19-09-2018 21:04:50

Klimatilpasning: 300 projekter vil ændre fundamentalt på, hvordan København ser ud

I Københavns Kommune er overfladeløsninger lige så vigtige som at bygge nye kloakker, når byen ruster sig til fremtidige skybrud. Det er billigere, og de grønne og blå løsninger giver mere interessante byer.
Ajourført den 5. maj. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
<p>Tåsinge Plads er Københavns første klimatilpassede byrum og håndterer både store mængder regnvand og skaber et mødested for kvarterets beboere. 1.000 kvadratmeter ubenyttet asfalt er blevet til ‘vild’ bynatur.</p>

Tåsinge Plads er Københavns første klimatilpassede byrum og håndterer både store mængder regnvand og skaber et mødested for kvarterets beboere. 1.000 kvadratmeter ubenyttet asfalt er blevet til ‘vild’ bynatur.

Allerede i 2011 var arbejdet med at lave en klimatilpasningsstrategi så småt sat i gang i Københavns Kommune. Men få måneder inden en planlagt høring om planen ramte et efterhånden legendarisk skybrud store dele af hovedstadsområdet 2. juli og medførte skader for 6 milliarder kroner. Det satte for alvor streg under, at der var behov for at sikre byen mod de ødelæggende skybrud, som alt peger på, at der kommer flere af i fremtiden. Og i dag har Københavns Kommune nedfældet en af verdens mest ambitiøse skybrudsplaner.

Zoomer vi ud, har Københavns Kommune to overordnede indsatsområder inden for klima. Den første handler om CO2-neutralitet og om at omstille kommunen til at være CO2-neutral, og den anden del er om klimatilpasning og består af en indsats indenfor de to hovedområder skybrud og stormflod. Skybrudssplanen, der blev vedtaget i 2015, består af 300 projekter i varierende størrelse, omfang og økonomi.

“Det er 300 projekter til 11 milliarder kroner, som fundamentalt vil ændre på den måde, som København kommer til at se ud,” siger teknik og miljøborgmester, Morten Kabell om skybrudsplanen.

For et gennemgående tema i Københavns Kommunes klimasikring af byen er, at det ikke giver mening kun at løse udfordringerne ved skybrud med større kloakker, bassiner mm. Oversvømmelserne skal også håndteres på overfladen, hvor de gør mindst skade og giver mulighed for nye grønne og blå elementer i byen.

“Det er hele konceptet for os. Vi vil bruge vandet på overfladen til grønne og blå løsninger i stedet for bare at få vandet ned i det overordnede kloaknet. For det første er det billigt. Og ved at lave overfladeløsninger kan vi slippe med cirka halvdelen af den udgift, som det ellers ville være,” siger Morten Kabell og fortsætter.

“Og for det andet giver kloakløsninger, ud over at være dyre, heller ikke nogle fordele til resten af byen, byudviklingen og den måde, som byen ser ud. De grønne og blå løsninger betyder jo, at vi får nogle interessante gader og pladser”.

Enorm investering at udvide kloakker

Kloakkerne er en historisk velafprøvet tilgang til at sikre en by mod oversvømmelser, men det er også tæt på praktisk talt umuligt i en by som København kun at sikre mod fremtidige skybrud ved at grave nye rør ned. For det første vil det være en investering på over 20 milliarder kroner, og så er det ikke engang sikkert, at der er plads under jorden til så stor ny infrastruktur, fortæller programleder for klimatilpasning i Københavns Kommune, Jan Rasmussen.

Skybrudsrender

En af strategierne i skybrudsplanen har været at lave er dybe skybrudsrender i de gader, hvor der er stor risiko for oversvømmelse. Bl.a. i Nørregade, Gammeltorv, Nytorv og Rådhusstræde.

“Og derudover skulle man grave hele byen op, og det vil gøre den meget ufremkommelig,” siger han.

HOFOR er sammen med Københavns Kommune ansvarlig for at implementere de 300 tiltag, der spænder vidt og på forskellig vis skal sikre københavnerne mod fremtidige skybrud. Ud over de store og dyre projekter består s skybrudstiltagene også af en række mindre løsninger.

Sejler man rundt i havnen, kan man som eksempel se en række huller i kaj-anlægget, som er en punktering af kajen, der lader vandet komme hurtigt ud, så der ikke sker opstuvning af vand. Og ved Gl. Strand har HOFOR lavet skybrudsrender i jorden, hvor vandet også havde tendens til at blive opstuvet. 

“Det er lavthængende frugter, små projekter, der er hurtige og forholdsvis billige at lave, men har stor effekt. For de kan lynhurtigt skybrudssikre et område,” siger Jan Rasmussen og fortsætter.

“Og i den anden ende af skalaen har vi Skt. Jørgens Sø, som er et kæmpe projekt. Kan vi bruge søen til at opmagasinere skybrudsvand og lave tunnel ud fra søen, kan vi skybrudssikre et stort område i Frederiksberg og Københavns Kommune”.

Blandt de store projekter, som er gennemførte og viser, hvad man mener, når Københavns Kommune taler om grønne og blå løsninger, er Sankt Annæ Plads i det centrale København og Tåsinge Plads på Østerbro. De understøtter ikke bare kloaknettet, men tilføjer også på hver deres måde en merværdi for borgerne.

Kan man omdanne en historisk plads til et spildevandsteknisk anlæg?

Omlægningen af Sankt Annæ Plads startede som et renoveringprojekt og ikke et skybrudsprojekt. Men da man i Købehavns Kommune fandt ud af, at der var planer om at renovere pladsen, som er det laveste punkt i området, og et sted hvor vandet - uanset projektets karakter - ville løbe hen, blev det koblet sammen med klimasikring.

Derfor er pladsen i dag omlagt til en såkaldt skybrudsgade, hvor vandet fra fx skybrud ledes væk fra områdets gamle huse og ud i det nærliggende havneanlæg. Udgangspunktet for Sankt Annæ Plads var et fuldstændig fladt område, hvor vandet blev stuvet sammen og oversvømmede området. Ideen var at omprofilere det, så hele stykket fik en U-form, hvor vandet kunne stå på midten af pladsen under skybrud.

Derudover er der lagt supplerende regnvandsledninger under jorden for at opnå den nødvendige vandafstrømning, så der skabes mere plads i kloakken, og spildevandet ikke så nemt presses op på gaden til borgerne. Derudover fjerner løsningen store mængder regnvand på kort tid, så risikoen for oversvømmelser bliver mindre og sparer energi, fordi der ikke længere skal pumpes regnvand gennem kloakkerne og ud til rensningsanlæggene. De supplerende rør blev en del af løsningen, da de første udfordringer meldte sig. 

Sankt Annæ Plads

Sankt Annæ Plads fungerer som klimasikring og afvanding for et stort område i det centrale København. Ved skybrud vil vandet ledes ud i havnen - både på pladsens overflade og i underjordiske rør, og pladsen er formgivet, så den kan optage en såkaldt hundredeårshændelse.

“Det viste sig, at der for enden af Sankt Annæ Plads ligger en voldsom krydsning af rør, store spildevandledninger, højspændingskabler og alle mulige andre kabler, så man kunne ikke grave så dybt ned, som man gerne ville. Derfor måtte rørene i hver side blive større, end vi havde forventet fra starten”, siger Jan Rasmussen.

Og derudover var det en udfordring, at Sankt Annæ Plads er en klassisk plads i København, så den skulle omlægges på en måde, hvor man ikke kan se, at det er et skybrudsanlæg. For kan man omdanne en historisk plads, så det pludselig bliver et spildevandsteknisk anlæg?

“Der var noget med terminologien, for et spildevandsteknisk anlæg i en park lyder ikke særligt indbydende,” siger Jan Rasmussen og fortsætter.

“Men vi synes, det er lykkedes fantastisk godt, og Sankt Annæ Plads viser, at det faktisk kan lade sig gøre. Og det er noget af en læring for både dem der arbejder med spildevand og dem, der arbejder med parker”.

Tåsinge Plads danner skole for Københavns klimatilpasning

Tåsinge Plads er ligesom Sankt Annæ Plads et nøgleprojekt i Københavns Kommunes klimasikring. Men modsat den gamle historiske plads, hvor der blev lagt et skybrudsprojekt nedover, er Tåsinge Plads født som et projekt, der skal håndtere eventuelle skybrud. Samtidig blev pladsen byens demonstrationsområde, hvor kommunen testede hele forløbet fra borgerinddragelse, over de tekniske løsninger og til sidst test og dokumentation. Tåsinge Plads er Københavns første klimatilpassede byrum, og derfor har projektet dannet skole for, hvordan Københavns Kommune og HOFOR arbejder sammen.

Tåsinge Plads

På Tåsinge Plads er 2.000 kvadratmeter asfalt fjernet og pladsen er blevet forvandlet til en grøn oase, der kan forsinke og opsamle regnvand fra et vej- og tagareal på størrelse med en halv fodboldbane.

Ved kraftig regn er der nu ikke længere samme risiko for, at kloakkerne løber over, fordi regnvand fra torvet og tagene siver naturligt ned mod en række udgravede regnbassiner eller ned i bede med planter, der tåler saltvand. 

“Det er et kæmpe puslespil at få de her tidsplaner og budgetter til at passe sammen, så man opnår synergi. Og der er mange spillere, kommunen selv, men også HOFOR og private projekter,” forklarer Jan Rasmussen.

Oprindeligt var Tåsinge Plads primært en stor parkeringsplads med et mindre grønt område. Men med projektet er der afkoblet over 7.500 m2 vejareal fra kloaksystemet, samtidig med at 1.000 m2 er omdannet til grønt areal og yderligere 1.000 m2 til et nyt opholdsrum for kvarterets beboere. Og indtil videre har anlægget klaret testen. Forholdsvis tidligt efter indvielsen i 2014 blev bydelen ramt af et skybrud, men uden at kældre stod under vand.
Sankt Annæ Plads blev først indviet i juni 2016, og er dermed ikke på samme måde blevet udfordret, men der har været kraftige regnhændelser uden, at der har været vand på overfladen. Så indtil videre er omdannelsen lovende.

“Vi kan ikke sidde og vente på, at der kommer en 100 års regn, for vi ved ikke, hvornår den kommer. Men det er spændende at se, om den virker, når den er indviet,” siger Jan Rasmussen.

“Og det kommer jo til at virke, for det håndterer hele tiden hverdagsregn på både Sankt Annæ Plads og Tåsinge Plads. Og på et eller andet tidspunkt kommer der også kraftige regnskyl, som vil vise, at det virker”.

Enghaveparken skal kunne håndtere 26.000 kubikmeter vand

Mens Sankt Annæ Plads og Tåsinge Plads allerede har vist sig at have en effekt, er omlægningen af Enghaveparken et af de projekter, som kommunen håber, kommer til at holde rigtig meget vand, når omdannelsen er færdig i 2018.

Vinderforslaget udnytter, at parken skråner lidt, og det gør det muligt at lede store mængder vand ind fra de omkringliggende gader og tage. Derudover skal parken omkranses af en mur, der kan holde vandet inden for i parken, når det regner, og der graves render og fordybninger i parken, som ved kraftig regn langsomt fyldes op med vand.

Når fordybningerne er fyldte, aktiveres en lukkemekanisme, som lukker åbninger i muren omkring parken. Vandet fra parken skal efterfølgende ledes uden om kloakken og direkte ud i havnen ad skybrudsveje, så områdets kloakker ikke bliver belastet yderligere.

Projektet er det største både anlægsmæssigt og økonomisk det største skybrudsprojekt, som København endnu har projekteret. I hvert fald indtil omlægningen af Skt. Jørgens Sø og de store tunneler under byen bliver mere konkrete. Den nyklassicistiske og fredede park på Vesterbro er fra 1928, og igen er udfordringen, at det skal indarbejdes i selve parkløsningen, så det ikke kommer til at ligne et skybrudsbassin, men alligevel løser sin opgave.

Webinarer om skybrud

Vi befinder os i en ny virkelighed, hvor skybrud oftere sker. Bliv klogere på, hvordan du bedst muligt sikrer dig mod skybrud i disse tre webinarer: 

Oversvømmelse af København, den "Blå/grønne by"
Bliv klogere på Københavns Kommunes skybrudsplan i webinaret, og hør hvilke løsninger der skal sikre os imod skydbrudenes ødelæggelser.

Sygdomsrisiko ved oversvømmelse og skybrudssikring
Hvis ikke man tænker sig grundigt om, kan man risikere at skabe forøget sygdomsrisiko ved skybrudsikring. Hør faldgrupper og muligheder i forbindelse med skybrudssikring i webinaret.

Er dine ejendomme klar til skybrud og lokal håndtering
Alle faser skal indtænkes, hvis man skal sikre ens ejendom bedst mod skybrud. Dette webinar se på alle faserne lige fra strategi og screening af behov til valg af praktiske løsninger.

“Det er virkelig noget, der sætter landskabsarkitekternes og ingeniørernes samarbejde på prøve. For det er en helt ny måde, de arbejder på med at skabe de her løsninger, og der findes ikke så mange standardløsninger,” siger Jan Rasmussen.

Og de mange unikke løsninger kan være både en fordel og en ulempe. Tåsinge Plads, Sankt Annæ Plads og Enghaveparken ligner ikke hinanden på ret mange områder, så der skal konstant udvikles nye metoder. Det er dyrt, men også med til at positionere arkitekterne og ingeniørerne, der arbejder med klimatilpasning i København blandt frontrunners på området. Og det kan mærkes hos Københavns Kommune.

“Der kommer enormt mange til København for at kigge på løsninger. De vil gerne se, hvad vi har gjort, og andre byer vil enormt gerne lære af os, så vi prøver at tage rådgivere med, så vi kan sælge løsninger til andre byer,” siger Jan Rasmussen.

København og New York har blandt andet underskrevet samarbejdsaftale om klimatilpasning. Håbet er, at aftalen kan bane vej for store ordrer til danske virksomheder.

“New York er langt fremme på mange måder, men de har ikke den sammenhængende plan, som vi har. Og de vil gerne lave sådan en plan helt fra grunden og en cost-benefit-analyse af, hvad der er billigst at lave. Og det vil de meget gerne have os med til at lave,” fortæller Jan Rasmussen.

Plan for kystsikring på vej

Den tredje af Københavns Kommunes store strategier koblet på klimatilpasning er sikringen af kysterne. Den nyeste rapport fra 2014 peger på, at bliver en stigning på omkring 67 centimeter i 2100, og så er København igen presset.

“Vi kan se, at der er en udfordring, for hvis vi får op mod 70 centimeter eller 100 centimeter om 100 år, så vil oversvømmelserne af København blive meget hyppigere. Og så vil skadesforvoldende stormfloder blive meget hyppigere,” siger Jan Rasmussen.

Det indledende arbejde er lavet, og strategien bliver fremlagt for teknik og miljøudvalget til sommer, og den tager afsæt i, hvordan kommunen skal håndtere havvandsstigningerne.

“Vi diskuterer, hvilket niveau, vi skal lægge os på, men der er ikke nogen tvivl om, at det også kommer til at betyde en omdannelse af København. For det er jo fx at lave sluser nord og syd for havnen for at beskytte hele Københavns inderhavn og dermed indre by, Vesterbro, Christianshavn, Amager, Hvidovre,” siger teknik og miljøborgmester, Morten Kabell.

Én løsning er altså at lave sluser, men det er et stort og et dyrt projekt, som kan blive nødvendigt, fordi de potentielle skader er så store. En anden del af løsningen er en beskyttelse af Amager med et ydre dige.

“Hvis 1872-stormen bliver gentaget, så står der vand på store dele af Amager. Så det er meget drastiske konsekvenser, og det bliver vi selvfølgelig nødt til at beskytte byen mod,” siger Morten Kabell.

Fakta Sankt Annæ Plads

  • Sankt Annæ Plads blev anlagt i 1750'erne i forbindelse med anlæggelsen af den nye bydel Frederiksstaden.
  • Ønsket om en fornyelse af Sankt Annæ Plads og de omkringliggende gader opstod i forbindelse med Kvæsthusprojektet.
  • 11. december 2014 blev der taget første spadestik til Sankt Annæ Projektet, og i sommeren 2016 blev projektet afsluttet
  • Ingeniører på projektet var Rambøll og arkitekter var Lundgaard og Tranberg og Schønnherr.

Læs mere om Sankt Annæ Plads

Fakta Tåsinge Plads

  • Tåsinge Plads blev indviet i december 2014.
  • På Tåsinge Plads er over 1.000 m2 asfalt blevet omdannet fra vejareal til et levende byrum, hvor frodig natur og rindende regnvand skaber en grøn oase for beboerne i Klimakvarteret.
  • Holdet bag projektet på den nye Tåsinge Plads bestod af Malmros A/S, GHB Landskabsarkitekter, Orbicon, Feld – Studio for digital crafts og Via Trafik
  • Projektet blev skudt i gang i 2012, og Tåsinge Plads er det første af byens klimatilpasnings-byrum, der er færdigt.

Læs mere om Tåsinge Plads

Fakta Enghave Plads

  • Fornyelsen af hele Enghaveparken går efter planen i gang i 2017.
  • Enghaveparken er en del af Københavns Kommunes skybrudsplan og skal som et led i fornyelsen derfor kunne rumme op til 26.000 m3 vand.
  • Københavns Kommune finansierer fornyelsen med 40 mio. kr. og HOFOR 60 mio. kr.
  • Tredje Natur, Platant og COWI er rådgivere på fornyelsen af Enghaveparken.

Læs mere om Enghave Plads

IDA-arrangementer om klimatilpasning


Deltag i debatten

luk
close