21-09-2018 08:31:37

Ugentlig podcast om teknologi, start-ups og etablerede virksomheder og den nyeste forskning – krydret med interview og reportage fra ind- og udland. Vært: Henrik Føhns.

Nu kan du spille computer med tankens kraft

Techtopia: En amerikansk virksomhed har skabt et interface, hvor du med tankens kraft kan spille computerspil og skrive. Men teknologiens potentiale er meget mere vidtrækkende og kan sætte din telefon og laptop ud af arbejde, mener virksomheden.
21. dec. 2017 Af Morten Scriver Andersen - Journalist

Kig på en bold. Tænk på at kaste den efter en dræberobot. Og vupti, en bold bliver kastet lige mod dit udvalgte offer blot ved tankens kraft. Velkommen til en verden af virtual reality, hvor du har hænderne fri og alt sker via elektriske signaler fra din hjerne.

Det lyder som ren science fiction, men med en samling af nye teknologier kan du nu styre et computerspil og skrive på et tastatur udelukkende ved at tænke på det. Det amerikanske firma Neurable er i fuld gang med at udvikle den måde, vi mennesker i fremtiden interagerer med den virtuelle verden. Og det begrænser sig ikke til computerspil om at slå truende væsner ihjel.

”Jeg må ikke sige så meget, men lad os bare sig, at vi i fremtiden gerne vil have, at teknologien bliver noget så simpelt som en høretelefon, du putter ind i dit øre. Det er det vi arbejder frem mod,” siger administrerende direktør i Neurable, Ramses Alcaide, til IDAs nye teknologipodcast, Techtopia.

Algoritmer på arbejde

I stedet for at sidde foran din computerskærm eller med din tablet i hånden, så styrer du det computerspil, som Neurable har udviklet med deres samarbejdspartnere, gennem en virtual reality-brille, mens en EEG-scanner via 7 elektroder opfanger elektriske impulser fra neuroner i din hjerne.

Og det er egentlig ikke så meget hardwaren, der er magien i det. Det er alle de uendeligt komplicerede algoritmer, som skal løse opgaven at læse og fortolke hjernens aktiviteter til de helt rigtige handlinger i computerspillet.

Techtopia podcast

Her finder du Techtopia podcast:

Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, start-ups og etablerede virksomheder og den nyeste forskning – krydret med interview og reportage fra ind- og udland.

Bliv medlem af Techtopia Backstage på Facebook.

Vært: Henrik Føhns.

Gode råd om podcast.

Ingeniørforeningen, IDA producerer og udgiver Techtopia i samarbejde med Ingeniøren og partnerne AM Hub, MCH Messecenter Herning og IDA Forsikring. Læs mere om partnerne her

Techtopia podcast

”Vi er faktisk et machine learning-firma, og vi udvikler algoritmerne, der fortolker hjerneaktiviteten, så du kan bruge teknologier som EEG som kontrolenheder,” fortæller Ramses Alcaide.

”Det er basalt set elektrisk aktivitet, der kan blive opfanget. Det starter inde i din hjerne og spreder sig ud til ydersiden af dit kranie. Så bruger du elektroder til at samle det signal op. Det er ikke ikke-invasiv, så det kræver ikke operation. Det går ind i computeren, og den kører forskellige algoritmer til at forstå hjerneaktiviteten,” forklarer han.

Hele herligheden er skabt med tre forskellige interaktioner for øje, som vi ellers er vandt til at styre med vores hænder. Du skal kunne klikke på objekter og flytte dem i den virtuelle verden, som vi plejer at gøre med musen. Du skal kunne skrive, som havde du et tastatur foran dig. Og du skal kunne swipe og zoome, som vi er vant til at gøre på et touchpad.

Telefoner og laptops forsvinder

Hvis teknologien udvikler sig på den måde, som Ramses Alcaide forestiller sig, lyder det som noget, der rækker langt ud over computerspilsverdenen. Er det et helt nyt interface med vores digitale liv, så alle render rund med en brille eller en lille høretelefon i øret, hvorfra de kan styre apparater og følge verdens gang?

Det mener Ramses Alcaide.

”På den korte bane er spil selvfølgelig et stort område, hvor vi har fået meget opmærksomhed. Men det vi virkelig ser, er det næste menneskelige interface særligt for augmented reality,” siger han.

Augmented reality er i modsætningen til virtual reality en blanding mellem den virtuelle og den fysiske verden, så der bliver lagt et virtuelt lag på det, du ser i virkeligheden som i fx det populære spil Pokemon Go. Den form for interaktion med den digitale verden mener Ramses Alcaide kan ske håndfrit fremover med Neurables teknologi.

”Nu har du flere modaliteter i din mus og dit tastatur, men de er med dig i din mobile computerenhed. Det tillader for alvor, at telefoner og laptops forsvinder i det mindst som din personlige metode at interagere med verden,” siger han.

Et sted, hvor teknologien stadig halter er opløsningen på de virtual reality-briller, der tilbydes på markedet. Her har den finske startup Varjo udviklet en VR-brille, der i lighed med det menneskelige øje kan stille skarpt – som i ultraskarpt – på de ting, det menneskelige øje fokuserer på.

Det kan du høre mere om på Techtopia.dk eller direkte på iTunes.

Techtopia 21: Kan virtual reality skabe bedre forretning for industrien?
Techtopia 21: Kan virtual reality skabe bedre forretning for industrien?

Podcast: VR giver bedre uddannede medarbejdere og rummer potentiale til besparelser og dermed bedre forretning. Siemens Wind Power viser vejen på konferencen Technomania.

Læs mere
Techtopia 29: Chatbot erstatter advokat og fikser din skilsmisse
Techtopia 29: Chatbot erstatter advokat og fikser din skilsmisse

Podcast: Vi taler mere og mere med chatbots på nettet og via vores smartphone. Vi får ikke kun nyheder eller bestiller pizza, vi får også juridisk hjælp og diskuterer intime detaljer i vores privatliv.

Læs mere
Techtopia #3: iPhone fylder 10 år - SLUK den nu!
Techtopia #3: iPhone fylder 10 år - SLUK den nu!

Podcast: Den har brummet og forstyrret i din lomme i 10 år. Har den også lavet om på din hjerne og ødelagt din koncentrationsevne? Det mener den nye SLUK-bevægelse. Vært: Henrik Føhns.

Læs mere
Techtopia #11: Drømmer robotter om jazz?
Techtopia #11: Drømmer robotter om jazz?

Podcast: Robotter kan have en blød krop som en hoppeborg fuld af luft. Og de kan improvisere jazzmusik i et tæt samarbejde med musikere af kød og blod. Ja, en robot er faktisk allerede den tredje arm på en ...

Læs mere
Techtopia #1: Når din læge bliver en app
Techtopia #1: Når din læge bliver en app

Podcast: Mange mennesker kan ikke lide at gå til lægen og blive undersøgt. Og det kan de måske undgå i fremtiden, hvis de har en tricorder i medicinskabet. Vært: Henrik Føhns.

Læs mere

Deltag i debatten

Techtopia - hør de seneste episoder

luk
close