18-02-2018 21:22:42

Niels J. Bjerrum: Har man evnerne, har man også forpligtelsen til at bruge dem

Niels J. Bjerrum, professor dr. techn. i uorganisk og materialekemi ved Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU, kan den 1. november 2016 fejre 50 års jubilæum på DTU.
17. nov. 2016 Af DTU
Niels J. Bjerrum, professor dr. techn. i uorganisk og materialekemi ved Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU.
Niels J. Bjerrum, professor dr. techn. i uorganisk og materialekemi ved Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU.

Karrieren har været lang. Alligevel betyder den allertidligste tid mest for den nu 76-årige professor ved DTU Energi, Niels J. Bjerrum. Højdepunktet i hans 50-årige karriere er ikke en af de mange hædersbevisninger, som han har fået som internationalt anerkendt forsker. Nej, det der betyder allermest for Niels J. Bjerrum, var dengang han som ung 24-årig postdoc på Oak Ridge National Laboratory i USA i 1964-66 fik lov at træde ud af sin farfar og fars skygger og forske og vokse som forsker ved sine egne meritter.

I Danmark var efternavnet Bjerrum synonym med videnskab i den absolut tunge ende, og blandt vennerne af huset og familien var et dansk ikon som Niels Bohr og andre sværvægtere inden for dansk videnskab. Så det lå i kortene, at Niels skulle træde i de fædrene fodspor. Ikke at det tyngede den unge Niels så meget, for han havde evnerne og accepterede hurtigt, at videnskaben ville blive hans vej i livet.

”Jeg har altid været god til at analysere og gennemskue principper bag ting. Jeg husker i mellemskolen, hvor jeg i en fysiktime påpegede overfor læreren, at der måtte være en fejl i en forklaring. Dagen efter havde han læst op på det og gav mig ret”, fortæller Niels, der aldrig har følt sig presset ind i videnskaben.

Evner forpligter

For Niels har altid følt, at har man gode evner for noget, så er man også forpligtet til at bruge dem, og det er i langt højere grad denne forpligtigelse, der har drevet Niels frem indenfor videnskaben end efternavnet.

”Det ligger da også lidt i familienavnet, men heldigvis har jeg altid været min egen, og jeg har formået at leve med de fordele og ulemper, det giver at have sådan et navn”, som Niels sagde i et interview i Dansk Kemi, da han fyldte 60 år. Ulemperne var de forudfattede meninger, som folk især i begyndelsen havde, når de hørte hans efternavn, men han fik hurtigt markeret sig så stærkt som forsker i sit eget regi, at han skabte sig sit eget navn som en af Danmarks ubestridt bedste forskere indenfor saltsmeltekemi.

En forskerkarriere, der blev født på Københavns Universitet og modnedes på Oak Ridge National Laboratory i USA, hvor den unge Niels blandt andet studerede lave oxidationstrin af bismuth og tellur.

”Det var skønt! Hele projektet var en udløber af Manhattan-projektet, så der var mange penge til rådighed, og politisk vilje til at forske i området. Det var før vidensdeling over internettet, og amerikanerne var langt foran alle andre på området, så jeg fik lov til virkelig at forske med de bedste og lave kvalitetsforskning. Det var en rent fornøjelse at være forsker i de omgivelser! ”

Niels kom hjem til Danmark med værdifuld viden og blev ansat som yngre forsker på Kemisk Laboratorium A på DTU, dengang Danmarks Tekniske Højskole (DtH), og hans karriere var i gang. For Niels har den sjældne evne, at han både har overblikket og kan gå ind i de enkelte detaljer, hvilket har ført til flere banebrydende gennembrud indenfor uorganisk kemi.

Grundforskning frem for alt

”Jeg har altid værdsat grundforskning, og jeg har altid gerne villet løse de svære ting, løse de grundlæggende ting. Det tager sin tid, det er ofte svært og indimellem har man bare ikke ressourcerne til det, men man skal aldrig give op, fordi noget virker uoverskueligt. For nogen gange er godt nok bare ikke godt nok, og så er vi nødt til at give det lidt ekstra og gå ind og løse de grundlæggende problemer”, fortæller Niels.

”Måske er det her, vi kommer ind på den forpligtigelse, jeg føler. Den som har drevet mig hele mit liv som forsker. Hvis jeg kan se et problem, så føler jeg også en forpligtigelse til at forsøge at gøre noget ved det.”

Niels’ evne til at overskue helheder, finde eventuelle systemfejl og så gå ind og determineret forske i at løse problemet på så enkel og ofte så æstetisk en måde som muligt, betød at Niels over en årrække var med til at opbygge den første forskningsgruppe i Danmark indenfor materiale- og saltsmeltekemi. Den beskæftigede sig med uorganisk-kemiske materialers kemi, hovedsageligt materialer som fremstilles ved højtemperatur-processer eller som anvendes ved høje temperaturer. 

”Hvis Danmark havde valgt at satse på atomkraft, så var jeg måske gået ind i dette felt, men jeg valgte at gå andre veje indenfor forskningen”, fortæller Niels, der gradvist gik fra kun at have grundvidenskabelige interesser til at tillægge de anvendelsesorienterede områder større og større værdi.

”Jeg begyndte at lægge meget stor vægt på at belyse problemstillinger med anvendelsesmæssig interesse.”

Energiforskning

Det betød, at hans forskergruppe i 1978-80 begyndte at interessere sig for energiteknologien batterier. Målet var natrium- og aluminiumbatterier med større spænding og ydeevne end tidligere. Det lykkedes gennem en lang række projekter udført for STVF, Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsråd, og Energiministeriet.

Forsøger man at lave et natriumbatteri med en vandig elektrolyt, sønderdeler natrium vandet. Hvorimod natrium kan have kontakt med en saltsmelte uden at reagere før strømmen trækkes ud af batteriet. Dette gav bedre batterier, og førte Niels og hans gruppe over i arbejdet med katalysatorer og brændselsceller.

Der er mange anvendelsesmuligheder for saltsmelter, og Niels har målbevidst forsøgt at finde så mange som muligt. Hvilket i 1982 betød, at han fik tildelt Doktorgraden i teknisk videnskab, dr.techn., den højeste danske akademiske udmærkelse inden for ingeniør- og teknisk-naturvidenskabelig videnskab, for hans afhandling ”The Chalcogens in Chloroaluminate Melts”.

Samme år var han med til at stifte Danmarks Naturvidenskabelige Akademi, hvor han stadig er sekretær, og to år efter blev han bedømt kvalificeret, men ikke indstillet til et professorat i uorganisk kemi på Kemisk Laboratorium A på DtH.

I 1994 var han med til at stifte Danish Power Systems, et lille opstartfirma, hvor han selv var direktør fra 1994 til 2003. Professortitlen kom derimod til at vente lidt. Han var indstillet til et professorat på Odense Universitet i 1992, som han dog efter en del overvejelser afslog, og først i 1998 blev han professor på Kemisk Laboratorium A, DTU.

Doktorgraden og professortitlen kunne have fået nogen til at hvile på laurbærrene, men ikke Niels. For ham er titler rare at have, fordi de åbner døre til bevillinger, men han ser det mere som dele af en udvikling mod stadig bedre forskning. Af samme grund begræder han lidt, at forskning i dag er blevet så fokuseret, samt at videnskaben i hans øjne begrænses mere og mere af unødig administration og topstyring.

Topstyring gavner ingen

”Der er akkumuleret så meget viden, at generalisterne forsvinder. Forskere tvinges af omstændighederne og af bevillingsgiverne til at fokusere og blive mere specialiserede inden for deres felt, og det er synd. For når man mister overblikket, mister man også evnen til at se synergier på tværs af forskningsområder,” siger Niels, som altid har været en varm fortaler for den grundforskning, han selv har dyrket så længe.

”Problemet er, at mange politikere og bevillingsgivere vil se resultater her og nu. De mangler visionerne, og samtidig prøver de at styre forskningen derhen, hvor de selv vil. Problemet er, at topstyring og endeløse lag af administration og juristeri fjerner fokus fra selve det at forske,” siger Niels, der som formand for DTU’s professorforening og stadig aktiv forsker hører en del murren i forskerkrogene.

Den 76-årige professor ved godt, at han i kraft af sin alder, sin titel, sit 50-årige virke og sit navn kan tillade sig at sige og gøre mere end mange andre kan, og det forsøger han så at gøre, men han er en af få.

”Ingen tør sige noget for alvor, for mange ledere er udnævnt fra oven og ikke valgt af deres fagfæller, og de er bange for at miste deres position. Det synes jeg er trist for forskningen generelt, og jeg ville ønske, at man fjernede eller dæmpede denne topstyring lidt. Det ville give bedre forskning.”

Indtil det sker fortsætter Niels med selv at forske, så længe han kan. For selv om årene er blevet mange, så føler han, at han stadig har flere år tilbage i sig som forsker, og dem føler han sig forpligtet til at udnytte.

Forsker i biogas og metan

”Det hele er en proces, et led i en udvikling hvor jeg selv sætter tempoet, og så gør det intet at jeg de sidste par år har sat tempoet lidt ned. For det er stadig som leg i en sandkasse, hvor man selv finder problemerne og selv får lov at finde en løsning på dem,” siger Niels, der i øjeblikket er involveret i to projekter.

Det ene projekt er ”Hybrid Vehicle ” i samarbejde med en række partnere, hvor forskerne forsøger at få højtemperatur-polymerbrændselsceller til at køre på biometan/biomethanol. Det er lidt beslægtet med det hans andet projekt ”UPGRADE”, hvor man vil forsøge at udvinde 30-40 procent mere metan fra biogas ved at elektrokemisk behandle al den CO2, der findes i den rå gas, og omdanne det til metan i stedet for at lade det ende som et restprodukt.

”Det er i hvert fald teorien. Nu må vi så finde en effektiv måde at gøre det på”, siger Niels, der stadig nyder at udnytte sine evner indenfor både kemi, fysik og teknik i forskningens og samfundets tjeneste. Og det er helt okay for hans kone Laura, der som historiker stadig underviser og er bibliotekar på Nationalmuseet. At gå hjemme i huset i Charlottenlund og slappe af som pensionister er ikke for dem.

”Ingen ved, hvad fremtiden bringer og om helbredet holder, men jeg har stadig lysten til at fortsætte, og så føler jeg også, at jeg har en forpligtigelse til at gøre det. Sådan har jeg altid været, og sådan er det stadig.”

Artiklen er oprindeligt publiceret på DTU Energy.


Deltag i debatten

Nyheder og arrangementer

Nyeste energi- og miljøjob

luk
close