20-11-2017 19:58:28

Nvidia og den kinesiske Google samarbejder om selvkørende biler

Selvkørende biler: Chipproducenten Nvidia har i flere år arbejdet på at skabe hjernen til selvkørende biler. Nu går de sammen med den kinesiske søgemaskine Baidu om at skabe fremtidens selvkørende biler.
8. sep. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Nvidia og den kinesiske Google samarbejder om selvkørende biler

2016 står i den grad i de selvkørende bilers tegn. Og som vi tidligere har skrevet, vælter det frem med nye spillere og alliancer. Senest har Nvidia, der tidligere primært var kendt for at lave grafikkort til verdens gamere, slået sig sammen med den kinesiske pendant til Google, Baidu.

Samarbejdet blev præsenteret på Baidu World Conference i Beijing, hvor Baidus og Nvidias administrerende direktører, Robin Li og Jen-Hsun Huang gik på scenen sammen og annoncerede partnerskabet.

Nvidia er blandt de helt store spillere, når det kommer til machine learning og kunstig intelligens. Chipproducentens grafiske processor har vist sig at være velegnet til tunge algoritmer, og som IDA Universe tidligere har skrevet om, bruger firmaet blandt andet mange ressourcer på at udvikle en supercomputer til selvkørende biler.

Baidu er til gengæld stærke, når det kommer til cloud-teknologi, og samarbejdet har til formål at kombinere de to sæt kompetencer i en en såkaldt cloud-to-car autonomous car platform. I første omgang er der tale om en såkaldt level 3-version. Det vil sige en bil, der selv kan klare alle handlinger på bestemte typer veje, men hvor føreren ikke behøver røre rattet eller have øjne på vejen hele tiden.

“Vi vil samle de tekniske evner og ekspertisen inden for kunstig intelligens fra to verdensklasse AI-firmaer for at bygge selvkørende bilers fra start til slut, fra top til bund og fra cloud til bil,” lyder det bombastisk fra Nvidia-chefen Jen-Hsun Huang.

Nvidia og Baidu har samarbejdet om kunstig intelligens siden 2012.

Læs mere hos Nvidia

Læs mere om selvkørende biler, kunstig intelligens og machine learning

Selvkørende biler
Selvkørende biler

Den traditionelle bilbranche bliver udfordret af opkomlinge som Google og Tesla, der arbejder hårdt på at være først med selvkørende biler. Men hvornår ser vi de første 100 procent selvkørende bi ...

Læs mere
Kunstig intelligens
Kunstig intelligens

Kunstig intelligens er formentlig den fremtidsteknologi, der har størst potentiale for at skabe markante ændringer i vores dagligdag. Men hvad er kunstig intelligens, hvordan bliver teknologien e ...

Læs mere
Machine Learning
Machine Learning

Få emner er så hypede i disse år som machine learning og kunstig intelligens. Potentialet er enormt, og derfor har giganter som Apple, Microsoft, Amazon, IBM og Intel heller ingen skrupler ved at ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close