23-07-2017 10:41:09

Proces ’17 – Fremtidens Processer løber af stablen d. 19. september 2017. Her vil der være fokus på de processer, som danner basis for dansk succes anno 2017 og i fremtiden.

I østen stiger nye innovationsparadigmer op

KIna: Vi elsker at læse amerikanske management- og innovationsbøger i Danmark. Men det er en fejl, at vi ikke på samme måde orienterer os mod øst, mener Asien-kender Thomas Aakjær Jensen. For asiaterne er mindst ligeværdige, når det kommer til innovation.
12. jul. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
<p>Folk leder typisk i USA efter nye innovationsparadigmer. Men asiaterne praktiserer allerede disse og har bare for travlt til at skrive bøger om det, mener Thomas Aakjær Jensen.</p>

Folk leder typisk i USA efter nye innovationsparadigmer. Men asiaterne praktiserer allerede disse og har bare for travlt til at skrive bøger om det, mener Thomas Aakjær Jensen.

I 2007 sagde en talsmand for den kinesiske regering, at Kina nu var hele verdens fabrik. På den måde bekræftede han blot, hvad mange i Vesten i forvejen tænkte om verdens mest folkerige nation, for det billige Made in China-stempel havde for længst gået sin sejrsgang verden over. Og med stemplet hører også en generel vestlig forventning om, at kineserne kun evner at kopiere.

Men er det virkelig det eneste, kineserne evner? Eller er der i Asien en guldgrube af interessante innovationsparadigmer, der er mindst lige så interessante, som de amerikanske, vi køber ind på i stor stil? Ifølge Asien-kenderen Thomas Aakjær Jensen er svaret det sidste, for asiaterne, med et satsende Kina i spidsen, er ikke bare på niveau med Vesten, når det kommer til innovation. De er på mange måder gået forbi os.

“Vi har for vane at sige, at selv om de har kapret vores produktion, så får de i hvert fald aldrig vores innovation. Det vil forevigt være vores enemærke. Men der må jeg bare sige, at det simpelthen ikke er rigtigt,” siger Thomas Aakjær Jensen, der blandt andet har en fortid med design og innovation hos B&O, Danfoss og Teknologisk Institut og via sit arbejde for KataFonden har næsten 10 års professionel erfaring med Asien.

For Thomas Aakjær Jensen kom den første øjenåbner for små 10 år siden, hvor han stiftede bekendtskab med Man on the Moon innovationskonkurrencen for Danfoss’ medarbejdere. Her kunne alle medarbejdere komme med ideer, og de bedste blev kørt igennem et udviklingsforløb, hvorefter vinderne blev valgt og sendt til det verdensberømte tech-universitet, MIT.

USA er "So last millenium"

Konkurrencen var en succes, og Thomas Aakjær Jensen var med til at udbrede konceptet til andre virksomheder. Blandt andet til en schweizisk virksomhed, hvor direktøren dog stillede et vigtigt spørgsmål til udformningen af konkurrencen.

“Jeg vil ikke sende mine bedste medarbejdere til USA. Jeg vil sende dem til Kina,” fortæller Thomas Aakjær Jensen og fortsætter.

“Så tænkte vi, Kina? Hvorfor vil du sende dem derover, når du kan sende dem på et af de bedste tech-universiteter i USA, der har et fantastisk kursus i entreprenørskab. Og det er altså 10 år siden, at han sagde det”.

Men den schweiziske direktør stod fast. Hans pointe var, at USA var “so last millennium”, og at hans medarbejdere i stedet skulle have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i Asien. Så sammen med kollegerne fra KataFonden, som arrangerede konkurrencen, ledte Thomas Aakjær Jensen med med lys og lygte efter kinesiske universiteter, kurser eller efteruddannelser, som de kunne sende virksomhedens bedste medarbejdere på. Det fandt de aldrig, og i stedet blev de ansatte sendt til Harvard.

IDA Proces

Proces'17 - Årets konfence til alle procesinteresserede, i 4 spor

Tilmeld
Dato: 19 september 2017
Sted: København V

Ikke et dårligt bytte, mente de på det tidspunkt, for kineserne lavede jo ikke andet end dårlige kopier af vestlige produkter, så der var i Thomas Aakjær Jensens fordomsfulde opfattelse ikke noget, de schweiziske ansatte kunne lære om innovation i Kina. Men alligevel var der sået det første frø af tvivl.

“Det blev ved med at pirre os, og der begyndte at ske nogle ting i Danfoss. Lige pludselig var det kinesiske hold, der begyndte at vinde konkurrencerne og ikke de danske hold. Så der begyndte at stå Kina flere og flere steder. Og så må man jo åbne lidt op og se, om der ikke er noget om snakken,” siger han.

I de følgende år stod KataFonden derfor for flere projekter, hvor danske virksomheder på forskellig vis stiftede bekendtskab med først det kinesiske marked og siden Indien, Thailand, Filippinerne og Indonesien. Og de år blev den totale øjenåbner for ham.

“Jeg udsatte mig selv for den simple øvelse, at hver eneste gang, der kom noget fra USA i forhold til innovation - om det så var fra MIT, Harvard, Stanford, eller hvad der ellers strømmer til Danmark og forsøger at lave buzz om et nyt smart innovationsparadigme - så prøvede jeg at spejle det over i alt det, jeg har oplevet i Asien,” siger Thomas Aakjær Jensen.

“Og det, jeg opdagede, var, at mange af de ting, som de allerede gør i Asien, og som ligger dybt i deres kultur, passer endnu bedre ind i alle de innovationsparadigmer, der kommer fra USA” fortsætter han.

Som eksempel nævner han Lean Startup. En metode defineret af den amerikanske Silicon Valley-entreprenør Eric Ries, som peger på, at det gælder om at komme hurtigt ud på markedet med et Minimum Viable Product så man kan lave nogle hurtige læresløjfer og reagere på markedets behov. Pointen er, at det behøver ikke være helt perfekt - det er vigtigere at lære noget ved at komme hurtigt ud på markedet. Men sådan har kineserne ifølge Thomas Aakjær Jensen arbejdet længe før, Eric Ries gjorde det til en af innovationsbranchens hotteste metoder.

“Prøv at gå ind i en hvilken som helst gadebutik i Kina, som sælger varer. Der er ikke én variant, der er 50 varianter. Og de er alle sammen ude og sige, ‘vi ved ikke hvilken farve, den skal være, så vi laver den i 50 farver, og så ser vi, hvilke en, der sælger. Og så snart vi kan se, at det er den grønne der sælger, laver vi en million af dem,” siger han.

Asien har historisk set været foran os

En af Thomas Aakjær Jensens pointer er, at det ligger bedre til asiaternes kultur at være innovative end os. Selv om nogle vil sige, at deres skolesystemer ikke er befordrende for innovativ tankegang, og deres bureaukrati er håbløst, så ligger det på mange andre områder mere naturligt for dem at blive innovative.

“Og hvis du historisk kigger på det, har de faktisk altid været det. Der har bare været et par hundrede år, hvor Vesten på grund af industrialiseringen har været foran,” siger Thomas Aakjær Jensen.

Han peger på forskellige grunde til, at han mener, at asiaterne er foran den vestlige kultur, når det kommer til innovation. De har for eksempel ikke store veletablerede brands, som de skal beskytte. Og det gør det fx nemmere at bringe noget hurtigt til markedet, hvis man ikke skal frygte for brandets omdømme. Den risiko ville man aldrig få veletablerede danske virksomheder til at løbe, mener Thomas Aakjær Jensen. Og i det hele taget ligger der nogle klare fordele ved at komme fra en position som nummer to.

“Man siger jo også, at “necessity is the mother of invention”. Og på det punkt slår asiaterne os klart. De har simpelthen større behov for at være innovative indenfor infrastruktur, urbanisering og miljø,” siger han.

Det er muligt, at en københavner tænker, at der er trængsel på vejene, men det er intet sammenlignet med Shanghai, Jakarta, Manilla og de andre asiatiske megabyer. Og vi har måske nok både erfaring og et teknologisk forspring indenfor grønne energiløsninger, men en række af verdens mest forurenede byer ligger i Asien, så det er dem, der har incitamentet til at løse problemerne. Og sådan kan man blive ved.

Derudover peger Thomas Aakjær Jensen på, at kineserne er bedre til at netværke og skabe relationer, samtidig med at de har en anden stolthed i forhold til selv at have skabt produktet end i Europa. I Kina er man ikke for fin til at kopiere, og er der discipliner, som kineserne (endnu) ikke mestrer, er de ikke for fine til at købe sig til kompetencerne - og betale for dem. Om det så gælder design, opkøb af tyske robotvirksomheder eller sågar fodbold, hvor den middelmådige kinesiske liga i løbet af ganske få år har fået tilført en række verdensklassespillere. Så længe det kan være med til at udvikle kineserne på længere sigt.

Som eksempel nævner han den kinesiske mobiltelefonproducent Xiaomi, som blev grundlagt i 2010 og allerede i 2015 var verdens femte største producent på verdensplan og den største i Kina. De erkendte, at de ikke kunne leve op til konkurrenterne Apple og Samsung, når det kom til design. Så derfor har de anvendt den franske designer Philippe Starck til at lave deres seneste smartphone, og den åbenhed og ukrukkede tilgang er en stor styrke, mener Thomas Aakjær Jensen.

“Vi taler meget om Open Innovation, og at virksomheder ikke skal lukke sig om sig selv. Kinesiske virksomheder har traditionelt set ikke haft store udviklingsafdelinger, så det har været naturligt at arbejde sammen med universiteter og lægge opgaver ud til andre,” fortæller han.

Drej også dit kompas mod øst

Selv om Thomas Aakjær Jensens betragtninger på mange måder kan lyde som en advarsel, slår han flere gange fast, at hans ærinde er positivt og med et konstruktivt formål. Det skal ikke forstås sådan, at “nu kommer kineserne, og vi skal være bange”. I stedet håber han at gøre opmærksom på, at vi går glip af interessant viden, hvis vi udelukkende orienterer os mod USA for at følge med på innovationsfronten.

“Min dagsorden er: Fortsæt da endelig med at læse amerikanske bøger. Men drej også dit kompas mod øst og hold øje med det, der sker her, og forsøg at lær af det i stedet for at være afvisende, ligesom jeg oprindelig var,” siger han og fortsætter.

“Min vinkel er muligvis underlig. Men er der nogensinde en dansker, der har været bekymret om at USA er mere innovativ end Europa? Når danskere taler om Silicon Valley, synes alle jo, det er cool og super. Så skal vi bare sørge for at komme derover for at studere eller lave partnerskaber”.

Han undrer sig på den ene side over, at der ikke er flere danskere, der tænker det samme om Kina. Men Thomas Aakjær Jensen gætter på, at det nok også skyldes, at vores kultur i langt højere grad er tættere på USAs. Og selv om fx salget af Volvo til Kina og børsnoteringen af Alibaba, som endte med at blive den dyreste i verden med en markedsværdi på 228.5 milliarder, skabte chokbølger verden over, har det ikke fået forretningsfolk til at rette blikket permanent mod Asien i jagten på nye modeller og innovationsparadigmer.

“Hvis vi starter med bøgerne, så er de enten på kinesisk, eller også har de for travlt med at lave forretninger, så hvorfor skulle de skrive bogen?” spørger han og svarer selv.

“De har ikke det samme innovations-økosystem af forskningsmiljøer og konsulenter, der skal tiltrække funding og kunder. De laver ikke buzz omkring paradigmer på samme niveau som i Vesten, så der er desværre ikke så mange bøger at læse for os - endnu”.

Fremtidens processer

Thomas Aakjær Jensen holder oplæg om sine erfaringer med innovation i Asien til konferencen Proces ’17 – Fremtidens Processer, 19. september 2017.

Kom og hør hvorfor vi begår en fejl, hvis vi tror, at asiaterne kun kan kopiere, og hvordan Vesten måske allerede sakker bagud.

Proces '17 - Fremtidens processer

Proces ’17 – Fremtidens Processer løber af stablen d. 19. september 2017. Her vil der være fokus på de processer, som danner basis for dansk succes anno 2017 og i fremtiden.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close