22-10-2017 21:24:49

Nu skal robotter føle smerte

Robotter: Tyske forskere arbejder på at skabe et “nervesystem” til robotter. Systemet skal give robotter mulighed for at føle smerte, så de undgår farlige situationer.
13. jun. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Nu skal robotter føle smerte

De færreste bryder sig om smerte, men helt grundlæggende er netop smerten en af kroppens små undervurderede features, der er med til at holde os i live. For smerten minder os om, at der er noget galt, og at vi ikke skal blive ved med at begå de samme fejl, der skader os, igen og igen. Nu vil tyske forskere skabe et elektronisk nervesystem, der kan give robotter evnen til at efterligne smerte.

Forskerne fra Leibniz University i Hannover beskrev deres projekt på konferencen IEEE International Conference on Robotics and Automation (ICRA) i Stockholm i sidste uge, og de har store forventninger til det.

“Smerte er et system, der beskytter os,” siger Johannes Kuehn, der er en af forskerne bag projektet, og uddyber.

"En robot skal være i stand til at opdage og klassificere uforudsete fysiske tilstande og forstyrrelser samt bedømme den potentielle skade, de kan forårsage på det. På den måde kan den tage passende modforanstaltninger”.

Har du fx set en tidlig robotstøvsuger blive ved med at hamre ind i væggen, selv om det er tydeligt, at den ikke kommer igennem, er du ikke i tvivl om, at robotter grundlæggende er dumme og ligeglade med at blive ved med at skade sig selv. I takt med at robotter bliver brugt i flere industrier, kommer vi også til at arbejde tættere sammen med robotterne, og derfor bliver det en vigtig opgave at sikre, at robotterne undgår selvskadelig adfærd - da det potentielt også går ud over menneske omkring robotterne. På den måde argumenter Johannes Kuehn for, at systemet ikke blot vil sikre, at robotter lever længere, det vil også være med til at beskytte mennesker.

Læs mere på IEEE-konferencens website.

Vidste du, at IDA har et netværk, der beskæftiger sig med robotter, selvkørende biler og kunstig intelligens? Meld dig ind i IDA Fremtidsteknologi - det er gratis. 

Meld dig ind i IDA Fremtidsteknologi
Meld dig ind i IDA Fremtidsteknologi

IDA Fremtidsteknologi er et netværk, der beskæftiger sig tværgående med alle teknologier og deres muligheder og konsekvenser. Det kan være helt nye teknologier, eller kendte teknologier, som imple ...

Læs mere
Fremtidsteknologi
Fremtidsteknologi

”Fremtidsteknologi beskæftiger sig tværgående med alle teknologier og deres muligheder og konsekvenser. IDA Fremtidsteknologi kigger fremad og prioriterer teknologier, som ikke nødvendigvis er på ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close