11-12-2018 08:50:59

»Jeg har endnu ikke oplevet, at vi har fået færre arbejdspladser på grund af de systemer, vi har introduceret«

Industri 4.0: Vi er nødt til at droppe dommedagshistorierne om industri 4.0 og fokusere på, hvad der sker lige nu og i de kommende år. Det mener, André Rogaczewski, der er partner og adm. direktør i it-virksomheden Netcompany
13. feb. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
»Jeg har endnu ikke oplevet, at vi har fået færre arbejdspladser på grund af de systemer, vi har introduceret«

Vil kunstig intelligens og robotter skabe global velstand eller en stor gruppe af permanent arbejdsløse?

Der er skrevet meget om den fjerde industrielle revolution, og hvordan den vil forandre arbejdsmarkedet, som vi kender det. I 2016 gav flere store organisationer deres bud på, hvad automatisering får af betydning for beskæftigelsen, og her pegede flere på, at millioner af jobs inden for både industri og administration står til at forsvinde inden for en 10 årig periode.

André Rogaczewski, der er partner og adm. direktør i it-virksomheden Netcompany, mener dog, at vi er nødt til at lægge dystopierne på hylden for en stund og fokusere på den udvikling, som vi ved, at automatiseringen giver på den korte bane.

“Der er ingen tvivl om, at det kommer til at gå hurtigt de næste 10-15 år. Men vi er nødt til at droppe dommedagshistorierne og fokusere på, hvad der sker lige nu, og hvad der kommer til at ske i de næste 2-3 år. Lige nu bliver der skabt masser af arbejdspladser som følge af digitaliseringen. Og ja, det er rigtigt, at der er nogle gamle arbejdspladser, der bliver erstattet af teknologi, men der kommer nye til. Det hører med til billedet,” siger han i et længere interview til Politiken.

Netcompany laver it-løsninger for både private og offentlige kunder og brød tidligere i år den magiske grænse, da de som første danske virksomhed i lang tid nåede 1000 ansatte. Og det er ud fra det arbejde, at André Rogaczewski føler sig overbevist om, at automatiseringen ikke koster job - det skaber job.

“Jeg har masser af private og offentlige kunder, men jeg har endnu ikke en eneste gang oplevet, at vi har fået færre arbejdspladser på grund af de systemer, vi har introduceret – tværtimod,” siger han og uddyber i artiklen.

“Jeg laver minimum 100 it-projekter om året. Jeg er endnu ikke stødt på et eneste projekt, hvor der er forsvundet en masse arbejdspladser, så det her er empirisk begrundet. Det, vi ser i stedet, er, at virksomheder og offentlige institutioner får frigjort nogle midler, som hidtil har været brugt til administration og nu kan bruges til andre formål”, siger han.

Læs hele interviewet med André Rogaczewski på Politiken.dk og se, hvorfor automatisering er en kæmpe fordel for Danmark, hvordan vi fremtidssikrer danske unge og hvorfor han er træt af at høre den samme fortælling om, at verden vil ændre sig fundamentalt i løbet af de næste 10-15 år,

TEKDEB
TEKDEB

TEKDEB er det korte navn for 'teknologiudviklingsdebatkonference', og her tager vi debatten om fremtiden til nye højder. TEKDEB blev afholdt d. 27. februar 2017 og vi glæder os til at gentage su ...

Læs mere
Forstå Industri 4.0 på 5 minutter
Forstå Industri 4.0 på 5 minutter

Industri 4.0: Vi står måske foran en teknologisk revolution, der vil ændre fundamentalt på vores samfund. IDA giver dig en kort indføring i industri 4.0 og fænomenets muligheder og udfordringer.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close