18-10-2018 01:14:37

Kom i gang med Design thinking

Innovationskonsulenten Thomas Røhr Kristiansen har kun et råd til virksomheder, som gerne vil prøve kræfter med design thinking: Kast jer ud i det! Blive klogere på design thinkings fem faser, og hvordan man bruger værktøjet i praksis.
26. okt. 2017 Af Katja Isabel Romme Simonsen

”Kom i gang med design thinking og prøv det af,” sådan lyder opfordringen fra innovationskonsulent Thomas Røhr Kristiansen. Innovationsværktøjet behøver nemlig ikke at blive implementeret i hele organisationen, beroliger han.

”Jeg tror en god måde at komme i gang med design thinking er, at se det som et projektstyringsværktøj. Det leder enhver hurtigt og effektivt gennem et projekt,” forklarer han.

Thomas Røhr Kristiansen mener, at Danmark er langt bagud i forhold til at bruge design thinking, men at vi så småt er begyndt at få øjne og øre op for det.

”Der er forskellige konsulenter man kan rette henvendelse til, hvis man har problemer med at komme i gang med det. Så mit simpleste råd er: Kast jer ud i det. Det virker og er simpelt, hvis man lige bruger noget tid på at sætte sig ind i det,” siger han.

Herunder er der lavet en gennemgang af design thinkings fem faser i samarbejde med Thomas Røhr Kristiansen, der konkret beskriver, hvad hver enkel fase indeholder. 

Design thinkings fem faser:

Design thinking er meget let at gå til, ifølge Thomas Røhr Kristiansen, da processen er delt ind fem faser, som man følger struktureret. Første fase er empathize.

1. Empathize 
Den første fase handler om, at man skal ud og observere og forstå den kontekst, som brugeren er i. Det er især her, at design thinking adskiller sig fra andre innovationsværktøjer. Mange springer ofte hurtigt videre til næste fase, men det er her, at man skal bruge længst tid.

Det kan fx være via interviews med forskellige brugere i forhold til den udfordring, man prøver at løse. Det kan også være ren observation for at se, hvordan brugeren arbejder og agerer i de situationer, der omhandler problemet.

2. Define
Al den information, som man har samlet i første fase fra brugerne, anvender man til at koge problemet ned i fx ligheder og mønstre i forhold til, hvad brugerne oplever. Derefter finder man en konkret problemformulering eller et spørgsmål, som man kan arbejde videre med. Her handler det meget om brugerens ønsker samt behov, og bevægelsesgrundende for dem.

Empati er meget vigtig i denne fase, da man virkelig skal sætte sig ind i brugerens situation. Man skal stille sig selv spørgsmålet om, hvordan man bedst muligt kan løse brugerens problem med det fokus, at det ikke er i dette stadie, at det skal løses, men at problemet skal konkretiseres.

3. Ideate
Ofte tror folk, at design thinking indebærer store mængder af kreativitet og brainstorming, men i virkeligheden er det kun i en af de fem faser, hvor man virkelig skal være kreativ. Derudover er det også den korteste fase af de fem. I denne fase brainstormer man omkring løsningen på problemet eller problemstillingen, man har fundet frem til.

Thomas Røhr Krisitansens erfaringer fra blandt andet Google viser, at jo kortere tid man sætter af til brainstorming, des mere effektivt er det. Efter 15-20 minutter er antallet og kvaliteten af idéer faldet, og det er derfor mere effektivt at holde sig inden for korte tidsintavaller. Det handler i høj grad om at sætte nogle rammer for, hvordan brainstormingen skal foregå for at kunne afvikle dem mest effektivt.

En af reglerne, de brugte under deres brainstorms i Google var, at man kun måtte sige ja og ikke nej – for hvis man gør det, så arbejder man ikke med begrænsninger. Selvom man har en idé, der vil koste en halv milliard eller finder på noget, som endnu ikke er opfundet, så er det stadig en god idé, når man brainstormer. Det er først i faserne efter, at man ser, om det reelt kan lade sig gøre.

Samtidig skal man tænke stort og formidle ens forslag kort og gerne i overskrifter. Det er en god idé at tegne fremfor at skrive, da det gør det nemmere at bygge videre på hinandens idéer. Det er vigtigt, at man tager noter, så alt er skrevet ned. Et andet råd er, at man skal rejse sig op, når man brainstormer. Det skaber en helt anden form for dynamik og energi.

Når idéerne er samlet, så kan man blandt andet sætte post-its op på en stor tavle, hvor man rangerer idéerne baseret på stemmer. Hver person kan fx stemme på de to idéer, de syntes var bedst.  Mens denne proces kører, må man ikke snakke med hinanden for ikke at påvirke hinandens stemmer.

4. Prototype 
I prototype-fasen skal man hurtigt få testet de idéer, man har skabt i ideate-fasen. Det kan anskues som en båd, man har bygget - jo hurtigere man får den på vandet, des hurtigere kan man se om den synker, eller den rent faktisk kan sejle.

Når Thomas Røhr Kristiansen prototypede i Google, gav han folk legoklodser, tegneredskaber osv. og sagde til dem, at de skulle prøve at bygge en simpel prototype af deres idé med disse redskaber. Idéen er ikke, at det skal være fancy, men at man skal kunne se og føle, hvad man har i tankerne.

Når man begynder at arbejde med det fysisk, så sker der ofte en videre brainstorming, og når man præsenterer det, så kan man se, om idéen holder eller ej, for der lægger man ofte mærke til fejl og mangler.  

5. Test
I sidste fase går man ud til de brugere, som var en del af første fase, med den prototype, man har fundet frem til og spørger, om den vil løse deres problem. Hvis de ikke mener, at prototypen er tilstrækkelig, så starter man forfra i design thinkings første fase empathize.

Design thinking-modellen er altså iterativ og kører i ring. Det kan derfor være svært at vide, hvornår man mener, at man har fundet den rigtige løsning på brugernes problem.  

Dengang Google blev innovativ
Dengang Google blev innovativ

Før innovationskonsulenten Thomas Røhr Kristiansen kom, arbejdede Google ikke struktureret med innovation på det europæiske hovedkvarter i Dublin. Det fik han vendt op og ned på med innovationsvær ...

Læs mere

Deltag i debatten

Design og Innovation

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close