18-10-2018 23:12:20

Insektmad er ikke bare en gimmick, det er en superfood

Den danske startup Dare to Eat vil udskifte hakkebøffer med melorme og fårekyllinger og gøre insekter til en naturlig del af danskernes spisevaner. Det er både billigere på den lange bane og meget mere CO2-venligt, mener de to iværksættere
5. sep. 2017 Af Morten Scriver Andersen - Journalist
<p><em>I Kenya lærte iværksætteren bag Dare to Eat, at man kan spise græshopper til aftensmad. Nu prøver hun at introducere insekter i danskernes spisevaner.</em></p>

I Kenya lærte iværksætteren bag Dare to Eat, at man kan spise græshopper til aftensmad. Nu prøver hun at introducere insekter i danskernes spisevaner.

Er det mere ulækkert at spise en fårekylling end en luns af en ko?

Det er det åbenbart oppe i hovederne hos de fleste danskere, for der er, ifølge iværksætterne bag startupvirksomheden Dare to Eat, intet, der taler imod, at vi skifter hakkebøfferne ud med fårekyllingefalafel for at dække vores proteinbehov. Lige bortset fra prisen, men det burde være et spørgsmål om tid, før den ændrer sig.

"For det er jo billigere at producere. Det burde det være allerede nu, men markedet er, som det er. Insekter spiser meget mindre, optager mindre plads og kræver mindre vedligeholdelse. Men så er det måske også, fordi man behandler kyllinger, grise og køer, som man gør, at det er så billigt. Det bør jo ikke være så billigt at købe en kylling for 20 kroner i Rema 1000," siger medstifter af Dare to Eat, Jessica Rose Buhl-Nielsen.

Siden starten af 2017 har 26-årige Jessica Rose Buhl-Nielsen og den 27-årige makker Malena Sigurgeirsdóttir lejet sig ind i Food Space i Kødbyens rå lokaler. Her er de fælles med bygningens andre lejere om titlen som startupvirksomhed, men de er alene om deres helt særlige interesse for insekter. Det er nærmere betegnet melorme og fårekyllinger, som de har blandet sammen med blandt andet dadler og mandler og pakket ind i små appetitlige konfektposer.

Målet er klart: Dare to Eat vil introducere insekter til danskerne som alternativ til kød.

100 gange mindre CO2 end en ko

Ophavskvinden til den alternative konfekt er Malena Sigurgeirsdóttir. Hun er insektnørden i Dare to Eat og har en uddannelse i miljøøkonomi og agricultural development fra Københavns Universitet. De sidste 5 år har Malena Sigurgeirsdóttir fokuseret sin forskning på spiselige insekter, som hun allerede faldt for, da hun som 18-årig volontør i Kenya stiftede bekendtskab med den lokale spise, græshopper.

Sætter man hende i gang med at opremse alle fordelene ved at spise insekter frem for oksekød, så stopper hun ikke foreløbig.

"Det optager ikke særlig meget plads, du kan gro dem på rækker, og ser man på foder, er det næsten én til én. Giver du dem 1,2 kilo foder, så får du 1 kilo insekter. En ko skal have 12 kilo foder for at producere 1 kilo kød, og det kræver også en masse land til at gro den foder," forklarer Malena Sigurgeirsdóttir med henvisning til den såkaldte feed conversion ratio.

"Og ser vi på vand, som bliver en knap ressource i fremtiden, så bruger fårekyllinger omkring 1-8 liter vand pr. kilo, hvor en ko bruger 20.000 liter vand. Bare for at forstå hvor store mængder vand, vi snakker om, så svarer det til at stå i bad et helt år. Og sidst udleder oksekød 100 gange mere CO2 pr. kilo end fårekyllinger."

"Det er de faktorer, der tilsammen gør, at vi skal finde en alternativ proteinkilde, som giver os alle de ni essentielle aminosyrer og alle de her ting, vi normalt får fra kød," siger Malena Sigurgeirsdóttir. Hun påpeger dog, at forskellen er mindre, når man sammenligner med kyllinger og grise, idet køer altid har været kødproduktionens sorte får, når det kommer til bæredygtighed.

Mere end en gimmick

Den lille startup har hurtigt taget form. Malena Sigurgeirsdóttir og Jessica Rose Buhl-Nielsen fra CBS mødte hinanden i oktober 2016. I november og december rullede de konfekt i lange baner til Københavns julemarkeder og i juli kunne man finde snackposerne på Irmas hylder.

Uden på poserne er der det, nogle vil betragte som faretruende billeder af melorme og insekter, men indeni kan man ikke se skyggen af insekterne. De er frysetørret og knust til mel og blandet til appetitlige brune konfektstykker.

"Vi vil gerne væk fra gimmicken, for vi tror ikke på, at hele insekter drysset på forskellige ting bliver noget, man kommer til at spise. Vi vil tage insekter og gøre det lækkert. Man kan jo bruge melet i så meget fx bagværk og insektfalafler. Så vi er helt sikre på, at det bliver en stor ting i Danmark og en ingrediens, man kommer til at bruge, for det er altså en superfood," lyder det overbevisende fra Malena Sigurgeirsdóttir.

Makkerparret indrømmer dog, at gimmicken er med til at synliggøre insekterne som alternativ proteinkilde. Insekter er spændende, og nogle tror sågar de fanger dem selv.
Ja, i Fælledparken, joker de to insektentusiaster.

Monopol i Holland

Det med at fange insekterne har Dare to Eat udliciteret til en farm i Holland, der har opdrættet insekter til foder i 30 år og til menneskeføde i de sidste fem. Farmen er det eneste sted i Europa, hvor startups kan få deres insektmel i store mængder, og de har alle Fødevarestyrelsens certifikater.

Men denne monopoltilstand plus en begrænset efterspørgsel er med til at fastholde insekter som en dyr nichevare på Irmas eksklusive hylder. På den hollandske farm koster 1 kilo orme mellem 140-350 kroner, mens fårekyllinger går til 1400 kroner kiloet. En pose af Dare to Eats Chili, Chokolate og Cricket (fårekylling) render derfor også op i 35 kroner. Men det er der selvfølgelig så meget i Irma, der gør.

Men Dare to Eat har store forhåbninger, om at forholdene kommer til at ændre sig. Ifølge de to iværksættere er der planer om at lette på den danske lovgivning på området, mens flere forskellige farmere barsler med ideen om at starte et insektopdræt herhjemme. Sidste år investerede Innovationsfonden 19 millioner kroner i et projekt, der skulle bane vejen for industriel produktion af melorme med en forventet årlig omsætning på 2-300 millioner kroner.

"Hvis den udvikling sker, så bliver insekter billigere end kød. Men ærligt talt, så tror jeg ikke, vi kommer til at se hele insekter i en køledisk. Jeg tror det bliver en ingrediens, der bliver inkorporeret i mange fødevarer og giver et ekstra boost i forhold til ernæring, for vi går mere og mere op i sundhed og kost i Danmark. Det har et kæmpe potentiale i alle mulige produkter, og derfor har vi heller ikke sat os fast på det her ene snackprodukt. Der er bare en introduktion til insekter. Vi har planer om at lave produkter, der er en dagligdagsvare," siger Malena Sigurgeirsdóttir.

Jessica Rose Buhl-Nielsen supplerer:

"Vi er ikke insektfanatikere. Det er jo en del af at have en varieret kost og ikke kun spise kød. Det er en af legoklodserne til at komme noget af den vej, vi skal for at spise mere bæredygtigt og med et mindre CO2-aftryk."

Du kan møde Dare to Eat 14. september og 2. oktober, når de på to IDA-arrangementer fortæller mere om deres virksomhed i København.

Insekter: (Måske) fremtidens fødevare
Insekter: (Måske) fremtidens fødevare

Insekter har potentiale til at blive fremtidens store foder- og fødevare. De er rige på protein, miljøvenlige at opdrætte og politisk populære. Men kan potentialet omsættes til virkelighed? Vi lin ...

Læs mere
Dansk insektproduktion skal skabe miljøvenlige proteinkilder
Dansk insektproduktion skal skabe miljøvenlige proteinkilder

Danmark skal være forgangsland for bæredygtig industriel produktion af insekter til foder og fødevarer. Det er udgangspunktet for et nyt projekt støttet af Innovationsfonden, som vil anvende restp ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close