytter sig i stigende grad af disse data.

”Der er rigtig mange virksomheder i dag, som prøver at udnytte alle disse tilgængelige data. Google gør det med at tilbyde Google plus, Apple gør det ved at linke dig op på Air Drop, når du køber et Apple produkt. De gør det, fordi de gerne vil have oplysninger om dig, så de kan tjene penge på det. Det ser vi flere og flere gøre”, fortæller Jesper.

At IOT og sensorerne kommer ud til virksomheder giver dem mulighed for at udnytte de her tilgængelige data. Både interne og i stigende grad eksterne data hentes fra offentlige datakilder og gør, at virksomheder kan trække flere og flere data fra fx kunder, leverandører, sensorer i produkter, mobiltelefoner, fra offentlige datakilder og sociale medier.

Sammenfattet kan mange af de ovennævnte muligheder have potentiale inden for de fleste dele af værdikæden i en virksomhed. Jesper nævner flere muligheder inden for udnyttelsen af disse data:

”Investorer bruger det blandt andet til at kigge på markeder, og se om der er nogle mønstre, som de kan investere efter. Lægerne kigger efter unormale udsving, og vi kigger måske efter, om der er udsving i vores elforbrug. Man overvåger alle mulige ting for at se efter, om der sker et eller andet, der ikke plejer at ske, og så kan reagere på det hurtigt”, fortæller han.

Det faktum, at Danmark har verdens mest digitale offentlige sektor, giver også et unikt potentiale for big data, hvis det udnyttes.

Er du i stand til at håndtere disse data?

For at udnytte big data er det altafgørende, at en virksomhed er i stand til at håndtere de enorme mængder data. Ofte fylder det tekniske for meget, og det kan være svært at holde fokus på, hvordan man bruger big data til at skabe værdi for virksomheden og kunderne.

”Ud over at udvikle software, der virker i forhold til IOT, kan vi på Alexandra Instituttet udvikle hardware. Det er det, jeg sidder med, og jeg er nok en af de få, der sidder med det, da Alexandra Instituttet jo meget er en softwarevirksomhed,” siger Jesper.

Det store potentiale i at bruge disse data kan blandt andet udnyttes og realiseres gennem en mere kompleks teknologi, hvor Alexandra Instituttet er frontløber. Og ifølge Jesper bliver der lavet forskellige ting på Alexandra Instituttet, hvor data samles op på forskellige måder.

”Vi har selvfølgelig lavet meget, der har noget med mobiltelefoner at gøre. Det er jo noget, som alle folk ejer, og folk betaler selv for både telefon og strøm,” fortæller han.

Der eksisterer flere barrierer for de virksomheder, som gerne vil udnytte big data. Det kan både være interne barrierer i form af kompetencer, manglende viden og økonomi samt eksterne barrierer i form af datatilgængelighed, regulering og sikkerhed. Derfor kan det være en fordel for nogle virksomheder at få hjælp udefra, og Jesper har oplevet det flere gange.

Folk kommer ind til mig med nogle meget håndgribelige problemer, og jeg omsætter dem til teknik og får lavet noget, der virker. Bagefter får vi nogle til at producere det, og så kan vi lave en app, der passer dertil. Vi gør egentlig bare dét, vi er bedst til, nemlig at skrive noget software. For eksempel skriver man en app til en telefon én gang, og så kan man sende den ud til alle telefoner”, fortæller han.

Ifølge Jesper er det ideelt, fordi det ikke koster ret meget. De sætter en programmør til at lave app’en, og når den så er færdig, bliver den lagt ud på app store. Her kan en million mennesker hente den, uden at den hverken skal printes eller kopieres.

”De klarer det hele selv, og så kan vi få data fra dem,” siger Jesper.

Data er konstant tilgængelige

Udnyttelse og anvendelse af big data medvirker, at man kan optimere sin hverdag ved at sætte systemer til at holde øje med alle de data, så man ikke selv skal altid skal bruge sin tid på det.

”Den store fordel ved big data er, at vi får mange flere detaljer at vide, samtidig med at vi får dem i realtid, så vi kan undersøge, hvordan tings adfærd i virkeligheden er. Vi kan analysere og finde ud af, om der er nogle mønstre deri, som vi kan genkende, som var sværere før, fordi vi måske først fik de data alt for sent og nogle gange i varierende forsinkelser. Når man fik dem for sent, kunne man ikke rigtig reagere på noget,” forklarer han.

Nu kan man i stedet få disse data nærmest så ofte, som man har lyst. Det skaber et stort potentiale, at man meget mere detaljeret kan se, hvordan tingene bliver brugt, og hvordan de opfører sig.

”Vi kan holde øje med alle mulige ting. Vi kan se, om du har en dårlig dag på, hvordan du bevæger dig. Hvis du er syg, har influenza og ondt i musklerne, så kan jeg se på de data fra din Apple profil, at du ikke bevæger dig så meget i dag. Du falder måske uden for normalen,” slutter Jesper.

Hele artiklen kan også læses på Alexandra Instituttets hjemmeside. 


Deltag i debatten

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close