21-10-2018 01:50:01

Hyperloop - er Elon Musks vision et seriøst bud på fremtidens transport?

Transport: I 2013 fremlagde entreprenøren Elon Musk sit bud på fremtidens transport - det såkaldte Hyperloop. Men hvad er Musks Hyperloop? Og er det ren vision eller et seriøst bud på en konkurrent til flybranchen? Vi har kigget nærmere på Hyperloop’et og de første bud på teknologien, som måske er klar til test i løbet af 2016.
2. feb. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Hyperloop var i første omgang et whitepaper skabt af Elon Musk og SpaceX. I dag er konceptet muligvis tæt på at blive til virkelighed.
Hyperloop var i første omgang et whitepaper skabt af Elon Musk og SpaceX. I dag er konceptet muligvis tæt på at blive til virkelighed.

I 2008 blev California High-Speed Rail godkendt via en afstemning i Californien. Med en tophastighed på 220 mph/350 kilometer i timen skulle det nu være muligt at tage turen fra Los Angeles til San Francisco på 2 timer og 40 minutter. En stor besparelse i forhold til den nuværende køretur på små 6 timer.

Tesla-ejeren, Elon Musk, som på det tidspunkt var mere kendt for sit SpaceX-projekt, hvor han solgte rumrejser, var dog blandt de personer, der var dybt skuffet over projektet, og han lagde sig hurtigt ud med folkene bag California High Speed Rail. I 2013 præsenterede han derfor sit eget bud på en hurtigrute mellem Los Angeles og San Francisco, Hyperloop-konceptet. I stedet for de cirka 220 mph (350 kilometer i timen), som togløsningen tilbød, drømte Elon Musk om en tophastighed på 760 mph (1,220 km i timen)

Fakta: Elon Musk

  • Født i Sydadfrika i 1971
  • Ingeniør, opfinder og investor
  • Stifter/medstifer af firmaerne Zip2, PayPal, SpaceX og Tesla Motors
  • Solgte sit første computerspil som 12-årig
  • Flyttede til Canada som 17-årig og har i dag Amerikansk og Canadisk statsborgerskab
  • Har fem sønner. Et sæt tvillinger og et sæt trillinger
  • Har en ambition om at starte en base på Mars

Musks Hyperloop var dog først og fremmest en ide - et whitepaper - og i stedet for at investere i en udviklingsafdeling, der kunne skabe konceptet, valgte Musk og SpaceX at gøre projektet til Open Source.

SpaceX er dog stadig involveret i skabelsen af Hyperloop på den måde, at de afholder konkurrencen Hyperloop Pod Competition. Konkurrencen blev skudt i gang i juni 2015 og bliver afsluttet i løbet af sommeren 2016, hvor udvalgte bud på en Hyperloop-kapsel bliver testet på en cirka 2 kilometer testbane.

Form og funktion

Elon Musk har fremlagt Hyperloop som en blanding af Concorden, en railgun (elektrisk kanon som accelererer et elektrisk ledende projektil langs metal-skinner) og et airhockey-bord. Ideen var at skabe en højhastighedsforbindelse mellem Los Angeles og San Francisco, hvor du ville kunne tage turen på cirka 30-35 minutter (Se det fulde interview, hvor Elon Musk løfter lidt af sløret for sine drømme om et Hyperloop).

Udover farten havde Elon Musk en række parametre, som han gerne så opfyldt. Fx skal Hyperloop være sikkert, en tur skal koste mindre og være behagelig, systemet skal være immun over for dårligt vejr og jordskælv, og systemet skal være bæredygtig i forhold til energi.

Grundideen er derfor at fjerne trykket i et rør. Herefter løftes den kapsel, der skal transportere folk, så den ikke længere rører ved røret. Det kan fx ske ved brug af magnetisme. På den måde er der praktisk talt ingen friktion, og det vil kræve meget lidt energi at opnå en høj fart over lange distancer.

I modsætning til Elon Musks andre projekter er Hyperloop-ideen frigivet som Open Source. Det betyder også, at Musk ikke direkte er involveret i arbejdet med Hyperloop-teknologien. I januar 2016 deltog mere end 100 hold i konkurrencen Hyperloop Pod Competition i januar, som blev vundet af et hold MIT-studerende.

MIT Hyperloop Team

MIT's Hyperloop-hold bestod af 27 personer fra 12 forskellige nationer. Projektet vil skabe en let kapsel af kulfiber på cirka 250 kilo, der kan opnå en tophastighed på 110 meter i sekundet (næsten 400 kilometer i timen). Til gengæld indeholder holdets design endnu ikke plads til passagerer eller bagage.

Projektet vil samtidig indeholde et magnetsystem, der efter takeoff løfter vognen 15 mm op i luften for at fjerne friktion. Magneterne er samtidig med til at holde vognen centreret i tuben.

Læs mere om MIT Hyperloop Teams bud

Kommercielle bud

Der er også kommet en række kommercielle og måske i virkeligheden mere interessante bud på Hyperloop-teknologien. Firmaet Hyperloop Technologies arbejder i øjeblikket på en 5 kilometer lang prøvestrækning 50 kilometer nord for Las Vegas, som skal stå klar i slutningen af 2016. Firmaet satser på at kunne sælge de første billetter i 2020/2021, og til den tid vil det, ifølge firmaet, være muligt at tage turen med over 700-750 mph. (1125-1200 kilometer i timen).

At projektet ikke bare er et hyggeprojekt båret af frivillige, kan man se, hvis man ser på ejerkredsen. I spidsen for firmaet står den tidligere Cisco direktør Rob Lloyd , og en af grundlæggerne er Shervin Pishevar, som tidligt forudså Ubers potentiale og investerede stort i firmaet, der har disruptet taxabranchen.

Hyperloop Technologies satser på en løsning med afgang hvert 10. sekund, og samtidig satser de ikke kun på transport af mennesker. Også fragtbranchen står for skud, hvis firmaet lykkes med sine forsøg.

Se CNN-indslag om Hyperloop Technologies 
Læs mere om Hyperloop Technologies

Et andet bud kommer fra firmaet Hyperloop Transportation Technologies, som i forhold til Musks oprindelige ide, foreslår en strækning mellem New York Og Washington DC. Projektet bygger blandt andet på frivillige fra hele verden, der arbejder for aktier i firmaet.
Dette projekt regner med en max hastighed på 760 mph (1220 kilometer i timen) og har et grønt take på udfordringen. Hele tube-systemet skal være drevet af solceller monteret på tunnelrøret.

HTT-løsningen hævder, at det ikke bare er science fiction, men at de er klar til at gå i gang med at bygge en prototype til sommer.

Læs mere om Hyperloop Transportation Technologies

Hyperloop uden for USA

Det er primært i USA, at der bliver arbejdet på at lave en Hyperloop-løsning. Men Hyperloop Technologies arbejder allerede nu på at udbrede konceptet til andre lande. I januar var det blandt andet fremme, at firmaet var interesseret i en Hyperloop-strækning mellem Sverige og Finland.

Og i Kina har landets største jernbaneselskab, CRRC, set på muligheden for at lave deres egen version af en Hyperloop. Ifølge Business insider har også en række lande i mellemøsten meldt sig som interesseret i konceptet.
Og ifølge Hyperloop Technologies og Hyperloop Transportation Technologies Inc. har de holdt indledende møder med regeringer i mere end 10 interesserede lande - heriblandt Kina, Indien og England.

Meld dig ind i IDA Fremtidsteknologi

IDA Fremtidsteknologi er et netværk, der beskæftiger sig tværgående med alle teknologier og deres muligheder og konsekvenser. Lær af kolleger. Hør de mest visionære talere. Del din viden og væ ...

Læs mere
Et kig på fremtidens transport
Et kig på fremtidens transport

Under overskriften Game changers og Smart cities satte den årlige konference Fremtidens Transport fokus på de disruptive teknologier, der får betydning for vores transportformer, mobilitet og infr ...

Læs mere

Hvad mener du? Ser vi en Hyperloop-testbane i 2016?

Trafik og infrastruktur

luk
close