19-02-2018 22:47:32

Nyt system skal afsløre mobiltelefoner i de danske fængsler

I dag introduceres et nyt mobildetekteringssystem i de danske fængsler. Det skal få bugt med indsmuglede mobiltelefoner.
31. jan. 2017 Af Katja Isabel Romme Simonsen

Ifølge kriminalforsorgen blev der i 2015 fundet 1.781 indsmuglede mobiltelefoner hos de indsatte i de danske fængsler.

For at få bugt med de indsmuglede mobiltelefoner vil otte af Kriminalforsorgens institutioner, heriblandt fire lukkede fængsler og fire arresthuse, installere et mobildetekteringssystem. Det skriver Politiken. Anlægget kan opfange signaler fra mobiltelefonerne lige så snart mobiltelefonen bliver tændt, og systemet opsporer mobiltelefonen via dens signal fra antennen samt bluetooth- og Wi-Fi signal.

Hvis en indsat tænder en mobiltelefon, vil der på en skærm i fængselsbetjentens kontrolrum lyse en diode-lampe. På skærmen vil fængselsbetjenten nøjagtigt få vist, hvilken celle mobiltelefonen befinder sig i. 

Systemet skal installeres i eksisterende kabelføringsveje uden for cellerne, så de indsatte ikke ved, hvor de er placeret.

To af Kriminalforsorgens institutioner vil også få lov til at opsætte jamming-udstyr, som er en teknisk, hvor en radiosender sender støj på de frekvenser, som bruger mobilnetværket. For ikke at forstyrre hele mobilnetværket i området kan de ved hjælp af spot-jamming forstyrre en enkelt telefons signal.

Det er firmaet Unify Business Solution, som står bag systemet, og systemet kan installeres i løbet af 3-5 uger i hvert fængsel. Man forventer, at de otte anlæg vil være i drift i slutningen af oktober i år.


Deltag i debatten

IT - artikler og arrangementer

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close