23-06-2018 10:15:10

Nye sociale medier kan give magten tilbage til brugerne

Nye blockchain-baserede sociale medier skyder frem og udfordrer etablerede platforme som Facebook, blandt andet ved at betale brugerne i kryptovaluta for at producere, dele og like indhold. De nye medier har potentiale til at give magten tilbage til brugerne, men rejser også nye etiske og lovmæssige spørgsmål, mener Raffaele Ciriello, som forsker i emnet.
15. feb. 2018 Af Vibeke Arildsen - ITU

Vi kender alle sammen Facebook, Instagram og YouTube, men hvad med Steemit, WildSpark og Nexus? De er blot tre af en hel skare af nye, blockchain-baserede sociale medier, som giver brugerne en større grad af kontrol over deres data og endda mulighed for at tjene penge på at producere og kuratere indhold. Et af de mest lovende eksempler er Steemit, som med omkring en million brugere på verdensplan langsomt er på vej fra undergrunden ind i mainstreamen.

I sin forskning undersøger Raffaele Ciriello, adjunkt på IT-Universitetet og tilknyttet European Blockchain Center, hvordan Steemit og lignende platforme adskiller sig fra de etablerede sociale medier.

”Det nye ved de blockchain-baserede sociale medier er blandt andet, at alt data, der deles på dem er umuligt at slette, at brugerne kan tjene penge på deres aktivitet, og at de er decentralt styrede. Vi vil undersøge, hvordan brugerne tilpasser sig disse platforme, hvilke nye praksisser og fænomener, der opstår med dem, og hvilke positive og negativer konsekvenser de medfører for vores samfund,” siger Raffaele Ciriello. 

Kryptovaluta for likes

Raffaele Ciriello mener, at den største nyskabelse ved portaler som Steemit er, at brugerne selv får del i den værdi, de skaber på nettet.

”Studier viser, at hver eneste Facebook-bruger hvert år genererer omkring 1000 dollars i værdi blot ved at poste, like og sende beskeder. Dette går i dag udelukkende til Facebook, hvilket er en af grundene til, at Facebook er en af verdens mest værdifulde virksomheder. Men brugerne får ikke del i fortjenesten. Blockchain-baserede sociale medier har potentiale til at give magten tilbage til brugerne ved at lade brugerne bestemme, hvordan værdi skabes og fordeles på internettet,” siger han.

På Steemit optjener brugerne kryptovaluta for det indhold, de skaber. Hver dag genererer hjemmesiden et antal ’Steem-dollars’, som fordeles til de brugere, som har genereret mest trafik. Også indflydelsesrige brugere, som liker og deler populære opdateringer, bliver belønnet for deres indsats.

”Jeg har talt med en madblogger, som har 300.000 følgere på sin YouTube-kanal. I løbet af de fem år, hun har haft sin kanal, har hun maksimalt tjent 1000 dollars om måneden i reklameindtægter. Resten af værdien bliver absorberet af YouTube. På Steemit har hun i løbet af et år tjent Steem-dollars til en værdi af 150.000 dollars ved at dele den samme type indhold,” siger Raffaele Ciriello.

Uforudsigelige konsekvenser

Det naturlige opfølgende spørgsmål er naturligvis, om denne valuta har nogen reel værdi i den virkelige verden?

”Steem-dollars er en kryptovaluta ligesom bitcoin, og den kan veksles til bitcoin og derefter til euro eller amerikanske dollars. Kursen går op og ned afhængigt af markedsefterspørgslen. I øjeblikket er én Steem-dollar omkring 5 amerikanske dollars værd. I San Francisco findes der allerede restauranter, der modtager Steem som betalingsmiddel, og der findes webshops, hvor man kan købe kaffekrus og t-shirts for sine digitale penge,” fortæller Raffaele Ciriello.

Fordi Steem-dollars kan veksles til rigtige penge, findes der bloggere, der lever af at dele og kuratere indhold på platformen, fortæller han.

”Som en del af mit forskningsprojekt har jeg interviewet en afrikansk landmand, som har tjent nok på sin Steemit-blog til at købe nyt udstyr og dyr til familiefarmen. Han så et enormt potentiale til, at Steemit kan være med til at udrydde fattigdom i den tredje verden, fordi netværket giver mulighed for at distribuere værdi på tværs af landegrænser,” siger Raffaele Ciriello.

På en større skala er konsekvenserne af denne nye økonomi dog svære at forudsige, tilføjer han.

”Vi ved ikke, hvilke større økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, de nye sociale medier kan medføre. Vil folk vælge at bruge tid på de sociale medier i stedet for arbejde eller uddanne sig, fordi de kan tjene penge på at dele billeder af deres aftensmad? Er det sådan et samfund, vi gerne vil have?” spørger han.

Teknologien overhaler loven

At Steemit er blockchain-baseret betyder, at alt indhold, kommunikation mellem brugerne, brugeroplysninger og distributionen af indhold håndteres via en blockchain. En blockchain kan bedst beskrives som en database, som understøttes af et stort netværk af computere. Når noget først er registreret i en blockchain, er det rent teknisk umuligt at slette eller ændre – selv hvis informationen slettes ét sted, findes den nemlig stadig på alle de andre computere i netværket.

Det betyder, at Steemit i modsætning til de etablerede sociale medier er en totalt censurfri platform, hvilket har indlysende fordele for mennesker i lande med begrænset ytringsfrihed. Men den manglende mulighed for at slette indhold har også store mulige negative konsekvenser, påpeger Raffaele Ciriello.  

”Ulempen er selvfølgelig, at ulovligt og anstødeligt indhold, såvel som det pinlige blogindlæg, man skrev som 14-årig, også vil være umuligt at fjerne,” siger han og fortsætter:

”Fra et forskningsmæssigt perspektiv er det interessant at rejse spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til de nye udfordringer, der opstår med disse medier, for eksempel hvis der deles ulovligt indhold eller sker overtrædelser af ophavsretten. Som det ofte er tilfældet, udvikler teknologien sig hurtigere end politik og lovgivning.”

Artiklen er oprindelig udgivet hos ITU.

Vil du gerne have fingeren på pulsen ift. teknologiske trends? Så meld dig ind i IDA Fremtidsteknologi, som løbende afholder arrangementer om udviklingen.


Deltag i debatten

Fremtidsteknologi

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close