21-11-2018 13:17:57

Kæmpe kunstig ø skal løse problemer med kystsikring og boligmangel

Regeringen lancerede fredag planer om en kæmpe kunstig ø i København, men allerede i 2017 italesatte Urban Power idéen. De mente, at øen er den manglende brik i byen og kan løse stigende problemer med kystsikring, biltrafik og boligmangel.
9. okt. 2018 Af Morten Scriver Andersen - Journalist
<p><em>Sådan så Urban Powers ambtion for en nye kunstig ø ud i juni 2018. Foto, Urban Power</em></p>

Sådan så Urban Powers ambtion for en nye kunstig ø ud i juni 2018. Foto, Urban Power

Lynetteholmen bliver navnet på en gigantisk kunstig ø nord for Refshaleøen med boliger til 35.000 mennesker. Det annoncerede regeringen fredag ved et pressemøde. I juni snakkede IDA med byudviklingsvirksomheden Urban Power, der i 2017 for alvor satte skub i spekulationerne om det enorme ingeniørprojekt med deres ambitiøse projekt:

Mere end 10.000 personer vokser København hvert år med og parallelt stiger efterspørgslen efter boliger. Københavns Kommune er derfor nødt til konstant at finde nye steder at bygge boliger. I 2017 fremlagde byudviklingsvirksomheden Urban Power en noget alternativ løsning, der også gav svar på andre problemstillinger, som kommunen kæmper med for tiden.

Urban Power vil bygge en stor kunstig ø på 550.000 kvadratmeter svarende til 77 fodboldbaner midt imellem Refshaleøen og Nordhavn. De kalder den Nordhaleøen, og ifølge arkitekt og partner i Urban Power, Rune Veile, er det på flere måder den manglende brik i København.

”Det handler om at finde bynære områder, hvor der kan bygges boliger. Det er der meget stor efterspørgsel for i København. Vi kan jo se med hele den her Amager Fælled-debat, hvor meget ballade der bliver, når man pludselig går ud og inddrager nogle ny områder på land i hvert fald,” siger Rune Veile.

Han mener, det er mindre kontroversielt at bygge stort på vandet, og så sammentænker projektet tre af de helt store byudviklingsproblematikker i København. Trafik, boligmangel og stormflodssikring af kysterne.

Stormflodssikring er et akut problem

I 2013 sad Rune Veile selv til en julefrokost på Holmen og så vandet komme op af kanalerne. Og da den daværende teknik- og miljøborgmester Morten Kabell sidste år fremlagde Københavns Kommunes plan om en omfattende stormflodssikring uden tanker om byudvikling, slog Urban Power til med projekt Nordhaleøen.

Kystsikringen er umiddelbart det, der haster mest. Blandt andet kan metroen og varmeforsyningen blive sat ud af drift over en længere periode sammen med mange andre store og små skader, som ifølge Københavns Kommune kan løbe op i en samlet regning på 19 milliarder kroner. Nordhaleøen kan ifølge Rene Veile laves i faser, så man først laver et simpelt dige for at sikre kysterne og senere fylder på og udvikler bydelen løbende.

”Men det der kommer til at tage mest tid, bliver hele den politiske proces. Det ser vi tit med de her store infrastrukturelle projekter. Der kan godt gå 10-20 år, hvor man diskuterer tingene. Men man er nødt til at gøre noget hurtigt her. For det er jo ikke en ren trafikal løsning. Det kan være vi allerede næste vinter får en storm, der kan gøre at havet stiger tre meter,” siger Rune Veile

Ligesom sine to medpartnere i Urban Power har han arbejdet Holland. Her er kystsikring et uundgåeligt emne i forbindelse med byudvikling, idet store dele af Holland ligger under havets overflade.

Vi har gjort det mange gange før

Det er nærliggende at spørge Rune Veile, hvordan man overhovedet laver en kunstig ø ud fra København, og om det ikke er for dyrt?

”Det mest nærliggende sted at kigge er faktisk i København. Oprindeligt lå København som den her lille middelalderby inde på nogle holme i det, der i dag er den central del af København. Rigtig meget af det, man har udvidet med, har været i nogle havneområder, som er blevet inddæmmet. Så vi har gjort det her i rigtig mange år, men man har ikke gjort det med øje for kystsikring,” svarer Rune Veile.

Christianshavn, Holmen og store dele af Amager er alle opfyldelsesarealer, der i dag ligger for lavt i forhold til en stormflod, der får havet til at stige tre meter.

”Når man ser på kortet af København, så er Nordhaleøen faktisk det eneste sted, vi mangler at bygge. Det er den manglende brik,” siger Rune Veile.

Først og fremmest for metro og cykler

En anden debat, Nordhaleøen indskriver sig direkte i, er den verserende diskussion, om hvorvidt København skal have en havnetunnel til biler. Den er netop foreslået at gå fra Nordhavnen og mod Amager – en strækning, som Nordhaleøen er en del af.

Havnetunnellen er dog ikke en del af projektet, da Urban Power hellere vil fremme, at københavnerne hopper på cyklen eller benytter sig af metroen. Med en havnetunnel for biler risikerer man omvendt at øge motivationen for at køre bil.

”Vi tænker koblingen som primært en cykel og metroforbindelse, men med mulighed for en eller anden form for biltrafik integreret. Vi ved jo heller ikke, i hvilken retning udviklingen går. Der sker en hel masse inden for fx droner og selvkørende biler, og så er det dumt at hælde en masse milliarder ned i en havnetunnel kun for biler, som måske er forældet om 10 år,” siger Rune Veile.

Samtidig ser han også Nordhaleøen som et potentielt udstillingsvindue for København i en større kontekst.

”Hvis København gerne vil styrke sin position som en af de mest bæredygtige byer i verden, så kræver det et eller andet, der kan promovere byen, og der har vi jo en unik mulighed for at lave en bydel, der på alle måder er bæredygtig. Den kan være klimasikret, CO2-neutral, energineutral, og du kan have forskellige attraktioner i landskabet inden for materialegenanvendelse og rensningsanlæg,” siger Rune Veile.

Mere sammenhængende by

Nordheløen indeholder ifølge Rune Veile også en ekstragevinst. Med dens placering som brobygger mellem Refshaleøen og Nordhavnen har den potentialet til at binde byen bedre sammen.

”Det er faktisk et af de helt store problemer, som der ikke bliver talt så meget om, når man laver de her nye byudviklingsområder. Både med Ørestad, Nordhavn og de andre satellitbyer på s-tognettet handler det meget om, at de er bundet på en eller anden streng af en togforbindelse, der kan føre en ind til byen.”

”Med Nordhaleøen kan du pludselig komme fra Nordhavn til Refshaleøen, og det giver en helt anden dynamik,” siger Rune Veile, der savner en helhedsstrategi for København, så byen spiller bedre sammen og ikke ender som en samling af små satellitter.

Bolden ligger hos kommunen

Urban Power mødte med lanceringen af den ambitiøse idé om Nordhaleøen meget interesse fra både politikere og ingeniører, fortæller Rune Veile.

Det skyldes blandt andet muligheden for at bygge den omdiskuterede havnetunnel ind i projektet, men også fordi Nordhaleøen langt hen ad vejen kan finansieres ved salg af byggegrunde, som det også har været tilfældet med Nordhavnen og Ørestaden.

Men bolden ligger hos Københavns Kommune, understreger Rune Veile.

”Det kræver jo at kommunen finde ud af, hvad man vil med det her. Om det er en vej at gå. Og så skal der laves nogle forundersøgelser, så vi kan få undersøgt fuldstændig til bunds, hvordan man laver den rigtige klimasikring for København.”

Interviewet blev gennemført i juni 2018, og noget tyder på, at kommunen såvel som regeringen har taget Urban Powers forslag alvorligt.

“I 2030 har vi en havnetunnel i København”
“I 2030 har vi en havnetunnel i København”

Infrastruktur: Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen føler sig sikker på, at vi i 2030 har en havnetunnel, der strækker sig fra Nordhavn til Amagermotorvejen.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close