21-09-2018 08:45:46

Nyopdaget bakterie kan nedbryde plastik

En ny opdagelse kan måske hjælpe på det globale problem med plastikforurening. Et forskerteam i Japan har nemlig opdaget en bakterie, der kan nedbryde plastik.
17. mar. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen
En nyopdaget bakterier kan nedbryde plastik, hvilket kan være med til at løse problemet med plastikforurening.
En nyopdaget bakterier kan nedbryde plastik, hvilket kan være med til at løse problemet med plastikforurening.

 Der bliver produceret omkring 342 millioner tons plastik hvert år, og kun 14 procent af plastikmaterialet bliver samlet og genbrugt. Det resterende ender fx i havene, hvor der hvert år samles omkring 8 millioner tons plastik. 

En ny opdagelse kan være med til at afhjælpe problemet med den globale plastikforurening. En nyopdaget bakterie, der bliver kaldet for Ideonella sakaiensis, kan nemlig nedbryde polyethylene terephthalat også forkortet PET, som blandt andet findes i vandflasker eller polyestertøj. Det skriver The Guardian

Det er et forskerteam i Japan, som har opdaget bakterien og via en grundig undersøgelse, er der blevet udarbejdet en rapport, der nøje beskriver, hvordan bakterien nedbryder plastikken. Bakterien nedbryder PET ved at bruge den som madressource, og bakterien kan nedbryde lavkvalitets plastik indenfor seks uger. Hvilket er hurtigt i forhold til andre beslægtede bakterier, som også har appetit for PET. 

En række forskere er overrakset over opdagelsen, og en af dem er Dr Tracy Mincer, som er forsker på Woods hole Oceangraphic institution.

”This is the first rigorous study- it appears to be very carefully done – that I have seen that shows plastic being hydrolyzed [broken down] by bacteria,” siger siger han. 

Dr Tracy Mincer mener, at den plastikædende bakterier kan være naturens egen måde at kæmpe mod den enorme forurening af plastik, og at naturen hele tiden overrasker os.

Du kan læse mere om, hvad forskerne mener om den nyopdaget bakterie på The Gurardian og læse selve rapporten på Science.


Deltag i debatten

Nyheder og arrangementer

Nyeste energi- og miljøjob

luk
close