23-09-2017 18:18:17

5 gode grunde til at kvitte dit job

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, hvor tilfreds du er med din jobsituation. Nogle af disse styrer du selv, andre kan du påvirke i samarbejde med chef eller kolleger, mens andre igen er helt uden for din indflydelse.
10. jul. 2015 Af IDAs Karrierekonsulenter
Kan du nikke genkendende til disse fem punkter? Så bør du måske overveje at søge et nyt sted hen.
Kan du nikke genkendende til disse fem punkter? Så bør du måske overveje at søge et nyt sted hen.

Bevar motivationen og arbejdsglæden

Tag et kursus i robusthed og få værktøjer til at øge dit gåpåmod, mens du passer på dig selv.

Brug dine styrker og kend dine sårbarheder på arbejdet.

Tilmeld kursus i robusthed

Er du på din rette hylde eller er det på tide at finde et nyt job? 

Herunder finder du en liste på 5 ting, der har stor indflydelse på din arbejdsglæde og præstationsevne, og som kan give dig et vigtigt fingerpeg om, hvorvidt det er på tide at finde et nyt job.

1. Mine kompetencer bliver ikke udnyttet

Undersøgelser viser, at kun en tredjedel af alle medarbejdere er “helt enige” med udsagnet: “På arbejde har jeg mulighed for hver dag at gøre det, jeg er bedste til”.

Det er problematisk, fordi al forskning viser, at ansatte, der får lov til at bruge deres styrker på arbejdet, både er mere produktive, er bedre til at opnå deres mål og har en højere livskvalitet. De er også mere modstandsdygtige og rammes mindre af stress end deres kolleger, der ikke bruger deres styrker.

Karrierekonsulenternes tip: Afklar din situation: Find frem til dine styrker og vurder, hvorvidt de kommer de i spil i hverdagen. Tag evt et karrieretjek-kursus for at finde ud af dette. Læg en plan for, hvordan dine styrker kan være til gavn for din chef og dine nærmeste kolleger i dine daglige opgaver og præsenter dine overvejelser for din leder.

2. Min chef holder mig hen

Du har bedt din chef om en ny jobfunktion, et kursus eller noget efteruddannelse og har fået en positiv feedback - i skal bare vente til efter efterårsferien. Og juleferien. Og nu vinterferien.

Det er utilfredsstillende at føle, at der ikke er udviklingsmuligheder i ens job eller at ens chef måske endda holder en hen. Udover faren for at du mister meningen med dit arbejdsliv, risikerer du også at miste markedsværdi, så du bliver mindre attraktiv, både for din nuværende og en eventuel kommende arbejdsgiver.

Karrierekonsulenternes tip: Det er vigtigt at tale med din chef: Er der nogen reel grund til, at du står stille? Er der en vilje fra chefens side til at hjælpe dig videre? Overvej om det er realistisk, at forandringen vil ske, og beslut med dig selv, hvor længe du kan vente på, at der sker noget.

3. Jeg mangler gode kolleger

Den sociale dimension er utrolig vigtig. Det er de gode kolleger, der kan hjælpe dig med faglige udfordringer, sparre med dig og løfte dig. Og lige så vigtigt er det med dem, du kan få luftet og løsnet frustrationerne i hverdagen og få nye synsvinkler på irritationsmomenter, inden de bliver til store problemer. 

Karrierekonsulenternes tip: Vi har alle brug for en kærlig forstyrrelse i løbet af arbejdstiden. Det er ikke antallet af kollegiale relationer, der gælder, men dybden af de relationer. Hvis du har én nær kollega på arbejdspladsen, som du kan grine med og lufte dine bekymringer for, viser forskningen, at du er en væsentligt lykkeligere medarbejder og i højere grad vil trives med dit job.

4. Jeg kan få bedre løn andre steder

Forskningen viser, at løn ikke er en motivationsfaktor i sig selv; men den kan til gengæld virke meget demotiverende, hvis den er (eller opleves) for lav.

Karrierekonsulenternes tip: Forbered dig godt inden næste lønsamtale. Tjek din markedspris på IDA’s lønberegner. Hav styr på de opgaver, du har løst i årets løb, dine overarbejdstimer og andet, der kan bidrage positivt til dit lønkrav. Har du fået nye kvalifikationer eller har din leder rost dig for konkrete indsatser? Hvilke store opgaver/projekter kan du bidrage med det kommende år? 

Husk også, at løn er en del af den samlede pakke, når du skal overveje, om du skal skifte job. Hvad får du af efteruddannelse, udviklingsmuligheder, ferie og pension m.m.? Sammenlign din egen kompetenceudvikling med andres på vores kompetencebarometer.

5. Jeg er utilfreds med min chef

Der er stor forskel på chefer, og hvis I er uenige om arbejdsmetoder, prioriteringer, eller bare mangler kemi, kan det gøre hverdagen sur og uinspirerende.

Gør op med dig selv, om din utilfredshed udspringer af faglige eller personlige uoverensstemmelser. Er du ene i din utilfredshed eller er den generel for afdelingen/virksomheden? Er chefen kendt for at være nærtagende eller kunne tage imod kritik? Og er du selv villig til at arbejde for at forbedre forholdet?

Karrierekonsulenternes tip: Hvis du tror, det er muligt at forbedre forholdet, så er det vigtigt at tale med sin chef. Vær ærlig uden at blive uforskammet. Skriv dine argumenter ned på forhånd og lad være med at rive dig med. Tag udgangspunkt i virksomhedens kerneopgaver, afdelingens mål og dine mål. Hvordan kan I ved andre samarbejdsmåder være med til at sikre virksomheden en bedre bundlinjeværdi? Hvilke konkrete mål skal du have? Hvordan skal lederen give dig konstruktiv feedback og hvor ofte?

Få et hurtigt overblik over din nuværende jobsituation med IDAs gratis situationsanalyse.

Specialiseringens paradoks for de digitale indfødte
Specialiseringens paradoks for de digitale indfødte

Ledelse der styrker 2015: I disse år bevæger en særlig generation af mennesker og medarbejdere sig ind i voksenlivet og ud på arbejdsmarkedet: De digitale indfødte. Fordommene om og forventningerne til dem er mange.

Læs mere
5 misforståelser om ekstroverte medarbejdere
5 misforståelser om ekstroverte medarbejdere

Der findes mange fejlantagelser om de ekstroverte medarbejdere, og bare fordi man er udadvendt, så betyder det ikke, at arbejdslivet altid er en leg.

Læs mere
Mål motiverer medarbejderne
Mål motiverer medarbejderne

Hos den tyske industrikoncern Simens anvender man performancemålinger for at motivere medarbejderne til at skabe bedre resultater og hele tiden udvikle sig.

Læs mere

Deltag i debatten

Job & Karriere

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close