25-02-2018 12:51:33

IDA slog dørene op til årets tech event, Technomania, 4. og 5. oktober 2017 på hi messen i Herning.

Iron Man-skeletterne er her, men de gør dig ikke til superhelt

Fremtidsteknologi: Simon Christensen fra Aalborg Universitet arbejder på højtryk for at udvikle et såkaldt exoskelet, der skal gøre svage i stand til at gå, men også har potentialet til at sive ind overalt i industrien. Og ja, måske militæret.
Ajourført den 15. nov. 2017 Af Morten Scriver Andersen - Journalist
<p><em>PhD, Simon Christensen har fået den ene arm på fra det samlede exoskelet. Den vejede alene 6 kilo. Foto: Simon Christensen</em></p>

PhD, Simon Christensen har fået den ene arm på fra det samlede exoskelet. Den vejede alene 6 kilo. Foto: Simon Christensen

Hollywood satte baren højt, når det kommer til exoskeletter i film som Aliens, Edge of Tomorow og ikke mindst Iron Man. Men som med så meget andet, så har filmindustrien det med at lade fantasien løbe af med sig uden interesse for teknologiens mange udfordringer.

Men exoskeletterne er her. De har bare fundet sig et mindre sci fi-hungrende publikum som ældre, svage og industrimedarbejdere. Der forefinder sig (selvfølgelig, fristes man til at sige) et mindre våbenkapløb mellem USA og Rusland om at udvikle disse robotskeletter til militærbrug, men det vender vi tilbage til.

Simon Christensen, PhD fra Aalborg Universitet arbejder på højtryk med sit lille firemandsteam på at udvikle et exoskelet, der kan støtte kroppen hos særligt svage og ældre i alle dens bevægelser.

"Vi fokuserer lige nu meget på ældre og ældreplejen, hvor den helt klart har et kæmpe potentiale. Men også industrien er interessant," siger Simon Christensen, der var blandt hovedtalerne ved dette års Technomania i Herning.

Handler ikke om superkræfter

Imodsætningen til Iron Man synes pointen med forskningen i exoskeletter at være at forøge menneskets ydeevne der, hvor de er svage, mere end det handler om at give os superkræfter.

"Det handler om ældre borgere som vi prøver at holde aktive i længere tid både på arbejdsmarkedet og rent fysisk ved at give dem fornyet styrke med et exoskelet. For jo mere vi kan gøre dem uafhængige af hjælp, jo længere kan de være på arbejdsmarkedet. Nøgleordet her er uafhængighed," siger 28-årige Simon Christensen, der står for det mekaniske design af exoskeletterne.

Ude i verden, hvor der er mindre fokus på ældres velfærd end herhjemme, er det primært industrien, øjnene er rettet mod, når det kommer til exoskeletter. Men her mener Simon Christensen også hans prototype en dag kan bruges.

"Forestil dig fx bilindustrien, hvor du stadig har meget arbejde, der ikke kan udføres af en industrirobot. Der kører de ofte bilerne hen over hovedet på arbejderne, og så skal de stå og arbejde under bilen med skuldrene højt løftet. Hvis vi kan få et exoskelet ind og bære byrden, så det eneste de skal gøre er at styre armene derhen, hvor de skal udføre arbejdet, så kan arbejder aflastes rigtig meget," siger han.

Markedet boomer i år

Noget er der om snakken. Ifølge det amerikanske analysebureau ABI Research vil markedet for exoskeletter tidoble i år til 1 milliard dollars sammenlignet med sidste år. Og selvom det kun fylder en brøkdel af markedet i dag, så forudsiger de, at byggebranchen, produktions-, destruktions- og logistikindustrien vil udgøre 50 procent af exoskeletmarkedet inden for 8 år.

"Alle steder, lagerhaller osv, hvor du udfører tunge løft, vil du kunne bruge det her. Der hvor industrirobotter endnu ikke har gjort sit indtog, er exoskeletterne relevante," supplerer Simon Christensen.
Simon Christensen og hans stab er stadig på et tidligt stadie, og det er kun et halvt år siden, de modtog 8 millioner kroner fra Innovationsfonden til at videreudvikle deres prototype. Den skal fra laboratoriet og ud i den virkelige verden, håber Simon Christensen, men det er stadig lang vej igen.

"Vi er et stykke derfra, for det, vi har lært indtil nu, er grundlæggende, hvordan vi interagerer med exoskelettet. Vi er ved at lave vores første reelle prototype, som vil være en heldragt, som du vil kunne gå med," forklarer han.

Sensorteknologi og smartphonebatterier

Simon Christensen og resten af exo-holdet har udviklet en sensorteknologi, som kan tolke menneskers bevægelser og dermed forudsige de bevægelser, de skal have hjælp til. Spænder man lidt i underlåret, hjælper benene dig fremad, og forstørres biceps rykker det i armen.

"Vi putter et sensorbånd omkring vores arm, som har en masse tryksensorer på sig. Ved at have den spændt om vores arm kan vi måle, hvordan vores biceps og triceps fx er spændt op og hvordan den ændrer form. Ved at bruge avancerede kontrolteknologier som machine learning kan vi tolke på det, vi måler, og det kan vi gøre ret præcist. Vi lærer den at forstå, hvad musklerne gør," forklarer Simon Christensen.

En af de store udfordringer for exoskeletternes udebredelse er at skabe den optimale strømkilde til sensorerne og de mekaniske bevægelser. Det bedste bud lige nu er ifølge Simon Christensen lithium-ion-batterier, som vi kender både fra mobiltelefoner og Tesla-biler.

"Vi er ved at kigge på to lithium-ion-batterier. Det er den mest energitætte batteriform, men de vejer rigtig meget. For at vi kan have exoskelettet kørende i bare to timer, skal vi gå rundt med tre kilo batteri. Det lyder ikke af meget, men det er det," siger Simon Christensen og afslører, at det samlede exoskelet med batteri, arme og ben vejer omkring 30 kilo på nuværende tidspunkt.

Fremtidens kamptropper

Lige netop strømkilden er også problemet for det amerikanske militær, der gennem længere tid har forsøgt at udvikle en kampdygtig dragt til fodsoldater, som skal være klar i 2018.

"En af de skeletter, de arbejder med lige nu, er motoriseret med et stort kraftstik bagpå, så du kan ikke rende rundt uden at skulle have en ledning hængende efter dig. Men det kan de i stedet bruge på hangaren til at sætte missiler på," siger Simon Christensen.

Samtidig offentliggjorde Rusland så sent som i juni en video med deres nyeste udgave af et exoskelet, som ud over fuld armering skal give soldaterne styrke og udholdenhed.

Den 28-årige maskiningeniør følger udviklingen (mest på det civile område) tæt og lægger ikke skjul på, at det er noget af en drengedrøm for ham at arbejde med exoskeletter.

"Med exoskeletter gør man brug af menneskets intelligens og robottens styrke. Det er den smukke synergi i det. De er den endelige sammensmeltning af, hvor tæt vi kan komme på en maskine. Og så er det jo en drengedrøm. Hvis man først har set Iron Man-filmene, så tænker man, det er det, jeg skal lave. Så går der to år, så ved man, at det kan man ikke, men tæt på.

Du kan høre mere om de imponerende exoskeletter og sågar se dem i aktion ved at se optagelserne fra Simon Christensen Technomania-oplæg og mange andre.

Exoskeletter fra prototype til pensionist-hjælper
Exoskeletter fra prototype til pensionist-hjælper

Robotinspirerede hjælpemidler, der spændes på kroppen og giver ekstra kræfter, skal via nyt dansk projekt tage et stort skridt på vejen fra forskernes laboratorier ud til alderssvækkede borgeres h ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close