23-10-2018 05:36:14

Næste generation AI-chipsæt kan gøre skyen overflødig

Ingeniøren: Chipproducenten Intel har udviklet en ny AI-chip baseret på neuromorfisk chipteknologi, der mangedobler regnekraften med en faktor én million til et meget lavere strømforbrug.
13. nov. 2017 Af Morten Vittrup Lund - journalist på Ingeniøren

På mange måder er det aldrig lykkedes os at opfinde noget, der bare tilnærmelsesvis kan måle sig med den menneskelige hjerne.

Som Mads Thimmer, medstifter af og direktør i innovationshuset Innovation Lab, udtrykker det, kan vores hjerne udføre beregninger med en gennemsnitlig regnekraft på 13 teraflops – 13.000 milliarder operationer i sekundet – og vel at mærke med en gennemsnitlig oppetid på godt og vel 80 år.

Ing.dk: Vejen til Industri 4.0

Ingeniøren sætter i den kommende tid fokus på automation i samarbejde med IDA og GTS-institutterne. ’Vejen til Industri 4.0’ er økonomisk støttet af Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion under Erhvervsstyrelsen. 

Tilmeld dig nyhedsbrev om 4.0

Læs artikler og blogs på ing.dk

Ing.dk: Vejen til Industri 4.0

»Samtidig bruger vi kun energi svarende til måske 20 watt. Det er jo en afsindig god ratio regnekraft. Og det er ikke lykkedes os at producere computerteknologi, der bare kommer i nærheden af den ratio,« siger Mads Thimmer.

Kunstig intelligens sluger strøm

I hvert fald ikke før nu. Neurale netværk og dyb læring – deep learning på engelsk – er godt på vej til at udstyre computere med en grad af kunstig intelligens, der i flere tilfælde overgår den menneskelige hjerne, når det gælder antal beregninger pr. sekund. Og længere ude i horisonten lurer kvantecomputeren.

Det er imidlertid beregninger, der kræver et betydeligt strømforbrug. Dertil kommer udfordringerne med at få transmitteret disse beregninger hurtigt nok, hvis de samme data skal forbi en cloud-server oppe i skyen – det kræver en internet­forbindelse af en vis hastighed.

Derfor finder Mads Thimmer det uhyre interessant, at Intel er på vej med en selvlærende chip, en såkaldt neuromorfisk chip, der ifølge de første rygter – primært leveret af Intel selv – er én million gange hurtigere end tilsvarende chipteknologier på markedet. Men som samtidig bruger tusind gange mindre strøm.

Det opnår chippen, som Ingeniøren tidligere har skrevet ved at imitere netværket i en dyrehjerne.

»Også Google og Amazon er på vej med chipteknologier udviklet in-house, hvor det drejer sig om at opnå markant højere processor­kraft med et markant lavere strøm­forbrug,« fortæller han.

Intels chip er blevet døbt ‘Loihi’ efter en vulkan på Hawaii. Den bygger på Intels 14 nm FinFET-­procesteknologi og rummer ifølge producenten selv 130.000 neuroner og 130 millioner synapser. Det gør chippen i stand til at lære af sine omgivelser på en helt anden skala, end man indtil nu har kendt det det fra andre teknologier baseret på neurale netværk.

Loihi er en af de teknologier, som InnovationLab vil vise frem på EOT-messens innovationstorv midt i Hal M. Om Mads Thimmer og hans kolleger vil kunne have et fysisk eksemplar af chippen med under armen er tvivlsomt – Intel vil først tilbyde chippen til universiteter og forskningsinstitutioner fra begyndelsen af 2018 – men under alle omstændigheder er det ifølge Mads Thimmer absolut en teknologi, der er værd at tage med, når man snakker fremtidige landvindinger på elektronikområdet. Simpelthen fordi den markerer et nybrud i vores opfattelse af kunstig intelligens som noget, der foregår via skyen.

Edge-computing fortrænger skyen

»Ved at lægge den kunstige intelligens ned i et chipsæt kan man ændre på funktionaliteten i realtid direkte på enheden, så man ikke behøver sende data op til skyen og ned igen. Tidligere har den form for kunstig intelligens været ren software, men nu kan man begynde at hardkode den kunstige intelligens ned på et chipplan,« forklarer han og tilføjer, at Intels opfindelse allerede har fået eksperter og forskere til at mene, at de cloud-løsninger, der ellers er en af tidens hotteste teknologier, med tiden bliver overflødige.

»Der er faktisk nogle, der mener, at clouden bliver erstattet af edge-computing i distribuerede netværk, der kan lave store dele af den nødvendige processering. Det giver en meget mere strømbesparende og logisk måde at håndtere de her store datamængder på,« siger Mads Thimmer fra Innovation Lab.

Foruden Intels neuromorfiske chip vil Innovation Lab på EOT-messen præsentere ni andre bud på teknologier, der alle har potentialet til at redefinere det elektronikteknologiske landskab.

Economy of Things

Eksempelvis vil man kunne høre om blockchain, printet elektronik og det, som Mads Thimmer betegner som Economy of Things – IoT-bølgens mere modne og markedsorienterede fætter:

»IoT er driveren i rigtig meget produktudvikling i dag, men næste skridt bliver, at alle disse komponenter ikke bare kan opsamle data, men også træffe beslutninger og agere ud fra dataene. Det åbner op for nye betalingsmodeller, eksempelvis at man kun betaler for sit hotelværelse eller sin lejebil i den periode, man rent faktisk benytter dem – for låsen kommunikerer automatisk til et betalingssystem, når brugeren låser sig ind.«

Udviklingen af neurale netværkschips, printet elektronik og blockchain rimer måske umiddelbart mere på Silicon Valley end på Sønderborg, men spørger man Mads Thimmer, er det slet ikke umuligt for danske elektronik- og softwarevirksomheder at hoppe med på vognen.

»Jeg mener faktisk, der ligger nogle muligheder. Nogle gange glemmer vi, hvilken arv dansk industri egentlig gemmer på. Haldor Topsøe var nogle af de første med semikonduktorer, men ifølge en meget sejlivet anekdote solgte de deres waverphase-patent for at få råd til nyt rengøringsudstyr. Tilsvarende er en af de største spillere inden for printet elektronik et norsk firma – og hvis de kan deroppe, kan vi da også i Danmark,« understreger han.

Den artikel er publiceret på Ingeniørens tema "Vejen til Industri 4.0"  Tilmeld dig nyhedsbrev her.

Læs og deltag i debatten på ing.dk


Deltag i debatten

IT - artikler og arrangementer

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close