19-02-2018 02:55:28

IDA co-creater i samarbejde med de studerende

Hvordan udvikler man digitale og innovative koncepter til IDAs 28.000 studiemedlemmer? Man co-creater i samarbejde med de studerende til IDAs Innovations Hack.
31. aug. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen

Studiemedlemmer fra hele landet gav deres kreative input til, hvordan IDA fremover skal kommunikere med deres studiemedlemmer på universiteterne til IDAs Innovations Hack.

”Vi har samlet 25 af vores studiemedlemmer, hvor vi gerne vil co-create i samarbejde med dem. Vi skal hacke os frem til en masse løsninger, så vores studiefordele kan komme mere i spil,” siger Peter Borup, salgschef i IDA.

Innovation Hacket blev afholdt sammen med fire professionelle hackere og i samarbejde med Happy42.

”Et innovations ack som dette giver rigtigt god mening for en virksomhed som IDA. Når man snakker om innovation, skal man arbejde med brugerne og sætte brugerne i centrum,” siger Linda Mostrup, Partner hos Happy42.  

Studiemedlemmerne fik viden om lean prototyping, innovation og co-creation for at kunne kvalificere deres ideer og løsningsforslag.

”Jeg synes det er super fedt at IDA gerne vil lave et produkt, der henvender sig til deres målgruppe. Og vi som målgruppe kan sige, hvad det er vi har brug for,” siger Nichlas Sauer Storgaard, studiemedlem af IDA.

Ifølge Peter Borup er Innovation Hack en god måde at komme tættere på studiemedlemmerne, da de både har viden og holdninger til, hvad IDA skal være for dem nu og i fremtiden.

”Generelt er vi hele tiden opmærksomme på målgruppens behov, og de teknologiske trends, vores målgruppe er en del af. Det er dog ikke altid nok. Med Innovation Hack har vi udviklet sammen med målgruppen og på den måde fundet frem til nye digitale koncepter, der kan styrke vores relation med studiemedlemmerne,” siger Peter Borup.

Innovations Hacket endte ud i 10 stærke digitale koncepter. Næste skridt i processen er, at målgruppen skal teste og vurdere koncepterne, hvor IDA derefter skal finde frem til det endelig koncept, som skal udvikles og implementeres.

”Vi står med flere nye koncepter, som vi gerne vil løfte ind i IDA, og vi skal tage beslutningen om, hvilke koncepter vi gerne vil arbejde videre med. Vi har en forventning om at komme i mål med nogle af koncepterne til glæde for vores medlemmerne,” siger Peter Borup.

Se videoen ovenover og få indblik i, hvordan Innovations Hacket forløb.  


Deltag i debatten

Design og Innovation

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close