23-03-2017 15:11:37

Sådan skriver du en god jobansøgning

Selvom der ikke er nogen facitliste på, hvordan du kan skrive en god ansøgning, så får du her en række råd og god inspiration til ansøgninger, der skal skaffe dig samtalen til det job, du søger.
1. jul. 2016 Af IDAs Karrierekonsulenter
En ansøgning skal fange læseren inden for ganske kort tid, så sørg for at få skrevet en god jobansøgning.
En ansøgning skal fange læseren inden for ganske kort tid, så sørg for at få skrevet en god jobansøgning.

En ansøgning har ét formål: Det skal gøre arbejdsgiveren så interesseret i dig, at du bliver inviteret til en jobsamtale. Derfor skal du fortælle, hvorfor du kan give den pågældende virksomhed værdi gennem jobbet – og du skal give dem vished om, at du kan løse opgaverne.

Ordene kommer fra karriererådgiver Morten Esmann i Ingeniørforeningen IDAs Ledelse, Karriere og Kompetence, hvor han blandt andet holder kurser i jobsøgning og i at skrive en god ansøgning.

”Alle undersøgelser og erfaring viser, at arbejdsgiveren bruger utrolig kort tid på at læse ansøgning og CV – og ingen læser ansøgningen fra ende til anden – så derfor skal øjnene let kunne læse ansøgningen og finde det, der er spændende ved dig. Det skal være meget klart og tydeligt, hvad du kan bidrage med,” siger Morten Esmann.

Analyser virksomhedens behov

Ansøgningen er et salgsbrev, der sammen med CV’et skal give læseren lyst til at se dig. Den skal ikke fortælle det hele, men det væsentlige. Derfor skal du inden du sætter dig til tasterne danne dig et godt billede af selve jobbet og virksomheden. I 75 procent af jobopslagene står der et navn og et nummer til en, du kan ringe til, hvis du vil vide mere.

”Har du ekstra viden om jobbet, har du forudsætningerne for at skrive en bedre, mere præcis og rammende ansøgning. For når du ringer kan du finde ud af, hvad der er den vigtigste udfordring i jobbet? Hvad succeskriterierne er, de vigtigste opgaver, de særlige projekter, hvad kravene til jobbet er – og hvad der forventes af dig. Du kommer til at vide noget, som ikke står i jobannoncen, så du er et skridt foran de andre,” påpeger Morten Esmann.

Når du har talt med en person i virksomheden, er det en god idé at skrive det i ansøgningen. Du kan også bruge LinkedIn og andre medier til at søge information om personer i virksomheden. Måske er der en du kender, der arbejder i den opgældende virksomhed, som du kan ringe til for at lave lidt ekstra research.

Lav en fængende overskrift

Lav en personlig overskrift, der hurtigt giver et billede af, hvem du er – for eksempel ”Eksportingeniør med speciale i markedsanalyser” til jobbet som salgsingeniør. Sætningen skal beskrive, hvorfor du kan bestride jobbet.

Den altafgørende motivation

Din motivation for at søge jobbet skal skinne ud af ansøgningen. Derfor skal du allerede i indledningen beskrive, hvad din motivation er for at få jobbet. Her giver du arbejdsgiveren et argument for at læse videre. Her handler det både om at fortælle, hvorfor virksomheden er spændende – og hvorfor du synes jobbet er spændende.

”Det du fortæller skal være meget konkret rettet mod indholdet af jobbet. Det skal være personligt og fortælle om præcis din interesse i den konkrete stilling,” siger Morten Esmann og fortsætter:

”Det kan for eksempel lyde: Jeg har lagt mærke til, at I søger medarbejdere med særlige kompetencer indenfor salg, eksport og vindenergi. Det har jeg arbejdet med og søger derfor jobbet, som eksportingeniør. Det er en dobbelt motivation, hvor du får fortalt, hvorfor jobbet er spændende og løftet sløret for, at du som ansøger er spændende.”

Beskriv din baggrund og underbyg dine kompetencer

Når du har fanget arbejdsgiveren, er det tid til – kort og målrettet – at beskrive din baggrund og dine væsentligste erfaringer og kvalifikationer.

”Du skal lave et kort oprids af din baggrund – og huske, at en ansøgning primært skal pege fremad – men du skal have fortalt det fundament, der gør, at du er kvalificeret til stillingen. Her skal du skrive, hvilke forudsætninger du har for at søge jobbet. Hvad er det for kvalifikationer, du besidder, der gør, at du er god til netop det her job,” siger Morten Esmann.

Den vigtigste del af ansøgningen handler om, hvad du kan tilbyde arbejdsgiveren. Fortæl tydeligt, hvordan du opfylder de faglige krav, der stilles i jobannoncen og hvilke opgaver, du især kan tage ansvar for.

”Du skal redegøre for, hvordan din erfaring og dine kompetencer kan bruges i det nye job og underbygge med et eller to eksempler. Du skal vise, at du har forstået, hvad jobbet går ud på, og hvilket ansvar du vil tage. Det må gerne være i punktform,” fortæller Morten Esmann.

Kom med eksempler på, hvordan du løser opgaver

Du skal komme med eksempler på, hvordan du har løst sammenlignelige opgaver. På den måde viser du, at du har erfaringen og arbe

Grundregler til en god jobansøgning

• Hold ansøgningen på en side. Arbejdsgiverne får mange ansøgere og skal hurtigt kunne danne sig et indtryk af dig.
• Undgå standardsætninger og klicheer. ”Jeg har med stor interesse læst…”, ”Jeg håber min ansøgning har vakt interesse…” for læseren springer det alligevel over.
• Få hjælpe til at rette dine stave- og slåfejl. Stavekontrollen fanger ikke alt.
• Hvis du søger elektronisk bør du samle ansøgning og CV i et dokument. Du bør sende det som en pdf-fil.

dsgiveren bliver tryg og ved, at du kan løse jobbets opgaver og udfordringer.

”Du kan for eksempel skrive: ”Jeg kan se, at I i jobbet vægter, at man skal kunne arbejde på tværs af fagligheder. Her vil jeg bruge mine kompetencer indenfor projektledelse og kurser i kommunikation og ledelse.” Det er altså ikke nok at skrive, at du er god til noget – du skal vise det gennem opgaver, du har løst,” siger Morten Esmann.

Fremhæv de relevante personlige kompetencer

I mange virksomheder er det ikke bare ansøgernes faglige kompetencer, der skal matche virksomhedens ønsker. Også dine personlige kompetencer spiller en rolle. Det er først i samtalen, ens personlige kompetencer bliver vurderet – derfor skal beskrivelsen af dine personlige kompetencer i ansøgningen være kort.

”Det er en god ide at bruge de samme ord som i jobannoncen, men undgå en liste af klicheer. Du skal tilpasse ord og kvalifikationer, der knytter sig til en bestemt opgave. Du kan for eksempel skrive: ”Når jeg løser opgaver, vil jeg især drage nytte af mine evner til at have fokus på flere opgaver ad gangen og min evne til at samarbejde med andre”,” siger Morten Esmann.

Husk dit CV

Et CV skal være overskueligt, informativt og indbydende. Arbejdsgiveren skal let kunne danne sig et overblik over dine kompetencer og hvor din viden og erfaring kommer fra.

CV’et skal være bagudrettet og beskrive dine tidligere job og din uddannelse, men det skal også være tilpasset, så det matcher lige netop det job, du søger.

Da mange virksomheder bruger få minutter på at sortere ansøgninger – og de fleste starter med CV’et – skal det være godt og målrettet. Få de bedste tips til dit cv her.

Giv dit CV slagkraft
Giv dit CV slagkraft

Dit CV skal være målrettet og have slagkraft. Virksomheder bruger få minutter på at sortere jobansøgninger - derfor er det nødvendigt med et gennemarbejdet CV. Vi guider dig her og giver dig de Cv ...

Læs mere
Test dig selv: Jobsamtalens svære spørgsmål
Test dig selv: Jobsamtalens svære spørgsmål

Hvad er din største svaghed, bliver du nemt stresset og hvad vil du have i løn? Ved du, hvad du skal svare, når de svære spørgsmål dukker op til jobsamtalen?

Tag testen
Jobsøgning
Jobsøgning

Vi har samlet vores artikler om jobsøgning, ansøgninger og CV på en side. Læs med og bliv klar til dit næste jobskifte. 

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close