26-09-2017 23:33:47

Test og beregnere

IDAs karrierekonsulenter kan hjælpe dig med, hvordan du selv kan lægge meget af karriere-puslespillet. Her er en række værktøjer i form af test og beregnere, der kan hjælpe dig på vej.
27. jan. 2015 Af IDAs Karrierekonsulenter
Test og beregnere

Job og Karriere

Få hjælp til alt inden for karriere, kompetencer og efteruddannelse. IDA har en række værktøjer, der hjælper dig med at kortlægge din nuværende karrieresituation samt lægge puslespillet for fremtiden.

Se alle IDAs tilbud inden for Job og Karriere her.


Når du overvejer din karriere, kan det være en udfordring at få styr på alle facetterne. Her har vi systematiseret nogle af de mange spørgsmål, som er værd at stille, når du skal arbejde med din karriere:

  • Er du engageret i de opgaver, du løser for tiden?
  • Synes du, at du udvikler dig i den rigtige retning?
  • Føler du, at dine kvalifikationer påskønnes?
  • Gør du selv nok for at videreuddanne dig?
  • Hvor vil du gerne være om 3 år?
  • Er du stolt af dit aktuelle arbejde?
  • Hvad er dine personlige styrker? Svagheder?
  • Hvornår har du sidst taget initiativ til at tale med din chef (hvis du har en) om din situation i virksomheden?

De spørgsmål, vi stiller til vores karrierer, kan deles i tre hovedkategorier:

  1. Omgivelserne, virksomhed / organisation, afdeling, kolleger, kunder og andre eksterne samarbejdsparter
  2. Dine faglige kompetencer
  3. Dine personlige talenter og styrker

Til hver af de tre kategorier hører et værktøj, som du kan bruge som støtte i dine overvejelser. Hvis du har en aftale med en af vores karriererådgivere, kan I aftale at du forbereder dig ved at bruge et eller flere af værktøjerne.

  1. Situationsanalysen - et værktøj, du kan anvende for at danne dig et hurtigt overblik over din situation. 
  2. Kompetenceprofilen kan hjælpe dig med at systematisere dine faglige færdigheder.
  3. Styrketesten kan hjælpe dig med at finde dine personlige styrker.

Deltag i debatten

luk
close