26-09-2017 23:53:20

Ugentlig podcast om teknologi, start-ups og etablerede virksomheder og den nyeste forskning – krydret med interview og reportage fra ind- og udland. Vært: Henrik Føhns.

Kunstigt kød og grøntsagsjam er teknologiens nye gave til vegetarismen

Techtopia: Vi skal vænne os til laboratoriekød, siger forsker, der mener, at vi kan nøjes med 30.000 køer på verdensplan og reducere udledningen af drivhusgasser enormt. Lyder det ikke besnærende, så er der selvfølgelig en app til alt.
15. jun. 2017 Af Morten Scriver Andersen - Journalist
<p><em>De kunstige bøffer kan snart fås til i supermarkedet, hvis prisleget bliver konkurrencedygtigt.</em></p>

De kunstige bøffer kan snart fås til i supermarkedet, hvis prisleget bliver konkurrencedygtigt.

For at lave en bøf på mellem 100 og 125 gram skal man bruge 3 kg foder, 2000 liter vand og 10 kvadratmeter land. Oven i det udleder den, hvad der svarer til 15-20 kg CO2 pr kg kød. Man behøver ikke at starte den helt store hovedregning for at regne ud at vores bøffer ligger håbløst på bæredygtighedsskalaen, særligt når vi ifølge fremskrivninger står til at være 9,6 milliarder kødhungrende mennesker på jorden i 2050. 

Der må findes på noget i forhold til vores kødindtag. Og den teknologi, der kan hjælpe os med at reducere det, bærer et revolutionært potentiale, mener blandt andre Eric Schmidt, bestyrelsesformand i Googles moderselskab Aphabet Inc. 

Her er der to veje at gå: Enten dropper vi bøffen fuldstændig og spiser grøntsager eller også laver vi kødet på en helt anden måde. Begge muligheder bliver der forsket heftigt i, men det er ikke nemt at ændre vanedyr. 

En bøf til 2 millioner kroner

En af de førende forskere inden for kunstigt kød er den hollandske forsker Mark Post fra Maastricht Universet. Han kalder det kultiveret kød, fordi det er kød, bare lavet på en anden måde. Det er vigtigt at forstå, hvis vi skal vende os til tanken om at spise mere bæredygtigt, argumenterer Mark Post for i teknologi podcasten Techtopia, som udgives af Ingeniørforeningen IDA. 

Techtopia podcast

Her finder du Techtopia podcast:

Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, start-ups og etablerede virksomheder og den nyeste forskning – krydret med interview og reportage fra ind- og udland.

Følg Techtopia på Facebook.

Vært: Henrik Føhns.

Gode råd om podcast.

Ingeniørforeningen, IDA producerer og udgiver Techtopia i samarbejde med Ingeniøren og partnerne IBM, KMD, DI Digital, MCH Messecenter Herning og IDA Forsikring. Læs mere om partnerne her

Techtopia podcast

"Det er stadig ikke umiddelbart appellerende til folk at spise kød fra et laboratorium eller en fabrik. Vi er på en måde besat af ideen, om at det kommer fra et dyr, og at det er såkaldt naturligt. Så det skal vi adressere," siger Mark Post. 

For 4 år siden kunne Mark Post præsentere en kultiveret udgave af en hakkebøf på en seance i London. Den var lavet af stamceller fra en ko, smagsstoffer, jern og vitaminer, men der var ingen fedt, så konsistensen var lidt mærkelig. Og så havde den i øvrigt kostet 1,9 millioner kroner at lave. 

Det er ellers en meget simpel proces, mener Mark Post. Ud fra et lille stykke muskelvæv fra en ko, lader man stamcellerne formere sig og lave muskelvæv igen. Og sådan vokser kultiverede kød frem. 

"Det er det, stamcellerne plejer at gøre i kroppen, og det kan de også gøre i et laboratorium. Hvis du har nok af dem, kan du lave muskelfibre, og hvis du har nok af dem, kan du lave en hamburger af dem," forklarer Mark Post, der mener at en enkelt muskelvævsprøve kan producere 10.000 kg kød. 

Men hvis det er så nemt, hvorfor er det så ikke mere udbredt? 

Vi kan leve af 30.000 køer 

Mark Post har gennem de seneste 3 år arbejdet på at lave en skalérbar produktionsmetode, der skal få det kultiverede kød ned i et prisleje, som vi kender det fra køledisken i supermarkedet. Og lykkes det, så tror han, at det kan reducere antallet af de ineffektive køer og dyr i det hele taget i uhyrlig grad. 

"Det handler primært om bæredygtighed og om at sikre, at vi kan producere nok kød med de ressourcer, vi har på denne planet. Og så vil vi gerne af med de fleste af køerne. Vi har 1,5 millioner køer i dag, og jeg tror, et sted mellem 30.000 og 100.00 køer er mere end nok," forudsiger Mark Post. 

Det er estimeret, at mellem 15 og 20 procent af jordens samlede udledning af drivhusgasser kommer fra husdyr og særligt køer. Derfor er det ifølge Mark Post et godt sted at starte, hvis vi gerne vil leve op til Paris-aftalen, som Donald Trump for nylig har trukket USA ud af. 

De dyre produktionsomkostninger gør dog, at målet i første omgang bliver at introducere kødet på restauranter, mens vi må vendte nogle år endnu for at finde det i køledisken hos den lokale Føtex.  

"Jeg vil tro, det sker et par år efter, den første introduktion i restauranterne, at prisen er så lav, at vi kan introducere det i supermarkedet," anslår Mark Post. 

Grøntsagsjam på app 

For dem, der ikke kan vende sig til tanken om laboratoriekød, har iværksætteren Michael Haase udviklet en tjeneste, der skal hjælpe folk med at få lige så store madoplevelser i vegetarverdenen, som de er vant til. 

Ifølge Michael Haase går folk, der har reduceret deres kødforbrug ikke til køderstatninger som soya, tofu og ja, kultiveret kød, de smider bare lidt mere grøntsager på tallerkenen. Det er det, han med tjenesten Plantjammer gerne vil sætte strøm til. 

"Der er en diversitet i planter, der slet ikke bliver udnyttet. Der er cirka 400 gode planter rundt omkring, vi kan putte i vores køkken, men vi plejer at have 3-4 stykker per person. Så hvis du reducerer dit kødforbrug, tager fire ingredienser væk, så har du stadig 400 tilbage, og det burde egentlig ikke være det store kompromis, så længe du kan lege i den diversitet, der nu engang findes i planter," forklarer Michael Haase. 

Start jamming 

Plantjammer har samlet 2,5 millioner madopskrifter fra Google News og tilsat lidt avanceret maskinlæring. Ud fra det finder Plantjammer mønstre i, hvilke ingredienser der passer godt til hinanden og kan med få inputs fra brugeren autogenerere noget, der minder om en opskrift. 

"Så behøver du ikke at finde en opskrift fra en eller anden autoritet af en blogger. Du kan bygge den selv, for du får at vide, hvilke ingredienser der passer sammen, og hvad der er den nemmeste vej til den færdige ret," siger Michael Haase. 

Så hvis du ligger inde med et gammelt broccolihoved, du skal have brugt til en salat, så står du sekunder efter med en autogeneret opskrift med citron, vindruekerneolie, basilikum og granatæble. For de passer ifølge Plantjammers algoritmer godt sammen. 

Michael Haase har dog planer om at gøre algoritmerne endnu mere avancerede. Han vil tilføje et lag om aromaer, så vi ikke bare kan se at de forskellige ingredienser passer godt sammen, men også hvorfor. 

"På den måde får vi et sprog om smag, der gør, at vi kommer ind i et univers og glemmer, at det der med at spise planter er et kompromis, fordi det faktisk er en oplevelse," siger han.  

Og sådan kan man måske ændre kødvaner hos vanedyr. 

Find podcasten »Techtopia« på Techtopia.dk eller direkte på iTunes her

Techtopia #4: Maskinlæring og kunstigt kød skal gøre os til vegetarer
Techtopia #4: Maskinlæring og kunstigt kød skal gøre os til vegetarer

Podcast: Oksekød udgør en væsentlig miljømæssig belastning af kloden. Hvordan løser vi problemet med ny teknologi - skal det være kunstigt kød, eller skal vi være vegetarer? Vært: Henrik Føhns.

Læs mere
Techtopia #3: iPhone fylder 10 år - SLUK den nu!
Techtopia #3: iPhone fylder 10 år - SLUK den nu!

Podcast: Den har brummet og forstyrret i din lomme i 10 år. Har den også lavet om på din hjerne og ødelagt din koncentrationsevne? Det mener den nye SLUK-bevægelse. Vært: Henrik Føhns.

Læs mere
Teknologien skal føde verdens befolkning
Teknologien skal føde verdens befolkning

Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, nu skal teknologier såsom 3D-printere og vævsmanipulering hjælpe os med at med at føde verdens befolkning.

Læs mere
Her er seks fremtidsteknologier, du skal holde øje med
Her er seks fremtidsteknologier, du skal holde øje med

Fremtidsteknologi: Tech-kenderen Eric Schmidt, der er bestyrelsesformand i Googles moderselskab, Alphabet Inc. har netop givet sine bud på seks teknologier, der vil ændre vores hverdag på en positiv måde.

Læs mere
Stort potentiale for fødevarer og sundhed i Big Data
Stort potentiale for fødevarer og sundhed i Big Data

Der ligger et hidtil uudnyttet potentiale i fødevaresektoren ved at kombinere data i hele værdikæden fra jord til bord. Det viser en ny rapport, som DTU, SEGES/Landbrug & Fødevarer og DI Digital s ...

Læs mere
Tim Lang: ”Vores fødevaresystem er mangelfuldt”
Tim Lang: ”Vores fødevaresystem er mangelfuldt”

Food & the City: Til konferencen Food & the City kan du møde Tim Lang, Professor of Food Policy, hvor han vil tale om fødevarepolitik. Vi giver dig en indsigt i hans holdninger til det nuværende fødevaresystem.

Læs mere
Insekter: (Måske) fremtidens fødevare
Insekter: (Måske) fremtidens fødevare

Insekter har potentiale til at blive fremtidens store foder- og fødevare. De er rige på protein, miljøvenlige at opdrætte og politisk populære. Men kan potentialet omsættes til virkelighed? Vi lin ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close