14-11-2018 16:51:48

Kunstig intelligens slår dig ikke ihjel – den sletter dine Nigeria-mails

Kunstig intelligens: Kunstig intelligens er ikke en Terminator-lignende dræberrobot eller en trussel mod dit job. Forfatteren Thomas Terney forsøger i sin bog ”Kampen om fremtiden” at forklare kunstig intelligens, så alle kan være med.
7. nov. 2018 Af Anders Kjøller
<p>Thomas Terney er forfatter til bogen " />

Thomas Terney er forfatter til bogen "Kampen om fremtiden: Forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder"

Når vi diskuterer kunstig intelligens, er det ofte med ansigtet lagt i bekymrede folder: Kommer Terminator-lignende robotter til at udrydde menneskeheden, eller vil de nøjes med at stjæle vores jobs?

Men når vi er optaget af den slags sci-fi-dystopier, glemmer vi, at kunstig intelligens ikke kun hører fremtiden til. Det er allerede en integreret del af vores hverdag på godt og ondt, forklarer forfatter og ph.d. i kunstig intelligens Thomas Terney i Techtopia.

For eksempel er det kunstig intelligens, der sorterer spammails fra i vores indbakker.

”Den læser alle de mails, du skriver og modtager, og den sorterer dem i spam og ikke-spam. Faktisk kan de filtre også sortere i, om det er en fokuseret samtale eller bare en masse mails, du modtager. Så vi har en kunstig intelligens, der hver eneste dag hjælper os med at blive mere effektive i vores mail-forbrug, uden at vi tænker over det”, fortæller Thomas Terney.

I sin bog ”Kampen om fremtiden” forsøger han at forklare, hvordan kunstig intelligens fungerer i dag uden at kaste sig ud i spekulative overvejelser om, hvad den bliver i stand til i fremtiden.

”Min oplevelse er, at når vi hele tiden tager de her Elon Musk- og Stephen Hawking-diskussioner, så stiller vi os i hjørnet og bapper lidt på piben og har en småfilosofisk diskussion, mens der blæser et tog forbi os med udvikling inden for kunstig intelligens, som forandrer verden allerede i dag”, siger han.

Computeren får menneskelig viden

Den første udfordring, når man skal forstå kunstig intelligens er, at vi selv ikke efter flere årtiers forskning har en fast definition af, hvad det vil sige at være intelligent.

Selv bruger Thomas Terney en definition, som han har taget fra den amerikanske matematiker og datalog Marvin Minsky, og som ligger i forlængelse af Turing-testen, som den britiske matematiker Alan Turing præsenterede i 1950. 

Turing-testen er en metode til at afprøve om en maskine udviser menneskelig intelligens, uden at det er nødvendigt at definere, hvad menneskelig intelligens er. Den går ud på, at en forsøgsperson kommunikerer med en computer og et menneske samtidig, og at vedkommende bagefter skal afgøre, hvem der var hvem. Hvis ikke forsøgspersonen kan skelne mellem menneske og computer, må man antage, at computeren agerer intelligent. 

”Hvis computeren løser en opgave, som ellers ville kræve et menneskes intelligens, så kalder vi det kunstig intelligens”, forklarer han.

Grundlæggende set kan en computer blive intelligent på to måder. Den første er, at man tilfører menneskeskabt viden til computeren og programmerer den til at navigere i den.

”Vi tager den viden vi har som mennesker og høvler det ind i en computer, og så kan vi skabe intelligente systemer på den måde”, forklarer Thomas Terney.

Dette var metoden, som en ung brite ved navn Joshua Browder brugte, da han i 2016 skabte chatbotten DoNotPay, som kunne klage over parkeringsbøder.

Browder havde kodet alle reglerne omkring ulovlig parkering ind på en hjemmeside og ved at stille brugerne en række enkle spørgsmål kunne den udarbejde en standardiseret klage over bøden. 

Computeren underviser sig selv

Den anden måde at skabe kunstig intelligens er ved at lade computeren lære nye egenskaber selv. Dette kaldes for machine learning. Det har den fordel, at det er mindre tidskrævende, og at det gør computeren i stand til at lære mere komplekse egenskaber, som Thomas Terney forklarer Techtopias vært Henrik Føhns.

”Hvis jeg skulle beskrive dit ansigt, ville det være ret svært at gøre det på en måde, så alle ville kunne genkende dig på gaden. Men hvis de så ét billede, ville de kunne gøre det. Det er også det, der er ideen med machine learning”.

Der er flere former for machine learning, men grundliggende set handler det om, at computeren bliver fodret med store mængder data, som den lærer at genkende mønstre i, uden at den på forhånd har fået specificeret dem. 

Google-virksomheden DeepMind har for eksempel udviklet en teknologi, der kan diagnosticere mere end 50 øjensygdomme lige så effektivt som verdens førende øjenlæger.

Den kunstige intelligens er blevet udviklet ved, at computeren har fået overført en stor mængde 3D-scanninger af øjne sammen med lægernes vurderinger af scanningsbillederne. I sidste ende har den analyseret så meget data, at den kan genkende sammenhænge og dermed sygdomme. 

Nye jobs og mere personlig service

Selvom Thomas Terney helst vil snakke om den kunstige intelligens, vi har i dag, tør han godt spå om fremtiden, når det kommer til to ting. For det første tror han, at adaptiv intelligens kommer til at blive centralt for virksomheders kontakt med deres kunder, og for offentlige myndigheders kontakt med borgerne.

Adaptiv intelligens gør det muligt for et system at tilpasse sig brugeren ved at analysere dennes adfærd. Det er du formentlig støt på tidligere, når du har handlet på nettet og er blevet præsenteret for produkter, der passer særligt til dig. Adaptiv intelligens giver altså kunder og brugere en personaliseret service, som Thomas Terney forventer, at vi kommer til at se i langt højere grad i alt fra skobutikker til sundhedsvæsenet i de kommende år.  

Derudover er han villig til at lægge hovedet på blokken, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt kunstig intelligens vil forsage massearbejdsløshed. Selvom visse jobs og arbejdsfunktioner vil forsvinde, er han overbevist om, at de vil blive erstattet af nye muligheder. Et eksempel er de mange spil, som vi spiller på vores smartphones i dag. For ti år siden fandtes de slet ikke, men i dag er det en industri, som omsætter for mere end 70 milliarder dollars. 

”Jeg tror, at vi har en overdreven frygt for kunstig intelligens. For der er masser af behov derude i dag, som ikke bliver opfyldt, men hvor man har en mulighed for at gøre noget. Og der tror jeg, at vi skal se på, hvordan vi kan bruge teknologien til at skabe nye arbejdspladser”.

Future Talks

04.04.16 vender Future Talk 2016 tilbage - Vi skal kigge på Virtual reality, weables, big data, prøve Samsungs VR-gear og en masse andet.  Tilmeld dig allerede nu  og følg med herinde hvor progra ...

Læs mere
Hobbydetektiver og forskere bygger Danmarks nye superhjerne
Hobbydetektiver og forskere bygger Danmarks nye superhjerne

Kunstig intelligens: Forsker Jacob Sherson bruger et detektiv-computerspil til at nå tusindvis af forsøgspersoner som skal hjælpe med at udvikle en kunstig intelligens. Han ser det som et modtræk til Facebook, Google ...

Læs mere
Video: Forstå kunstig intelligens på fire minutter

Kunstig intelligens: Thomas Bolander fra DTU Compute forklarer på fire minutter, hvad kunstig intelligens er.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close