14-11-2018 16:51:26

Målet er en person på Mars

Verdens rumforskere udforsker solsystemet på højtryk, men samtidig er deres budgetter under pres. Løsningen er tættere internationalt samarbejde, mener NASA’s topforsker Ellen Stofan.
11. jul. 2016 Af DTU

John F. Kennedy havde et mål om at ’land a man on the Moon’. Men da intervieweren benytter den samme vending om nutidens største rumprojekt, bliver han omgående rettet:

”Jeg foretrækker at sige, at vi arbejder på at sende en person til Mars.”

Ellen Stofan siger det med et smil, men blikket er fast. Det vakte en del opsigt i 2013, da en kvinde for første gang blev udpeget til posten som øverste videnskabsmand (!) i NASA. I interviewene lige efter hun blev udnævnt til chief scientist, lagde Ellen Stofan ikke skjul på, at hun ofte har følt, at hun måtte arbejde dobbelt så hårdt som sine mandlige kolleger for at blive taget seriøst.

Nu besøger hun DTU som led i en rejse, der også bringer hende til Storbritannien og Norge.

”Den tid er forbi, hvor USA alene kunne gennemføre et stort initiativ som Kennedys måne-program. Vi er nødt til at indgå partnerskaber med rumforskere i en lang række lande. Danske forskere har hjulpet NASA i forbindelse med adskillige projekter gennem årene, så det er kun naturligt at besøge DTU nu,” siger Ellen Stofan.

Partnerskaber opvejer nedskæringer

NASA-forskeren afviser, at de rosende ord om dansk rumforskning skal forstås som høflighed over for værterne.

”For det første er de tekniske og logistiske udfordringer ved en bemandet Marsmission af en helt anden størrelse end en rejse til Månen. Udfordringerne kræver, at forskere med helt særlige kompetencer medvirker, uanset hvor i verden de bor. For det andet er de økonomiske realiteter anderledes end dengang. Ingen rumfartsorganisation, heller ikke NASA, kan regne med et stabilt, roligt voksende budget. Derfor er det sund fornuft at indgå partnerskaber. På den måde kan aktiviteten fortsætte, selvom der måske kommer nedskæringer i bevillingerne i nogle lande.”

NASA samarbejder med europæiske ESA, hvor Danmark er medlem, på en lang række områder og med russiske Roskosmos især omkring den internationale rumstation ISS. Desuden er der samarbejder med bl.a. Canada og Japan og derudover direkte samarbejder med forskergrupper i forskellige lande.

Født til rumfart

Ellen Stofan er geolog af uddannelse. Samtidig har hun arvet en interesse for rumfart fra sin far, Andrew Stofan, som var raketingeniør i NASA. Som fireårig overværede hun sin første opsendelse.

Ved at vælge planeters geologi som sit forskningsfelt kombinerede hun sine to hovedinteresser. Gennem årene har hun medvirket i projekter, der især har udforsket planeterne Venus og Mars samt Saturns måne Titan. I 2004 fik Titan besøg af NASA’s mission Cassini, der havde landingsfartøjet Huygens fra europæiske ESA med som passager. Titan har omtrent samme størrelse som Jorden. Desuden knytter der sig særlig geologisk interesse til Titan, fordi der findes have og søer på overfladen. Ganske vist ikke med vand, men med flydende kulbrinter.

Uden ingeniører kommer man ingen vegne

Ellen Stofan var ledende forsker på forslaget til en ny mission, Titan Mare Explorer (TiME), som har til formål at lande en ny sonde, der kan flyde på overfladen af Titans have. Forslaget var klar i 2011, men blev dengang valgt fra i konkurrence med andre foreslåede missioner i solsystemet.

”Titanprojektet var med til at give mig endnu større respekt for værdien af forskningssamarbejde. Temperaturen på Titan er kun 92 grader kelvin (dvs. ca. minus 181 grader celsius, red.). Det giver helt særlige tekniske udfordringer. Uden samarbejde med ingeniører, der er i stand til at udvikle innovative løsninger, kommer man som geolog ingen vegne. Det gælder generelt inden for rumforskning,” slår Ellen Stofan fast.

Jagten på liv i rummet

Chefforskeren håber, at TiME eller en lignende mission til Titan kan gennemføres senere. Desuden har hun store forventninger til en række projekter, der undersøger såkaldte exoplaneter, dvs. planeter uden for solsystemet. Der er fundet hundredvis af exoplaneter, og jagten efter planeter, der har omtrent samme størrelse som Jorden, og som desuden har en atmosfære, er intens. Den type exoplaneter kan måske være det første sted, hvor forskerne lykkes med at afsløre biologisk aktivitet andre steder end på Jorden.

”Jeg er overbevist om, at vi vil se spændende forskningsresultater inden for exoplaneter i løbet af de kommende ti år,” siger Ellen Stofan.

Desuden har hun store forventninger til køretøjet, den såkaldte rover Curiosity, som kører rundt på Mars. Den kørende robot leder bl.a. efter tegn på nuværende eller tidligere liv på den røde planet.

Astronauter eller robotter?

Med alle disse projekter i gang melder et spørgsmål sig: I betragtning af at NASA og de øvrige rumfartsorganisationer har problemer med deres budgetter, var det så ikke smartere at satse udelukkende på robotter? På grund af de høje sikkerhedskrav er bemandet rumfart jo en særdeles kostbar måde at skaffe sig forskningsresultater.

”Det er korrekt, at bemandet rumfart er kostbar. Men vi må også erkende, at robotterne har deres begrænsning. F.eks. har roveren Opportunity nu været på Mars i 12 år. I al den tid har robotten kun tilbagelagt i alt 27 miles (ca. 43,5 km, red.). En bemandet mission kan give os langt flere muligheder, fordi mennesker er mere fleksible, mere mobile og mere kreative. Når det drejer sig om så kompleks en opgave som at lede efter liv på en anden planet, er mennesket stadig robotterne overlegent,” svarer Ellen Stofan.

”Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at vi skal prioritere robotterne ned. Man kan nu engang ikke sende mennesker ud for at udforske Europa, som bliver et af de næste spændende forskningsområder.”

En sætning, som umiddelbart overrasker. Men kun indtil man forstår, at Ellen Stofan ikke taler om kontinentet, hvor hun er på besøg, men derimod Jupiters måne med samme navn.

Fælles arktisk forskning

Selvom Ellen Stofans navn især er forbundet med udforskningen af Mars, Venus og Titan, er der et himmellegeme mere, som har hendes store interesse.

”Jeg interesserer mig for alle planeterne – og i højeste grad også for vores egen. Tag f.eks. forståelsen af klimaforandringerne, som er en kolossal udfordring. DTU Space bidrager til en række internationale projekter på området. Særligt omkring Arktis er det oplagt, at vi har fælles interesser. USA med Alaska, Danmark på grund af tilknytningen til Grønland og Færøerne. Klimaforandringerne går hurtigt og har omfattende konsekvenser for de arktiske områder,” understreger Ellen Stofan.

”Ligesom for en bemandet Marsmission er forståelse af klimaforandringerne en meget kompleks udfordring, som kun kan løses gennem internationalt samarbejde.”

Artiklen er oprindeligt publiceret på DTU. 


Deltag i debatten

Fremtidsteknologi

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close