19-02-2018 18:53:46

Hospital 4.0 er en revolution og opbrud med det danske sundheds- og hospitalsvæsen, og det sker lige nu. Se eller gense, hvad der skete på Driving Health Tech konferencerne i 2016 og 2017 og glæd dig til 2018, hvor vi gentager succesen.

Med lidt blockchain og en smartphone kan vi erobre vores sundhedsdata tilbage

Blockchain er digitaliseret tillid og varsler et paradigmeskifte inden for håndteringen af de persondata, vi alle sammen er ved at drukne i, mener Lars Handrup. Med et klik på en app får danskerne i fremtiden den fulde kontrol over deres sundhedsdata
18. okt. 2017 Af Morten Scriver Andersen
<p><em>Via blockchain-teknologien skal det i fremtiden være muligt for den enkelte patient at styre, hvilke data en læge får adgang til.</em></p>

Via blockchain-teknologien skal det i fremtiden være muligt for den enkelte patient at styre, hvilke data en læge får adgang til.

"Ja, jeg vil gerne give dig, Hans Jensen, overlæge på Rigshospitalet, adgang til at se mine data i forbindelse med min kræftbehandling. Og du må også sende dem videre til en specialist i Cleveland, men så heller ikke flere."

Du behøver ikke udtale ordene, men med et klik på en mobilapp skal du i fremtiden selv være herre over dine sundhedsdata ikke bare juridisk, men også teknisk. Det mener Lars Handrup, direktør i rådgivningsvirksomheden OptimumIT, der hjælper med digitaliseringen af den offentlige sektor.

Teknologien, der skal give danskerne kontrol over deres egne data, er blockchain, der mest er kendt fra kryptovalutaen bitcoin. I teknologien er det nemlig indlejret, at data administreres decentralt.

"Blockchainen kan flytte adgangen og kontrollen med data ud af den offentlige sektor. Den kan sikre, at borgerne har den fulde kontrol over hvem, der har adgang til deres data. Kontrollen vil bl.a. kunne implementeres i form af digitale fuldmagter og samtykker til data. Med blockchainen vil borgeren via en app eller en adgang på internettet kunne give sundhedsfagligt personale adgang til persondata til præcis det formål, som man sidder med," forklarer Lars Handrup og forudser et paradigmeskifte for sundhedssektoren.

Data er værdi

Nu er det ikke fordi, vi ikke kan stole på offentlige institutioner. Det kan vi i høj grad, mener Lars Handrup, men det er ikke ensbetydende med, at det er en fordel, at offentlige institutioner er bestyrer af vores persondata.

"Man skal huske på, at data repræsenterer en værdi. Vores personlige data er værdifulde for os som individer, både socialt og økonomisk. Så kan man spørge sig selv, om det er hensigtsmæssigt, at det er den offentlige sektor, der opbevarer og kontrollerer den værdi for os, eller om det er bedre, at vi selv har relativ stor kontrol over den," siger Lars Handrup.

Det er almindeligt kendt, at den offentlige sektor samler store mængder data på vegne af os. De bliver i dag opbevaret og behandlet i en lang række store, centrale digitale infrastrukturer i de offentlige institutioner, hvor det kan være svært for os som borgere at få overblik over præcist hvad egne persondata anvendes til samt hvem der har adgang. Dertil kommer der ifølge Lars Handrup, at det er en stor udfordring for den offentlige sektor med de eksisterende løsninger at sikre, at persondata ikke kompromitteres i forbindelse med hackerangreb og menneskelige håndteringsfejl.

"Den trend, der er i dag, peger i retning af, at det er mere hensigtsmæssigt, at vi som borgere har øget kontrol over egne data, også selvom vi har stor tillid til den offentlige sektor i Danmark og langt hen ad vejen kan have det," siger Lars Handrup.

Trenden understøttes bl.a. af EU's kommende persondataforordning, der træder i kraft 25. maj 2018. Den har stor fokus på borgernes ret til at bestemme over deres egne data.

"Den siger godt nok ikke, at borgeren skal være i fuldstændig kontrol over egne data, men der er rigtig mange elementer, der peger den vej. Fx skal borgerne kunne bede om at få indsigt i egne data, få udleveret egne data samt få slettet egne persondata" siger Lars Handrup.

Vi er afhængige af, at virksomheder opfører sig pænt

OptimumIT har i disse dage øjnene rettet stift mod potentialet i blockchain. De er involveret i Den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 og sidder med i blockchain-standardiseringsudvalget, S-843, der bidrager til udviklingen af internationale blockchain-standarder. Her er perspektivet langt bredere end blot sundhedssektoren, og det mener Lars Handrup også, at der er god grund til.

Blockchain har potentialet til at ændre på måden, vi interagerer med hinanden på via internettet, og måden vi udveksler værdier med hinanden. Blockchain kan digitalisere tilliden mellem to parter, overflødiggøre mellemmænd og nedbringe transaktionsomkostningerne inden for en lang række forskellige områder, der i dag er domineret af typisk meget store virksomheder eller den offentlige sektor. Dette kan f.eks. være udlejning af materiel, salg af ejendomsret, digitale valg, adgang til digitalt indhold, samt handel med og udnyttelse af forskellige former for immaterielle rettigheder.  

Blockchain gør det således muligt for os på sigt at mindske vores afhængighed af eksempelvis store dominerende virksomheder som Airbnb, Apple og Amazon, der alle råder over enorme mængder data om os, samtidig med at vi er blevet dybt afhængige af deres services.

"Vi bruger også løbeappen Endomondo, og vi lader os registrere der, hvor vi foretager vores indkøb og får rabatter og gode tilbud på baggrund af det. Det er hele det her sammensurium af data, som vi bliver bombarderet med alle mulige steder fra, og som hver for sig virker meget tilforladeligt, men i det store billede er det lidt mere foruroligende. Vi er meget afhængige af, at de her virksomheder opfører sig på en god måde," siger Lars Handrup.

Ikke full blown blockchain

I den offentlige sektor kan blockchain gøre op med de offentlige institutioners dobbeltrolle som både bestyrere og anvendere af data, samtidig med at blockchain-teknologien kan sikre tillid til data og transparens i håndteringen af data. For blockchainen kan ikke lyve, det ligger indlejret i teknologien, fordi data kun kan oprettes eller rettes i ved konsensus mellem blockchainens parter samt under overholdelse af blockchainens regler. Det kan potentielt give fuldstændig transparens med, hvem der har indsamlet og haft adgang til hvilke data og hvorfor.

Alligevel mener Lars Handrup ikke, at den totalt decentrale blockchain-teknologi, som vi kender den fra bitcoins, skal implementeres fuldt ud i forbindelse anvendelsen i den offentlige sektor. Det er den både for ressourcetung og strømslugende til, da der for bitcoins sidder et utal af såkaldte miners rundt omkring i verden og godkender nye blokke af informationer.

"Det er for omkostningsfuldt at have mange tusinde miners til at sidde og sikre den her meget høje grad af tillid. Så der er nogle mellemvarianter, der sikrer, at blockchain implementeres i fx et konsortium af offentlige institutioner og måske også nogle private udbydere," foreslår han.

Europa er i gang

I et lille land i øst har man som så meget andet på det digitale område lagt sig i spidsen, når det gælder brugen af blockchain i sundhedssektoren. Estland har overtaget førertrøjen fra Danmark, når det kommer til digitalisering og er blevet hele verdens e-laboratorium.

Her har man ved hjælp af blockchain-teknologien besluttet at sikre patientjournaler for 1 million borgere i samarbejde med sikkerhedsselskabet Guardtime.

Derudover tester man i Holland teknologien i forbindelse med udskrivning af recepter, mens man i Frankrig og England er i testfase med at bruge blockchain til at understøtte patientsamtykke og deling af patientinformation på tværs af byer.

"Det er helt klart vores tilgang med det her, at vi bør komme i gang med at eksperimentere med det. Men vi bør samtidig også tage det i nogle skridt, der gør, at vi løbende kan justere i takt med, at vi bliver klogere," lyder opfordringen fra Lars Handrup.

Når det er sagt, er der en masse problemstillinger, der skal løses, før danskerne kan få mere kontrol over deres sundhedsdata via blockchain. Hvad gør vi fx med de mennesker, der ikke er i stand til at træffe en selvstændig beslutning, fordi de er i et akutforløb? Hvad med dem, der ikke er tilstrækkelig teknisk minded til at anvende apps på en smartphone? Skal der være dele af den offentlige sektor, der med loven i hånden skal kunne få adgang til data uden personligt samtykke? Og hvordan understøtter vi persondataforordningens bestemmelser om retten til at få slettet egne data, når en blockchain i sagens natur aldrig glemmer. Det er nogle af de spørgsmål vi bør stille os selv i forbindelse med blockchain.

Du kan møde Lars Handrup på konferencen heldagskonferencen Driving Health Tech 30. november i Aalborg, der fokuserer på hospital 4.0-fænomenet og hele udfordringen omkring Internet of Things-bølgen.

IBM: Sådan kommer teknologien til at ændre sundhedssektoren
IBM: Sådan kommer teknologien til at ændre sundhedssektoren

Watson er én af verdens helt store spillere, når det kommer til kunstig intelligens, og supercomputeren er da også rygraden i hele IBM's indsats på sundhedsområdet. IBM's John Crawford giver 4 bud ...

Læs mere
Blockchain teknologien kan decentralisere elnettet
Blockchain teknologien kan decentralisere elnettet

Elektricitet vil snart blive produceret af folket til folket, og teknologien bag Bitcoin skal hjælpe med at fordele elektriciteten mellem husstandene.

Læs mere
Techtopia #14: Forstå blockchain - teknologien bag bitcoin
Techtopia #14: Forstå blockchain - teknologien bag bitcoin

Podcast: Blockchain er teknologien bag bitcoin. Den kaldes også fremtidens internet. Techtopia besøger European Blockchain Center på ITU.

Læs mere
Ekspert: IoT-hospitaler er oplagt hackermål, men derfor skal vi ikke gå offline
Ekspert: IoT-hospitaler er oplagt hackermål, men derfor skal vi ikke gå offline

Internet of Things: Internet of Things-bølgen vælter i de kommende år ind over verdens hospitaler, når senge, pacemakere og andet hospitalsudstyr går online. Men der er lige et sikkerhedsaspekt, vi er nødt til at tal ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close