17-11-2017 20:22:21

Fremtidens ansøgning: Sådan laver du en videopræsentation

Flere arbejdsgivere ønsker at se videopræsentationer af jobansøgerne, før de kalder kandidater ind til samtale. Her er nogle gode tips til at få dig til at fremstå professionelt.
Ajourført den 1. sep. 2017 Af IDA Learning

Afklar dine karriereønsker med en karrieresamtale

Brug IDA, når du vil have hjælp til at udforme din egen karriereplan og vælge karriereretning.

Som medlem af IDA har du mulighed for 1 karrieresamtale hvert halve år. 

Book din karrieresamtale

Rekrutteringen af ny arbejdskraft vil tage nye former i de kommende år.

Det mener adm. dir. Christina Just fra Capax, der er Danmarks førende konsulent- og rekrutteringsvirksomhed inden for ingeniør- og IT-specialister i Danmark.

Den traditionelle metode, hvor virksomheden slår et job op, modtager en række ansøgninger, udvælger en mindre gruppe til jobsamtaler og ansætter den foretrukne ud af denne gruppe, vil blive suppleret med nye metoder.

Blandt andet er hun overbevist om, at det om få år vil være almindeligt for de større virksomheder at benytte sig af nye digitale løsninger, hvor kandidaterne udvælges ud fra en række formelle kriterier fastsat af arbejdsgiveren. De digitale løsninger betyder også, at de spørgsmål, som kandidater måtte have til en virksomhed som udgangspunkt besvares af en computer.

»De fleste af de spørgsmål, som kandidaterne stiller, er alligevel de samme,« som hun siger.

Video vinder frem

Ydermere vil virksomhederne i stigende omfang screene finalefeltet via video-præsentationer, forudser hun.

Kandidaterne vil i stigende omfang opleve, at de kan blive tilsendt et link til en videooptager på nettet, hvor de bliver bedt om at svare på et par spørgsmål. Formålet er blandt andet at virksomheden kan tjekke deres sprogkundskaber, hvis det er en international virksomhed, inden den går videre til de mere tidskrævende jobsamtaler, der så ofte vil foregå på Skype. Det kan også hjælpe virksomheden til at få et bedre og grundere indtryk af kandidaten, inden virksomheden udvælger finalefeltet, siger hun.

Fordelen for ansøgerne er, at de selv kan vælge, hvornår han eller hun vil svare på spørgsmålene, og derfor kan overveje sine svar grundigere og lave videoen, når der er ro, og hvor man føler sig godt tilpas. Ulempen er, at videoskærmen har tilbøjelighed til at forstørre det indtryk, kandidaten giver, og derfor er det vigtigt, at han eller hun tænker på det indtryk man efterlader på skærmen.

De gode eksempler

På Youtube kan man finde nogle simple tips, der vil hjælpe de fleste til at ikke at begå de mest klassiske fejl - så som ikke at kigge ind i kameraet eller optage foran en rodet eller urolig baggrund.

Tjek for eksempel denne korte video fra jobrådgiverne "30secondscv.com", hvor du får fire grundlæggende tip på under to minutter til at gøre et godt indtryk. 

Eller tjek den erfarne amerikanske video- og præsentationscoach Tom Bruno, der  har opsamlet en række tip til, hvad du *ikke* skal gøre.

Skulle du have lyst til at se, hvordan det gøres til topkarakter, så lad dig inspirere af Mark Leruste, hvis video-cv gik viralt i 2012.

Eller du kan vælge at gå all-in, som legendariske Barney Stinson gjorde det allerede for otte år siden i 2009.

Giv dit CV slagkraft
Giv dit CV slagkraft

Dit CV skal være målrettet og have slagkraft. Virksomheder bruger få minutter på at sortere jobansøgninger - derfor er det vigtigt med et gennemarbejdet CV. Det hjælper CV-assistenten med gennem r ...

Læs mere
Test dig selv: Jobsamtalens svære spørgsmål
Test dig selv: Jobsamtalens svære spørgsmål

Hvad er din største svaghed, bliver du nemt stresset og hvad vil du have i løn? Ved du, hvad du skal svare, når de svære spørgsmål dukker op til jobsamtalen?

Tag testen
Sådan bruger du netværk og referencer som nyuddannet
Sådan bruger du netværk og referencer som nyuddannet

Som nyuddannet skal du ud over din komfortzone og bruge netværket og referencer i jagten på dit første job, lyder rådet fra Kathrine Gleerup, der er karrierekonsulent for studerende i IDA.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close