18-08-2018 15:50:04

Mogens Nørgaard: Du kan tjene 10.000 kroner om året på dine data

Mogens Nørgaard vil med sit firma, CIMA Technologies, udnytte den kommende persondataforordning til at lade danskerne bestemme selv, hvad deres data skal gå til. Og så gør det jo ikke noget, hvis både han og danskerne kan tjene tusindvis af kroner på det
Ajourført den 21. dec. 2017 Af Morten Scriver Andersen - Journalist

For et halvt år siden sad Mogens Nørgaard og læste i sit elskede The Economist om værdien i data, da han fik en lys idé: Hvorfor ikke lave en forretning, hvor borgerne kan tilbageerobre kontrollen over deres data og selv bestemme, hvem der skal eje dem? Og så tilmed tjene penge på det.

Det talte til anarkisten i ham, men også til forretningsmanden. Den afgørende brik i planen bliver sat på pladen, når EU’s kommende persondataforordning (GDPR) træder i kræft 25. maj 2018.

”GDPR skaber et kæmpe stort nyt marked og muligheden for, at folk får hånd- og halsret over deres egne data. Det glæder mig ud fra et personligt synspunkt, men også som forretningsmulighed er det da noget helt nyt,” siger Mogens Nørgaard, der er direktør i konsulentfirmaet CIMA Technologies.

Verdens 5 mest værdifulde virksomheder er ifølge den årlige Brandtz-rangliste Google, Apple, Microsoft, Amazon og Facebook. De har været vant til netop at tjene styrtende med penge på deres brugeres data.

”Til gengæld får vi nogle livsforandrende ydelser. Det er vi sikkert alle sammen glade for, men nu får vi altså også muligheden for både at købe og sælge data. Og vi får også mulighed for at donere vores data til gode formål eller bare fjerne dem fra nogle, vi ikke kan lide,” siger Mogens Nørgaard.

Mange virksomheder skriger efter data

Persondataforordningen kort

Indføres i Danmark 25. Maj 2018. 

Indeholder en række stramninger og lettelser i forhold til den nuværende persondatalov, som fra politisk hold er blevet dømt utidssvarende. 

Gælder for alle, der behandler persondata. Også virksomheder uden for EU bliver omfattet, hvis de tilbyder varer eller tjenester til EU-borgere.

Ifølge Mogens Nørgaard er GDPR et nybrud i borgernes digitale rettigheder. Han mener, den i modsætningen til dansk lovgivning tager udgangspunkt i borgeren og dennes personlige frihed. Så meget at det nærmest er farligt for virksomheder at opbevare personfølsomme oplysninger. En sløset omgang med borgernes data kan nemlig udløse bødestraffe på helt op til 4 procent af virksomhedens globale omsætning eller 150 millioner kroner afhængigt af, hvilket beløb der er størst.

Men hvordan er det så lige, vi kan tjene penge på vores egne data?

Mogens Nørgaard nævner sundhedsområdet som det oplagte sted at starte. Her har danskerne troligt afgivet data i mange år og troppet op til undersøgelser, som ofte iværksættes af store medicinalfirmaer. Men også energiselskaber kommer i fremtiden til at hungre efter data, så de kan forudsige store udsving hos befolkningen. Det, der mangler, mener Mogens Nørgaard, er en tredjepart, der kan hjælpe borgerne med at få overblik over deres data, købe dem og sælge dem videre til gode formål. 

”Så køber vi data fra dig og andre, krypterer dem passende og overholder GDPR. Og så giver vi data videre til fx Energinet Danmark eller andre, der skriger efter data, så de kan simulere forløb,” siger den 56-årige direktør.

”Forestil dig at du kan sige til Netto: ’Kære Netto, udlevér de data, I har på mig i et transportabelt format og så slet mig.’ Så sidder man med al sin data og kan give dem eller sælge dem til andre,” forklarer Mogens Nørgaard.

First movere vinder aldrig

Men hvordan mon man får danskerne overbevist, om at de skal sælge deres data til CIMA Technologies eller andre tredje parter? Det forestiller Mogens Nørgaard sig ikke bliver nemt, men det er heller ikke en uoverstigelig udfordring.

”Det vil tage lang tid. Det er en modningsproces, og jeg tror, vi skal igennem den samme udvikling, som vi så omkring nethandel. Men jeg tror på, at folk vil være villige til at give data til gode formål, der gavner andre. Hvis de kan tjene på det samtidig, vil de være glade for det, men jeg tror ikke, det vil være drivkræften,” siger Morgens Nørgaard.

Han forestiller sig, at danskerne vil være i stand til at tjene op mod 10.000 kroner om året på deres data. Men der er vi langt fra endnu, og spørgsmålet er også om Mogens Nørgaard og hans stab bliver overhalet indenom, hvis idéen først vinder fodfæste blandt ikke bare danskere, men også blandt borgere i USA og resten af Europa.

”Jeg ved, at vi som first movere er i dødelig fare for at fejle, for det er næsten aldrig first moverne, der får succes. Der kommer nogle luntende bagefter og laver det, vi kalder plagiarize with pride, og tjener kassen på det. Jeg kan ikke komme i tanker om noget som helst, som Google eller Facebook har opfundet selv. Men jeg håber selvfølgelig på, at jeg kan lave en pæn forretning på det. Og jeg håber også, at der kommer en masse konkurrence, for det er det, der gør, at budskabet spredes, og folk accepterer det,” siger han.

Manden bag det første dot-com: Internettet er blevet verdens største overvågningsapparat
Manden bag det første dot-com: Internettet er blevet verdens største overvågningsapparat

Security: Overvågningssamfundet er på grund af internettet allerede gået langt længere, end George Orwell havde tænkt, da han skrev Sci-Fi-klassikeren 1984. Det mener it-legenden Brad Templeton, som er blan ...

Læs mere
Sådan bliver du hacker: Det er skræmmende nemt
Sådan bliver du hacker: Det er skræmmende nemt

Security: Det er ulovligt og etisk forkert at hacke. Men det er også chokerende enkelt. Bliv klogere på, hvor let de fleste af os tager på udfordringerne.

Læs mere
ALLE skal forholde sig til persondataforordningen
ALLE skal forholde sig til persondataforordningen

EU’s kommende persondataforordningen kommer til at gælde for alle virksomheder i Danmark. Det er ifølge underviser på ITU Professional Courses Henning Mortensen særligt en udfordring for små- og m ...

Læs mere
Lone er nødt til at tænke og agere som en hacker i sit arbejde
Lone er nødt til at tænke og agere som en hacker i sit arbejde

Hacking: Lone Juul Dransfeldt Christensen er certificeret etisk hacker hos NNIT og arbejder med at beskytte it-systemer, som kan betyde forskellen på liv og død. Hun er drevet af den intellektuelle udfordr ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close