26-02-2018 00:22:57

Industri 4.0: Hvor skal I tage fat?

Medierne er dagligt fyldt til randen med historier om Industri 4.0, digitalisering, disruption m.m. Digitaliseringens tidsalder er i fokus på ledelsesgangene og produktionshallerne og giver anledning til håb for fremtiden men også til bekymring: Spilder vi vores muligheder? Bliver vi overhalet af konkurrenten?
27. jan. 2017 Af Alexandra Instituttet

Hvad betyder digitalisering for jer, og hvilken forskel kan digitaliseringe gøre for jeres forretning? Alexandra Instituttets Senior Business Developer, Hanne Davidsen Jensen, giver her et par eksempler på, hvordan man kan gå digitaliseringen i møde.

 Det er store trends, vi taler om. Men vi kan starte småt. Vi skal tænke lean innovation, hvor vi ikke laver nogen stor forkromet løsning men prøver af i virkeligheden, lyder rådet fra Hanne Davidsen Jensen.

Hun samarbejder med virksomheder om at finde de muligheder, digitaliseringen giver dem i forhold til deres branche og deres konkurrenter. Løsningen finder hun frem til ud fra virksomhedens behov kombineret med den gevinst, digitaliseringen skal medføre.

Disse 5 områder skal I sætte fokus på i jeres digitaliseringsstrategi:

1. Lad gevinst og behov afspejle løsning

Det er essentielt at afklare, hvor man skal gå ind og gøre en forskel i sin produktionsproces, hvilken gevinst man ønsker, og hvor den største mulighed for at få den gevinst ligger.

– Ønsker I eksempelvis automatisk at holde øje med maskinerne, så de fortæller, om de er ved at være slidt, eller om der er en svag del, der snart skal udskiftes for at undgå nedetid eller sikre vedligehold, kan I teste brug af sensorer til prædiktiv vedligehold. Handler det derimod om at få viden om de aftagere, maskinerne producerer til, gælder det om at finde værdi i data om kunderne – kaldet churn prediction: ”Hvem vil forlade os, hvis vi ikke gør en indsats”. Dermed bygges forretningsbeslutninger på alverdens data om jeres kunder.

Læs mere om churn prediction i artiklen Sådan flytter du fra data til datadreven forretning.

– Det kan også være, at gevinsten ligger i at genfinde stjålne produkter – eksempelvis designermøbler – eller forudsige forsikringssvindel ved at bygge et digitalt lag ind i de fysiske produkter, så de kan gå på nettet. Det er altså behovene og retningen, der afspejler valget af digital løsning og buzzwords.

– Hvilken gevinst vil I have, og fik I den så faktisk? Vi kan lave afklaringsworkshops, opstille scenarier og samle resultaterne i et mulighedskatalog, forklarer Hanne Davidsen Jensen.

Hun bruger byggebranchen som eksempel:

– Vi kigger eksempelvis på byggebranchen sammen med Byggeforskningsinstituttet. Den branche har endnu ikke været udsat for disruption. Lige præcis i den branche koster det mange millioner at vedligeholde byggeri. Halvdelen af alt byggeri i Danmark er finansieret af den offentlige sektor, som derfor også står for at drifte bygningerne derefter. Med prædiktiv vedligehold kan man minimere vedligeholdelsesomkostningerne til 40%, hvis man gør det klogere. Hvis I afleverer et hus som en service, kan I blive ved med at facilitere de smarte, nye ting, så I stadig er med i vedligeholdelsen. Dermed opnår I længere tid, hvor I kan tjene penge på bygherren. Vi kigger altså på, hvor det giver mening at sætte ind først.

2. Brug alverdens data til at finde ud af, hvad kunderne vil have

I bund og grund handler Industri 4.0 om at udnytte data fra markedet. Markederne i dag er i konstant bevægelse, og time-to-market bliver kortere og kortere. Der er mindre tid til udvikling, og det er vigtigt hele tiden at være tæt på markedet. Heldigvis har vi aldrig haft så god mulighed for at kende markedet gennem data om det ene og det andet. Men det bliver hurtigt en jungle.

Det er muligt at forecaste alle mulige ting og nye trends ved at være i tæt kontakt til kunderne. Hvis man ikke ved, hvad de vil have, risikerer man at ramme galt. Og verden går så hurtigt, at de traditionelle markedsundersøgelser, vi før kunne læne vores valg op ad, er flugtbare, siger hun.

– Brug samtidig de muligheder du har for at være i kontakt med brugerne og analyser på deres behov, så de er nemmere at adressere. Bliv længere ved kunderne ved konstant at vide, hvad de vil have. Kunderne er ikke længere loyale.

3. Arbejd med lean innovation

Industri 4.0 handler ikke kun om smarte robotter, men også om at skabe nye services og netværksbaserede forretningsmodeller og om at kunne netværke med kunderne. Ingen virksomhed i hele verden kan alene imødekomme så mange forbrugeres individuelle forventninger. Derfor er det nødvendigt med netværk og økosystemer. Det er vigtigt at arbejde ud fra lean innovation-principper og hele tiden afprøve nye ideer i virkeligheden med Minimum Viable Products.

Det er essentielt at være god til at opbygge og arbejde gennem netværk og økosystemer for at få de rette produkter og services hurtigere på markedet, siger Hanne Davidsen Jensen.

– Det skyldes, at den værdi som virksomhederne skaber i dag er baseret på en unik oplevelse for hver enkelt kunde. Det gælder for store virksomheder, der skal servicere millioner af kunder, men giver også muligheder for de start-ups, som er gode til at skabe en distributionsplatform, der kan skaleres efter behov. Det kan vi hjælpe jeres virksomhed med.

4. Tag det digitale ledelsesansvar

Beslutningen om digitalisering ligger på ledelsesniveau, hvor der både er ansvar for økonomi og beslutningskompetence.

Vores opgave er at anvise, hvor forretningen ligger. Nogle ved det – de har koncept og det hele – det er jo ideelt. Men i mange tilfælde har de gjort sig nogle tanker om værdibaseret salg, eller de ønsker at spare på det ene eller andet for at effektivisere, forklarer Hanne Davidsen Jensen.

Et eksempel er maskinfabrikken OKM, der producerer dele til eksempelvis den tyske bilindustri og til flere virksomheder i Danmark. De manglede konkret viden om indtjening på forskellige projekter i deres forretning. Digitaliseringen af fabrikken (big data, brug af tablets og sensorer) betyder i dag, at de har klart indblik i alle led lige fra tilbudsgivning til fakturering.

Maskinfabrikken investerede knap 1,5 million kroner i digitalisering af produktionen. I dag har brugen af tablets fjernet papirerne i produktionen og styrket dataopsamlingen mellem det elektroniske produktionsudstyr. Ud over at tablets er blevet det vigtigste arbejdsredskab blandt virksomhedens medarbejdere, er en speciel tidsregistrerings-app, der er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet, blevet en af hjørnestenene i virksomhedens digitale produktionsflow.

Læs hele historien i artiklen Brug af tablets giver maskinfabrik indblik i alle data.

5. Find den menneskelige ressource

Industri 4.0 handler stadig om mennesker. Et digitaliseringsprojekt er ikke kun et teknisk projekt, men i høj grad også et forandringsprojekt. En succesfuld implementering er tæt knyttet til forandring af arbejdsprocesser og vaner. Men forandring er også altid i vejen. Selv om virksomhedens nuværende setup sjældent er optimalt, må vi formode, at mange har en inerti mod forandring. Et nyt system betyder rod, nye funktioner, andre måder at gøre tingene på etc. Undgå, at mennesker arbejder imod, og at de i stedet tager ejerskab for de nye (teknologiske) tiltag ved at tage en holistisk tilgang til den forandring, digitaliseringen skal skabe for at opnå gevinst. Nogle gange handler det om proces, andre gange om teknologi.

Mit klare budskab lyder: Involvér medarbejderne og lad dem være med til at definere forandringen, inden processen sættes i gang!

– Lav brugerstudier af, hvordan I rent faktisk gør i dag. Og lav evalueringer af test-setuppet. Hvordan bliver det brugt, får vi de rette data osv. På den måde kommer man inerti mod forandring i forkøbet. Det kunne også være, at der så opstår ideer, ingen havde tænkt på. Fremtidens medarbejder er omstillingsparat, når der er behov for at revidere forretningsmodel eller leverance, understreger Hanne Davidsen Jensen.

Artiklen er oprindeligt bragt på Alexandra Instituttet.

Forstå Industri 4.0 på 5 minutter
Forstå Industri 4.0 på 5 minutter

Industri 4.0: Vi står måske foran en teknologisk revolution, der vil ændre fundamentalt på vores samfund. IDA Universe giver dig en kort indføring i industri 4.0 og fænomenets muligheder og udfordringer.

Læs mere
Kan dit job overleve den fjerde industrielle revolution?
Kan dit job overleve den fjerde industrielle revolution?

IDA er med i den nye Siri-Kommission, der skal undersøge, hvad automatisering og kunstig intelligens får af betydning for det danske arbejdsmarked.

Læs mere
Den fjerde industrielle revolution er over os
Den fjerde industrielle revolution er over os

Er du klar til den fjerde industrielle revolution? Sådan lyder det fra en ny bog af Klaus Schwab, hvor det bliver beskrevet, hvordan den teknologiske udvikling indenfor de næste 10 år vil blive st ...

Læs mere
Den 4. industrielle revolution er i gang
Den 4. industrielle revolution er i gang

Siemens-direktøren og formanden for Dansk Automationsselskab, Frank Faurholt er blandt talerne til Industri 4.0 i praksis. Han ser klare eksempler på, at industri 4.0 ikke bare er et buzzword, men ...

Læs mere

Deltag i debatten

IT - artikler og arrangementer

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close