23-06-2018 04:35:13

Hvorfor vælger boligejere ikke altid den bedste løsning?

Grunden til, at mange boligejere ikke forbedrer deres huse, skyldes ikke bare mangel på viden eller overblik. Oftest handler det om, at denne type overvejelser får meget lidt plads i en travl hverdag
1. apr. 2016 Af Nina Baron - Adjunkt Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol.
Husejerne ved, at der findes løsninger, der kan forbedre deres indeklima og komfort samt reducere deres energiforbrug. De har bare ikke lige fundet tiden til at se nærmere på det.
Husejerne ved, at der findes løsninger, der kan forbedre deres indeklima og komfort samt reducere deres energiforbrug. De har bare ikke lige fundet tiden til at se nærmere på det.

Selvom mange af os danskere bor i huse, hvor meget kunne blive forbedret i form af indeklima, komfort og energiforbrug, er der rigtig mange, der aldrig får gjort noget ved det. Dette gælder også i de mange tilfælde, hvor det rent økonomisk kunne betale sig, idet at forbedringerne ville tjene sig selv ind hen over en overskuelig årrække. Hvorfor det? Mangler husejerne den nødvendige viden eller beslutter de, at det ikke er en god idé for dem?  Eller er der helt andre ting på spil?

Denne artikel bygger på et kvalitativt studie af, hvornår og hvorfor husejere renoverer og forbedrer deres huse. En række interviews og observationsstudier er blevet foretaget med og af husejere i henholdsvis Danmark og Norge. På baggrund af resultaterne fra dette studie, argumenteres der her for ikke kun at se på, hvad der påvirker de beslutninger, som husejeren tager, men også på, hvad der skal til for, at husejerne overhovedet kommer til et punkt, hvor de finder tid og energi til at tage beslutninger. Artiklens hovedargument er, at den største udfordring ikke er at give husejerne ny viden, men at skabe rammer, der gør det muligt for dem at tænke over denne viden. 

Hvorfor gør så mange ingenting?

"De der varmepumper, det har vi også haft talt om. Ja, engang imellem, så kommer det lige op. Mest når man lige tænker på, hvor mange penge man bruger til opvarmning om året. Men ellers... om sommeren tænker vi ikke på det".

Sådan siger Ole, som bor i et parcelhus fra 70’erne. Huset er el-opvarmet. Når man taler med Ole, er det tydeligt, at han ved, der findes alternativer, der vil være billigere og gøre vintrene i deres hus mere komfortable. Han nævner selv både den fjernvarme, de har adgang til, varmepumper og solpaneler. Han har faktisk brugt lidt tid på at se på mulighederne. Som citater her viser, er han dog ikke kommet videre med det.

Dette er et billede, der går igen hos langt de fleste husejere i undersøgelsen. De ved, at der findes løsninger, der kan forbedre deres indeklima og komfort samt reducere deres energiforbrug. De har bare ikke lige fundet tiden til at se nærmere på det.

Dette viser, at grunden til, at husejerne ikke forbedrer deres boliger, ikke udelukkende er et spørgsmål om, at de mangler viden. Det skyldes mindst lige så meget, at de i en travl hverdag mangler tid til at forholde sig til denne viden. I et fortravlet hverdagsliv med job, madlavning, indkøb, børn der skal hentes og alt det andet, glider denne type spekulationer ofte i baggrunden. Når en ekstra høj el-regning modtages, kan det være, de stopper og tænker: "det må vi altså få set på. Jeg kigger på det i weekenden". Men når weekenden kommer, er en af børnene blevet syge eller bilen er brudt sammen, og det er glemt igen.

Er det en beslutning at gøre ingenting?

Der tales ofte om, hvordan husejeres beslutninger kan påvirkes. Både politikere og virksomheder vil gerne påvirke disse beslutninger. Her ses en beslutningsproces som det, der finder sted, når husejeren har en eller flere muligheder og rationelt vejer dem op mod hinanden. Husejeren vælger derefter, hvad han eller hun vurderer som den bedste løsning. Ud fra dette perspektiv kan denne beslutning påvirkes ved at få et produkt eller løsning til at fremstå rationelt bedre end de andre. Dette kan eksempelvis gøres ved at argumentere for, at en løsning giver den største besparelse, den største forbedring eller ved at give statsligt tilskud til den løsning, man gerne vil have husejerne til at vælge.

Spørgsmålet er, hvad der sker i alle de tilfælde, hvor husejeren ikke får gjort noget for at forbedre deres huse? Det er naturligvis muligt, at nogen af dem har fundet tiden til at undersøge og overveje deres muligheder og derefter har besluttet, at den bedste løsning for dem er ikke at gøre noget.

Undersøgelsen bag denne artikel viser dog, at i de fleste tilfælde, når husejerne aldrig frem til det sted, hvor vi kan tale om, at de tager en sådan beslutning. De finder aldrig tid til at stoppe op og bruge den nødvendige tid og energi til at undersøge muligheder og derefter tage en gennemtænkt beslutning. Dette betyder derfor også, at et forbedret produkt, en ny løsning eller en tilskudsordning i langt de fleste tilfælde ikke vil have nogen effekt på dem. Med stor sandsynlighed vil de ikke engang opdage det.

Hvordan påvirkes husejere bedst til at forbedre?

Hvordan når man så disse travle husejere? Flere husejere i undersøgelsen har renoveret og forbedret deres huse. Ved at se på den proces disse husejere har været igennem, kan vi pege på måder, husejere kan bringes nærmere til at tage denne type beslutninger om forbedring af deres huse.

Gennem sociale netværk

Alle de husejere, der havde taget initiativ til større eller nytænkende forbedringer, fortalte, om nogen de kendte og stolede på, som havde anbefalet dem at gøre det. I nogle tilfælde var det venner eller familie, der havde en teknisk eller håndværksmæssig baggrund. I andre var det en lokal håndværker, som de havde brugt før og været tilfredse med. Dette viser, hvor vigtige sociale netværk er for at bringe husejere nærmere en beslutning om at forbedre deres huse. Det kan derfor i mange tilfælde være en bedre investering at opkvalificere forskellige håndværkergruppers viden om nye løsninger end at forsøge at præsentere disse nye løsninger direkte for husejerne. 

Gennem uundgåelige forandringer

En anden situation, der gik igen hos flere af husejerne, var, at forbedringer var sket i forbindelse med nye udefrakommende krav. Nye kommunale regler for fjernvarme eller de nye nationale regler for oliefyr betød, at de blev nødt til at reagere. Dette betød, at husejerne blev tvunget til at finde tid og energi til at beslutte noget. De endte ikke altid med at gøre det, den nye lovgivning ønskede - eksempelvis valgte en familie at få installeret en varmepumpe for at undgå det nye tilslutningskrav om fjernvarme – men den nye situation gjorde, at de undersøgte muligheder og tog en beslutning. Her blev der derfor pludselig tale om en beslutning, der kunne påvirkes gennem de normale metoder som tilskud eller argumenter for effektivitet eller kvalitet.

Gennem dagligdagens mange små reparationer

De fleste større forandringer eller renoveringer sker, når folk flytter ind i et nyt hus. Det er naturligvis et tidpunkt, hvor mange beslutninger tages og hvor disse beslutninger kan påvirkes. Vores undersøgelse viser dog også, at alle de andre små forandringer, der sker i et hus mellem disse store renoveringer, ikke skal undervurderes. Vinduer smadrer, vandrør lækker og måske går komfuret i stykker. Hvor mange husejere har ikke repareret noget i deres hjem inden for det sidste år? I hvert af disse tilfælde er der potentiale for at forbedre. På grund af ny lovgivning i Norge, er det nu stort set umuligt at købe et vindue uden energiglas. Det vil sige, hver gang et vindue udskiftes, stiger energieffektiviteten af det pågældende hus. På samme måde viser vores undersøgelse, hvordan husejere bruger byggemarkedets hylder som problemløsere og rådgivere. Når de søger efter reservedele til simple reparationer, bliver de ofte opmærksomme på, at problemet kunne løses anderledes eller bedre. Eksempelvis rør kan isoleres eller døre tætnes. På den måde er det muligt at bringe forbedringer ind i private hjem, uden at husejere må afsætte store mængder tid til at undersøge, vurdere og beslutte. Det sker i stedet løbende ved at påvirke gennem alle disse små daglige reparationer.

Med denne artikel vil vi hermed pege på det store potentiale, der er ved at forsøge at træde et skridt tilbage og ikke kun forsøge at påvirke husejernes store beslutninger. Ved i stedet at påvirke muligheden for at beslutninger overhovedet finder sted og ved at snige forbedringer ind ad andre veje, vil mange flere boligejere kunne nås.

Artiklen bygger på data fra en undersøgelse fundet af "Norden Top-level Research Initiative sub-programme “Effect Studies and Adaptation to Climate Chang”’ through the Nordic Centre of Excellence for Strategic Adaptation Research (NORD-STAR)". Ud over forfatteren er denne undersøgelse udført af Ph.d. Håkon Fyhn, Institutt for tverrfaglige kulturstudier, NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet.

Artiklen er oprindeligt publiceret i HVAC Magasinet. 


Deltag i debatten

Byggeri og Anlæg - artikler og arrangementer

Nyeste byggejob fra Jobfinder

luk
close