17-11-2017 20:24:06

Immobile danskere overhales af udlændinge

Professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet oplever, at udenlandske kolleger flytter efter et udfordrende og spændende job. Danskerne kan lære noget af den indstilling til mobilitet.
26. apr. 2017 Af IDA Learning
<p>Professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet er bekymret over, at danskerne er for immobile og overhales af udlændinge, der går efter de gode jobs - uanset hvor de befinder sig.</p>

Professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet er bekymret over, at danskerne er for immobile og overhales af udlændinge, der går efter de gode jobs - uanset hvor de befinder sig.

Talent management

Lær hvordan du udvikler talenterne i din afdeling optimalt og samtidig sikrer, at kompetenceudviklingen spiller sammen med og understøtter din virksomheds strategiske mål og indsatser på IDAs kursus om talent management. 

Læs mere og tilmeld dig

På Aalborg Universitet er professor Lene Tanggaard fra Institut for Kommunikation omgivet af kolleger fra USA, England, Italien, Tyskland og Rumænien, som helt naturligt flytter efter de udfordrende og spændende job. Mobiliteten giver store jobmuligheder.

”Jeg oplever, at mine udenlandske kolleger ikke synes, at afstanden fra København til Aalborg, Aarhus, Odense eller Kolding er noget problem. Det eneste, der betyder noget for dem, er, at jobbet er udfordrende og spændende,” siger Lene Tanggaard, der har en kollega, der bor i Berlin og tager hjem i weekenderne. En anden har en datter hjemme i Italien.

Udfordring for virksomhed og individ

Det bekymrer professoren, at danskerne generelt bliver udfordret, fordi vi ikke er nær så mobile som vores udenlandske konkurrenter på arbejdsmarkedet.

”Med respekt for, at der er to, der skal køre karriere i mange danske familier, kan danskerne måske på det individuelle plan godt forsvare at blive boende i eksempelvis Københavnsområdet, men som samfund og land og et erhvervsliv, der skal skabe vækst og er afhængige af at tiltrække de bedste – også danskere –, er det er problem,” konkluderer Lene Tanggaard.

Boost karrieren i provinsen

Der er mange danskere, der foretrækker en halvtidsstilling i København, selvom de er skarpe talenter – og det er ærgerligt, at de overhales af udlændinge – og ikke får udviklet deres talent.

”I en global verden, hvor teknologien understøtter, at man også kan arbejde på distancen, sætter det det også i relief. Hvis et dansk talent kan få gode muligheder og faglig udvikling i provinsen og giver køb på at bo i København, kan de booste deres karriere,” fastslår Lene Tanggaard, der underviser på IDAs kurser om talent management.

Det er vigtigere at have de rette udviklingsmuligheder, end geografisk at være det rigtige sted.

”Du kan få en langt mere spændende karriere i provinsen, hvor du avancerer hurtigere, får større ansvar og får lov til at eksperimentere med nogle ting,” siger hun.

IDA: Skab synlighed i provinsen

IDA oplever, at medlemmerne er mobile, hvis jobindholdet er spændende og relevant. Problemer er måske snarere, at de små og mellemstore virksomheder har udfordringer med at gøre ingeniører og andre teknisk uddannede opmærksomme på, at de findes. Derfor påpeger formand for Ansatte Råd i IDA Juliane Marie Neiiendam, at virksomhederne i provinsen skal blive bedre til at gøre opmærksom på sig selv.

”Virksomhederne i provinsen skal være mere opmærksomme på, hvordan de tiltrækker folk. De skal være mere synlige. De kan bruge LinkedIn til at prikke folk på skulderen og sige, at vi har her et spændende og relevant job for din profil,” lyder opfordringen fra Juliane Marie Neiiendam.

Gå efter dimittender og de unge

IDA har flere undersøgelser, der viser, at medlemmerne drives af faglig udvikling, interessante udfordringer, god ledelse og gode karrieremuligheder. Det er de store katalysatorer for at få IDAs medlemmer til at flytte efter et job. Og det er netop det, de små og mellemstore virksomheder i provinsen skal markedsføre sig på.

IDA-medlemmer skifter i gennemsnit job hvert femte år – og især de unge vil også gerne til udlandet. Og det kan godt være, at det er svært at flytte børnefamilien fra Københavnsområdet til provinsen – men dimittender og de yngre IDA-medlemmer er mere mobile.

”Der er noget om, at medlemmerne midt i livet med børn, er mindre mobile. Derfor bør virksomhederne går efter dimittender og de unge, der endnu ikke har slået rødder. Hvis de kan få faglige udfordringer og have et job, der giver mening, er de villige til at flytte efter det,” påpeger Juliane Marie Neiiendam. For du stavnsbinder dig jo ikke til en bestemt by til evig tid.

Du får mere ansvar og får testet dig selv af på flere planer tidligere i din karriere, end hvis du måske arbejdede i en stor koncern med hundredevis af ansatte.

IDA på turné i provinsen

IDA tager jævnligt rundt i provinsen til Erhvervs- og væksthuse for at hjælpe og opfordre virksomhederne med at tiltrække IDA-medlemmerne.

”Vi ved godt, at det også spiller en rolle, at det populært sagt er sælgers marked med lav ledighed og mange, som forsøges headhuntet til nye og spændende stillinger. Så er Ringkøbing måske ikke top-of-mind, når du har fem gode jobs på hånden i HT-området,” siger Juliane Marie Neiiendam, der derfor har fuld forståelse for de virksomheder, der henter udenlandsk arbejdskraft, når de ikke kan tiltrække den danske.

Er dit drømmejob i en anden landsdel? Lav en SWOT-analyse
Er dit drømmejob i en anden landsdel? Lav en SWOT-analyse

Karriererådgiver i IDA Kim Knudsen giver her nogle råd til, hvordan du skal gribe det an, hvis du ser drømmejobbet i den anden ende af landet.

Læs mere
Sats på et godt andethold i talentudviklingen
Sats på et godt andethold i talentudviklingen

Drop stereotyp talentudvikling og tænk bredere i grupper eller par, for det giver meget mere effekt, siger professor på Aalborg Universitet Lene Tanggaard, der også underviser i talent management ...

Læs mere
Glem ikke dimittenderne i kampen om talenterne
Glem ikke dimittenderne i kampen om talenterne

Hele 38 procent vil takke nej til ansættelse efter studiejobbet. Virksomhederne skal blive bedre til at gafle de studerende tidligt på studiet og lave karriereplaner for de unge, så de kan se sig ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close