21-04-2018 05:29:42

Klar til GDPR: IDA hjælper dig i mål med persondataforordningen

GDPR: I maj træder EU's nye persondataforordning i kraft. Vi har samlet de IDA webinarer, arrangementer, kurser og en rabataftale, som kan gøre dig klogere på den nye persondataforordning.
28. mar. 2018 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Klar til GDPR: IDA hjælper dig i mål med persondataforordningen

EU's persondataforordning træder i kraft den 25. maj 2018. Det betyder, at nye og skærpede krav skal efterleves og dokumenteres. Men hvilke krav - og hvordan sikrer du, at din virksomhed lever op til de nye krav?

I IDA har den nye persondataforordning fået stor opmærksomhed, og der har været en stribe arrangementer i løbet af de sidste seks måneder. Flere er blevet optaget og kan ses som webinarer, og de er et godt sted at starte, hvis du vil være klogere på krav, omfang, udfordringer og hvad du kan gøre for at overholde den nye lovgivning. 

Se webinarer

STATUS PÅ PERSONDATAFORORDNINGEN VED HENNING MORTENSEN, RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED

En af de dygtige oplægsholdere, der har været forbi IDA, er Henning Mortensen, som er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, CISO/CPO hos Brødrene A&O Johansen, medlem af Datarådet og underviser på ITU Professional Courses.

SÅDAN IMPLEMENTERER DU PERSONDATAFORORDNINGEN (GDPR) I DIN VIRKSOMHED

Tidligere på året lavede også IDA Lederforum et webinar, hvor du kan få konkrete råd og vejledning til, hvordan du praktisk håndterer dine forretningsprocesser for at sikre, at din virksomhed lever op til kravene i persondataforordningen.

PERSONDATAFORORDNINGEN NÅR DU ER IVÆRKSÆTTER ELLER SMV 

Afhængigt af opgørelsesmetoder udgør de små og mellemstore virksomheder omkring 90 procent af alle danske virksomheder. Persondataforordningen gælder dog for alle virksomheder i Danmark, uanset størrelse, så som iværksætter eller SMV er du underlagt de samme krav til behandlingen af personoplysninger, som de store virksomheder.

Har du lyst til at høre mere om GDPR med en SMV- eller iværksættervinkel har vi også et webinar til dig. Her giver Tor Valstrøm, som er outsourcet Data Protection Officer for IDA, sine bud på hvordan du lever op til kravene, uden det behøver koste en formue.

EU-DATAFORORDNINGEN – HVAD ER FORMÅLET OG HVAD SKAL DU GØRE?

 JEG BETALER PENGE FOR DINE PERSONLIGE DATA VED MOGENS NØRGAARD CIMA

Der er ingen tvivl om, at GDPR vil få indflydelse på, hvordan danske virksomheder driver forretningen, men præcist hvad det kommer til at betyde, er der ingen der aner. Mogens Nørgaard, CEO for CIMA Technologies, har vendt GDPR på hovedet og forsøger at se muligheder i stedet for begrænsninger i de nye regler. Hør hvordan han forestiller sig, at du kan tjene penge på dine personlige data.

Vil du selv være til stede og stille spørgsmål?

Har du behov for selv at være til stede og stille spørgsmål, er der pt flere arrangementer i kalenderen. Der er stadig ledige pladser på IDAs populære kurser om emnet i både Aarhus og København.

Kursus om Persondataforordningen (GDPR) i Aarhus og København

Skal du arbejde som DPO (Data Protection Officer) har IDA også oprettet et kursus til dig.

IDAs DPO-uddannelse: Bliv Data Protection Officer

Hold i øvrigt øje med denne side. Vi tilføjer løbende nye arrangementer om emnet til siden.

GDPR-netværk

I løbet af foråret er der i IDA-regi også blevet stiftet et uformelt men nyttigt netværk for IT-professionelle med særlig interesse for GDPR. Her kan du diskutere GDPR med ligesindede.

Er du interesseret i netværket, kan du kontakte chefkonsulent i IDA, Kurt Westh Nielsen på kwn@ida.dk

Rabat på konsulentydelser

Hos IDA rådgiver vi ikke selv i GDPR. Til gengæld har vi indgået en samarbejdsaftale med konsulenthuset Conscient Systems, som tilbyder IDA-medlemmer 20 procent i rabat på den normale konsulenttimepris.

Conscient Systems er specialister i den nye persondataforordning / databeskyttelsesforordning og hjælper organisationer i alle størrelser og brancher med deres compliance arbejde.

Læs mere om rabataftalen på ida.dk

Mangler du noget?

Savner du et arrangement på listen, er du stødt på et interessant værktøj til at arbejde med GDPR, eller har du andet at byde ind med? Tip os på universe@ida.dk 


Deltag i debatten

luk
close