24-05-2017 08:11:15

Kan din virksomhed hackes? Har du overvejet om vi kan stole på kunstig intelligens? Savner du inspiration til næste trin på karrierestigen? Så deltag i årets kvinder der styrker konference den 26. april 2017, hvor fire inspirerende kvinder giver deres take on tech.

Overvældende interesse for it-camp for kvinder

Programmering: IT-Universitetet har haft stor succes med it-camp for kvindelige gymnasieelever.
12. apr. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
<p>IT-Universitetet vil have flere unge kvinder til at programmere. I påskeferien kunne kvindelige gymnasieelever komme til IT-Camp på ITU og prøve kræfter med programmering, robotter og big data.</p>

IT-Universitetet vil have flere unge kvinder til at programmere. I påskeferien kunne kvindelige gymnasieelever komme til IT-Camp på ITU og prøve kræfter med programmering, robotter og big data.

Det er svært at komme uden om: It bliver en vigtigere og vigtigere del af vores samfund.
Derfor er det også bekymrende, at, når Erhvervsstyrelsen vurderer, at Danmark i 2030 kommer til at mangle 19.000 it-specialister. For det vil uundgåeligt komme til at hæmme den danske vækst, hvis der ikke bliver uddannet flere, der kan kode og programmere.

Én måde at øge antallet af it-specialister er at få flere kvinder til at se potentialet i it-branchen. For pt udgør kvinderne blot omkring en tredjedel af de studerende på IT-Universitetet (ITU), og på bacheloruddannelsen i softwareudvikling er kun 11 procent af de studerende kvinder. Derfor har ITU lanceret en IT-Camp, hvor 50 kvindelige gymnasieelever mandag og tirsdag i påskeferien fik lov at programmere robotter, skabe deres egen app og lære, hvordan man trækker informationer ud af big data.

Egentlig skulle der kun have været 25 deltagere til stede, men der var så mange, der gerne ville med, at deltagerantallet blev fordoblet, mens de resterende blev skrevet på venteliste, skriver Berlingske, som har været på besøg til IT-Campen.

“Det er en ny tendens, vi ser. Kvinder er blevet nysgerrige på kodning og programmering, de er ved at flytte sig og begynder så småt at opdage, at softwareudvikling også er for dem. Det er første gang, vi holder en IT-Camp for kvinder, så vi blev glædeligt overraskede, da tilmeldingerne begyndte at vælte ind,” fortæller kommunikationschef Camilla Rosengaard fra IT-Universitetet.

IT-Campen er det første af en række initiativer på ITU, der sigter mod at skabe grobund for en mere ligelig kønsfordeling på it-uddannelser og -arbejdspladser. Til maj er ITU vært for en konference om, hvad virksomheder og uddannelser kan gøre for at få flere kvinder ind i tech-branchen. Desuden planlægger ITU at lancere et nyt netværk af beslutningstagere fra universiteter, brancheforeninger og virksomheder, der skal arbejde med samme problemstilling.

Læs hele artiklen om ITUs it-camp for kvinder på B.dk


Deltag i debatten

luk
close