11-12-2018 17:33:39

Mentor skulle sikre Annikas plan: ”Jeg ville have det karrierespring”

Annika Steiness var i gang med at avancere i en mandsdomineret branche. Hun ønskede at fastholde målet om at stige i graderne og havde brug for sparring omkring sin nye lederrolle. IDA’s mentorprogram hjalp.
3. apr. 2018 Af Charlotte Holst - journalist, IDA
<p>Annika Steiness tilmeldte sig IDA's mentorprogram for at fastholde sit sigte om at avancere. Det lykkedes. </p>

Annika Steiness tilmeldte sig IDA's mentorprogram for at fastholde sit sigte om at avancere. Det lykkedes. 

Da Annika Steiness fik et løfte om at kunne blive afdelingsleder inden for en tidshorisont på tre år, mærkede hun en uro brede sig. Den havde rod i flere bekymringer. Den ene var: Holder de nu, hvad de har lovet?

-Bliver jeg afdelingsleder, som de har sagt, og hvad hvis jeg ikke gør? Jeg ville gerne sikre mig, at jeg kunne fastholde min udvikling mod det mål, siger 35-årige Annika Steiness, der er uddannet konstruktionsingeniør.

Brug for at blive holdt fast

For at holde fokus på sigtet om at avancere i Tyréns, hvor hun på daværende tidspunkt var projektleder, tilmeldte hun sig derfor IDA’s mentorprogram.

-Jeg VILLE have det spring. Det var min karriereplan, som jeg havde lagt i samråd med en konsulent fra IDA. Det var ok at skulle vente i tre år på det, men så skulle der også ske noget. Jeg havde brug for en mentor til at holde mig fast, så jeg ikke borede mig ned i projekter, men fortsatte i den retning, jeg havde planlagt.

Få en mentor

IDA Mentor er et tilbud til dig, der gerne vil have en fast faglig kontaktperson, som giver dig individuel sparring på både din personlige og faglige udvikling. 

Ingen kvinder

Annika Steiness kom ikke til at vente tre år. Slet ikke. Hun blev afdelingsleder i Tyréns, hvor hun har været siden 2012, kort tid efter løftet blev afgivet. Men det gav nye udfordringer, som betød at rådgivning fra en mentor stadig var højaktuelt.

-Jeg er kvindelig konstruktionsingeniør og blev afdelingsleder for folk med over 40 års erfaring. Primært mænd. Da de startede deres karriere, fandtes der ikke kvinder i faget – og da slet ikke i konstruktionsafdelingen. Det fik mig da til at spekulere på, hvordan de ville tage imod mig, siger Annika Steiness.

”Spøgelser” manet i jorden

Der kunne hun bruge møderne med sin mentor til at afdramatisere udfordringen. Annikas mentor er en mand. Han er ældre, mere erfaren og har taget samme vej som hende fra specialist til projektleder og nu afdelingsleder. Han kunne mane ”spøgelserne” i jorden og dæmpe uroen.

-Han tog konkret udgangspunkt i sit eget arbejdsliv og fortalte, at han simpelthen aldrig har set den problematik udfolde sig, altså at man som kvinde ikke skulle have ordentlig gennemslagskraft over for mænd. Så det var min egen bekymring, som ikke havde hold i virkeligheden.

Konkrete råd

Annika Steiness fik blandt andet styrket troen på, at kønnet ikke har betydning.

-Jeg havde blandt andet brug for opbakning til at kunne sidde over for en mandlig ældre kollega og sige fra, og til at tage nogle af de sværere snakke med medarbejdere, for eksempel om adfærdsjusteringer. Den opbakning fik jeg af min mentor.

De mødtes en gang månedligt og deres samtaler udsprang altid af noget konkret. Annika kunne også ringe, hvis der var noget akut, og det benyttede hun:

-Det kunne være en ny opgave, jeg havde overtaget, hvor emnet måske var lidt følsomt, som at fortælle en medarbejder, at han/hun skulle opføre sig anderledes. Jeg fik konkrete råd til, hvad jeg skulle sige og gøre, så jeg ikke bare hoppede ud på dybt vand.

Set udefra

Mentorforløbet har styrket Annika Steiness’ selvtillid og givet hende mod til at stå ved de valg, hun træffer. Hun mener, at mange, der står i forandringssituationer som hende, vil kunne få gavn af en mentor.

-Det har været super godt at have en, der kan se det hele udefra. Det har været noget at det bedste at få med: at kunne snakke problematikker omkring sin egen udvikling, som man ikke synes, man kan vende internt.

Unik sparring med Ida Mentor

  • IDA Mentor er din mulighed for at få direkte sparring med en fagrelevant person.
  • Du bliver matchet med en mentor med tung erfaring, som giver dig råd og støtte i forhold til hverdagens udfordringer.
  • Din mentor hjælper dig også med at sætte mål for din udvikling og giver dig et mere præcist billede af dig selv

Læs mere om IDAs mentorprogram

”Min mentor gør mig mere robust”
”Min mentor gør mig mere robust”

Anja Mørch har brug for sparring om konkrete udfordringer på jobbet og gode råd til, hvordan hun kan avancere. Hendes mentors blik på tingene styrker selvtilliden.

Læs mere
”De ledere, jeg ser op til, har alle haft en mentor”
”De ledere, jeg ser op til, har alle haft en mentor”

Andreas Kjærnø er gået ledelsesvejen. For at komme hurtigt og godt til tops har han valgt at få en mentor - ligesom flere succesfulde ledere før ham.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close