18-08-2018 04:43:07

I Sverige bruger togpassagerer en indopereret mikrochip som billet

De svenske statsbaner tilbyder som de første i verden, at man kan fremvise sin togbillet i form af en mikrochip under huden.
29. dec. 2017 Af Katja Isabel Romme Simonsen

I sverige har man indført et system, hvor passagerne kan fremvise deres togbillet via en mikrochip, der er indsat i hånden under huden. Det skriver DR

Tusinde mennesker er registeret i forhold til at bruge en chipbillet, og omkring 200 personer bruger chippen regelmæssigt, siger Christoffer Löfquist, udviklingschef i SJ Biz, til DR.

Der er i alt 3000 personer, der har fået skudt chippen ind i hånden via en kanyle. Chippen ligger i en glasampul og indeholder et ID-nummer, der kan læses gennem en scanner ved hjælp af radiobølger.

Det er dog ikke kun i toget, man kan bruge chippen. Også i træningscenteret kan man ved hjælp af den komme ind i centeret.

Mikrochips i Danmark

I Danmark er der kun ganske få, der har fået indopereret en mikrochip i hånden, da den ikke kan bruges til særlig meget herhjemme.

DSB oplyser til DR, at det heller ikke er på tale at indføre en mikrochip-billet i Danmark lige foreløbig. Det er blandt andet fordi, at der ikke er en efterspørgsel fra kunderne.

Heller ikke Metroselskabet har planer om at indføre en mikrochip-ordning, men de siger dog, at hvis den teknologiske udvikling og samfundet synes, at det er smart med sådan en løsning, så vil de naturligvis forsøge at imødekomme efterspøgslen.


Hvad mener du om en mikrochip som billet, og vil du gerne have teknologien til Danmark?

Fremtidsteknologi

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close