14-11-2018 16:52:30

I Roskilde bytter man energi over blockchain

Kryptovaluta: I det lille bofællesskab Svalin ved Roskilde undersøger man, om en lokal kryptovaluta baseret på blockchain samt strøm som valuta kan gøre sammenholdet endnu stærkere.
21. jun. 2018 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
I Roskilde bytter man energi over blockchain

I Trekroner ved Roskilde ligger bofællesskabet Svalin. Det lille fællesskab består af 20 klyngehuse og et fælleshus, og sammenholdet spiller en vigtig rolle for beboerne.

Der er fællesspisning hver aften, og siden byggeriet blev færdig i 2013, har målet været at etablere et grønt, klima- og miljøvenligt bofællesskab. Men nu vil man gerne tage fællesskabet til next level.

“Vi vil gerne forsøge at tage dele af vores økonomi og flytte den på blockchain og skabe en slags lokal valuta,” fortæller Pierre-Elouan Réthoré, som er en del af organisationen WeOU, der arbejder på at skabe decentrale fællesskaber. Han er desuden selv beboer i Svalin.

Derfor arbejder han på en prototype af en kryptovaluta, som du kan købe med dit kreditkort, og hvor du så får en række tokens til gengæld (til en ethereum-wallet). Han kalder den elektroniske mikrovaluta for Svalin-kroner, og pointen er, at den kan bruges til at klare interne Svalin-betalinger. Blockchain-systemet er i luften og fungerer, men pt er den eneste usecase for Svalin-kroner at betale for opladning af en elbil. Men ambitionerne er større. Fremtidige formål kan fx være at betale for at låne en elbil eller for fællesspisning, leje af fælles værktøj og lignende. 

“Den type forhold, synes jeg, er spændende. Vi er begrænset af kultur og alle mulige sociale konstruktioner, og tænker, at vi skal ikke spørge en nabo for meget om hjælp af frygt for, at vi ikke kan give igen,” siger Pierre-Elouan Réthoré, som kalder forsøgene med blockchain og kryptovaluta for et socialt eksperiment.

En mikrovaluta skaber ifølge Pierre-Elouan Réthoré en slags cirkulær økonomi og et fællesskab. Han håber, at en ny blockchain-baseret måde at afregne forbrug også kan åbne for nye fællesskaber i bofællesskabet.

“Det kan lukke et gab i vores sociale konstruktion. Vi hjælper hinanden rigtig meget i Svalin, men i nogle tilfælde tør vi ikke spørge hinanden om hjælp,” siger han og nævner som eksempel sin nabo, der har en ny elbil, der kan køre længere på en opladning end hans egen. Men det ligger ikke i vores natur at gå til naboen og tilbyde penge og så låne bilen.

“Går jeg ud på parkeringspladsen, står der altid 3-4 biler. Så vi har ikke behov for at have 20 biler i Svalin - vi har måske kun brug for 16. Men vi har ikke en god social konstruktion for at organisere os og have færre biler,” siger han.

Strøm som valuta

På længere sigt leger Pierre-Elouan Réthoré med tanken om, at tid også kan blive en mikrovaluta og dermed sin egen blockchainbaserede Svalin-valuta. Skal det fx være muligt at betale sig ud af den madlavning eller de arbejdsweekender, som er en del af det at være Svalin-borger?
På lidt kortere sigt forventer han, at strøm bliver en valuta i sig selv i Svalin. Bæredygtighed spiller en stor rolle i fællesskabet, og alle huse har i dag solfangere på og er i det hele taget planlagt til at producere mere energi, end de forbruger. Derfor er det også oplagt at hente strøm fra hinanden i perioder, hvor husene bruger mere strøm, end de selv producerer. Her kan Svalin-kronerne også blive relevante at tænke ind.

“Vi gider ikke sende mikrotransaktioner til hinanden, hver gang vi bruger strøm. Det giver ikke mening, for vi har allerede meget tillid, og vi har ikke lyst til at have penge i forhold til hinanden, så det er oplagt at strømmen bliver en slags lokal valuta,” fortæller Pierre-Elouan Réthoré.

Pointen er simpel. Hvis jeg sender strøm produceret på mit tag til min nabo, som bruger det til at lade sin elbil, skylder han mig måske 20 kwh. Det kunne man vælge at sende ind i det normale energinet med alt, hvad det indebærer af transaktionsafgifter, abonnement, skat osv, men måske er det en bedre løsning at klare det internt.
Så systemet noterer blot, at naboen skylder dig 20 kwh, og næste gang, du vasker op, tørrer tøj og bruger mere strøm, end du selv producerer, henter du den blot fra din “konto” hos naboen. På den måde kan strøm blive en valuta for sig selv.

Et virtuelt energimarked

I dag er seks af 20 Svalin-huse koblet på et DTU-projekt startet i 2017, hvor de i realtid kan aflæse, hvor meget strøm, der bliver produceret og forbrugt. Derudover er der lavet en såkaldt market maker, der bestemmer, hvordan strømmen bevæger sig rundt mellem husene i projektet. Market makeren er en algoritme, som reelt set skaber en art virtuel energimarked, hvor husene kan bestemme, hvem de gerne vil købe strøm fra.

“I vores tilfælde skal vores market maker bestemme, hvem der får hvilken energi. Det kan være, at der ikke er nok lokal strøm, så der skal importeres udefra. I det tilfælde skal market maker bestemme hvor meget af den lokale strøm hvert hus får, og hvor meget vi får fra Ørsted,” siger Pierre-Elouan Réthoré.

I dag kører market makeren efter en simpel model, der fordeler strømmen ligeligt. På sigt vil man også kunne lægge mere specifikke præferencer ind, hvis fællesskabet fx foretrækker lokal energi, så solenergi, derefter vindenergi og til sidst mere beskidte energikilder.

“Det er en slags auktion hvor prisen bliver sat af de forskellige hus-præferencer. Lige nu er det meget enkelt, men skal det være en model for 1000 husstande, kan det blive en meget kompliceret beregning,” siger Pierre-Elouan Réthoré.

Knap så suspekt med blockchain

Pierre-Elouan Réthoré fortæller, at der er mange systemer til mikrovaluta eller håndtering af strøm i et lukket system, som ikke er baseret på blockchain. Men ulempen er altid, at administratoren frit har mulighed for at skabe valuta efter forgodtbefindende.

“Det giver en ubalance, som blockchain kan rette,” siger han og uddyber.

“Med Blockchain har du ikke brug for at have tillid til hinanden. Men i vores tilfælde kender vi hinanden rigtig godt, så spørgsmålet er, om vi har brug for en blockchain, eller om det var nok med en almindelig database,” siger han.

Blockchain eliminerer altså på grund af sin decentrale natur den tillid, som ellers skulle være mellem parterne, men blockchain har også sine begrænsninger. Den er tung i forhold til energiforbrug, og netværket er langsomt i forhold til mere tradionelle database-systemer. Samtidig er teknologien stadig så ny og uprøvet, at fx smart contract- aspektet stadig på trods af meget hype er komplekst og svært at implementere.

“Men jeg synes, det er interessant at den er decentraliseret og åben - transparent, som gør at man ikke har brug for en middleman eller en organisation, der laver regning. Det er ret interessant.

Læs mere

Blockchain
Blockchain

Blockchain bliver af de mest optimistiske beskrevet som teknologien med størst potentiale for at ændre vores hverdag siden internettet. Men hvad bliver teknologien brugt til allerede nu, og hvor ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close