18-06-2018 05:59:38

Til efteråret afholder IDA Operations Management en aften om efteruddannelse.
Kom og hør om dine muligheder og læg planer for din fremtid! 

Sådan får du tid til efteruddannelse

Hvordan får jeg tid til at efteruddanne mig, når jeg altid har så travlt? Planlæg det i god tid og aftal det nøje med din chef, lyder rådet fra karriererådgiver i IDA Morten Esmann.
Ajourført den 3. okt. 2017 Af IDA Learning
<p>Det er fristende at droppe efteruddannelse, når du er ved at drukne i travlhed, men det, der virker som den lette løsning – er det modsatte på lang sigt, advarer <span>karriererådgiver i IDA Morten Esmann.</span></p>
<p> </p>

Det er fristende at droppe efteruddannelse, når du er ved at drukne i travlhed, men det, der virker som den lette løsning – er det modsatte på lang sigt, advarer karriererådgiver i IDA Morten Esmann.

 

Bevar din markedsværdi

Husk at holde dine kompetencer ved lige. Når du efteruddanner dig, øger du din markedsværdi på arbejdsmarkedet - både for dig selv, for kollegerne og for virksomheden.

Se IDAs kurser

Det er let at droppe tænke på efteruddannelse, når du er ved at drunke i dagligdagens travlhed. Tanken om arbejdsbunkens størrelse efterfølgende er så skræmmende, at du ikke engang får overvejet, hvad du kunne tænke dig af efteruddannelse. Men det, der virker som den lette løsning – er det modsatte på lang sigt.

Du skal ikke som medarbejder være bremseklods for din egen kompetenceudvikling. Rådet kommer fra karriererådgiver i IDA Morten Esmann, der mener, at der er to elementer, som du skal gøre for at skabe tid til den nødvendige efteruddannelse. At planlægge tiden til efteruddannelsen og lave en aftale med din chef.

”Det tidsmæssige er du nødt til at planlægge dig ud af – også selvom det lige nu er nemmest at sige, at du ikke har tid til det. Du skal planlægge i god tid, måske et halvt år frem i tiden. På den måde kan du få efteruddannelsen og forberedelserne ind i kalenderen,” siger han.

Det skal ikke være en uge eller 14 dage før, for du skal have tid til at finde ud af, hvad der skal ske med det arbejde, du ikke når, mens du sidder på skolebænken.

Lav en aftale med din leder

Du skal lave en aftale med din leder om dine uddannelsesønsker og det praktiske forløb.

”Du skal argumentere for, hvorfor du vil på det pågældende kursus – hvad vil du som medarbejder og virksomheden få ud af det? Hvad bliver du og virksomheden bedre til?,” siger Morten Esmann.

Hvordan matcher dit forslag til efteruddannelse organisationens og din afdelingens mål?

Hvad skal der ske med opgaverne?

Du skal også sørge for en afklaring på, hvad der skal ske med dine opgaver, mens du selv er på kursus. Er der andre, der løser de pågældende opgaver? Eller bliver de bare ikke løst? Eller kommer du tilbage til en ekstra stor arbejdsbyrde?

Du skal sørge for, at der også er tid til at implementere det, du lærer på kurset eller efteruddannelsen. Så du skal både lave en aftale med din chef om, hvad der skal ske med dine opgaver, mens du er væk, og når du kommer tilbage.

”Du skal også aftale, hvad der skal ske, når du har været på efteruddannelse. Der skal nemlig være en accept og en forståelse af, at du også har brug for tid efterfølgende til at implementere det, du har lært – og hvilke aktiviteter det kan afføde,” siger Morten Esmann. For det er motiverende for dig som medarbejder, at du får brugt de kompetencer, du er kommet i besiddelse af.

Sådan får du tid til efteruddannelse

Karriererådgiver Morten Esmann fra IDA giver fire råd til, hvordan du får tid til efteruddannelse i din travle hverdag.

  1. Planlæg din efteruddannelse. Det er ikke nok at gøre det en uge eller 14 dage før – men planlæg det i halvt år før, så du ved, hvad der skal ske med det arbejde, du ikke når, når du er på kursus.
  2. Lav en aftale med din leder. Du skal sørge for at få lavet en aftale med din leder om, at du skal have noget efteruddannelse, og hvordan det kan ske. Kommer du tilbage til en ekstra stor arbejdsbyrde – eller kan en af kollegerne lave dine opgave, mens du er væk?
  3. Sørg for at få det lærte implementeret i hverdagen. Du skal også lave en aftale med chefen, hvordan det du lærer, skal bruges i hverdagen. Der skal altså være en accept og forståelse for, at du også skal bruge lidt tid, når du kommer tilbage på arbejde.
  4. Fortæl om det, du har lært. Du skal forpligte dig selv til at fortælle chefen og kollegerne om det, du har lært, hvad du kan bruge det til, og hvordan du vil implementere det i din hverdag.

Lav eventuelt et skema

Karriererådgiverne i IDA hører både om medlemmer, der ikke har fået nogen form for efteruddannelse i årevis – og i andre virksomheder er efteruddannelse højt prioriteret. Nogle steder må medarbejderne selv vælge – andre steder vælger chefen, eller alle medarbejdere i afdelingen kommer på det samme kursus.

For at få gang i processen kan virksomheden have et skema, hvor medarbejderen kan skrive, hvilket kursus, de gerne vil have? Hvad de kan lære af det – og hvordan det vil have en positiv effekt på arbejdet.

Her skal medarbejderen også fortælle, hvad de ikke får gjort på arbejde under kurset – og hvordan det arbejde skal løses, mens de er væk.

”På den måde kan lederen nemmere finde ud af, om kurset er relevant – og medarbejderen er obs på, hvad de kan få ud af det – og hvad de bliver bedre til efterfølgende. Ved at få lavet en konkret aftale, er du sikker på, at du og din chef er 100 procent forventningsafstemt i forhold til din efteruddannelse,” siger Morten Esmann.

Tag dig selv seriøst

Ofte er det medarbejderen, der selv er bremseklods for efteruddannelse, fordi de har så travlt. Men du skal gøre dig umage med at planlægge din efteruddannelse.

”Men du skal tage dig selv seriøst, og det skal din arbejdsgiver også. De har jo betalt penge for en efteruddannelse eller et kursus. Den investering skal jo gerne komme arbejdsgiveren og dig selv tilgode,” fastslår Morten Esmann.

Fortæl om det, du har lært

Du bør også forpligte dig til at fortælle, om det du har lært, når du kommer tilbage. Det kan være på et afdelingsmøde, hvor din chef og kollegerne hører om det.

”Problemet er ofte, at alle de andre ikke har været på kurset – og derfor bliver du hurtigt overfaldet af hverdagen, hvor al kursus-energien bliver suget ud af dig. Derfor er det en god idé at fortælle, hvad du har fået ud af kurset – hvordan du vil bruge det – og hvordan du vil implementere det,” siger Morten Esmann.

IDA mener

Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA mener, at planlægning af efteruddannelse og kompetenceudvikling altid er godt. Både for medarbejder og arbejdsgivers side.

”Med manglen på naturvidenskabelig arbejdskraft er det blevet endnu vigtigere at sikre bedst mulig anvendelse af de kompetencer man har, for det kan være svært at tiltrække nye,” siger hun og uddyber:

”For arbejdsgiveren kan det også være en måde at sikre loyalitet, når man er villig til at investere i sine medarbejdere. Dog virker dette kun efter hensigten, hvis virksomheden bruger uddannelse med et strategisk sigte. Hvis det bliver bevilget som en slags belønning eller bonus – og hvis jobbet ikke udvikler sig med medarbejderens kompetencer, risikerer man, at de smutter igen.”

For medarbejderen gælder det om at holde sin viden opdateret og dermed sin markedsværdi høj. Vores medlemmer skifter i snit job hvert femte år, og hvem ved, hvornår der enten kommer et godt tilbud, eller arbejdsmiljøet på arbejdspladsen skifter til det værre. Det er godt at holde sine muligheder åbne.

”Men ofte er det nemmere sagt end gjort. Vi ved, at netop tids-/travlhedspres er en af de største barrierer for, at man får efteruddannelse. Der påhviler derfor virksomhederne et stort ansvar for at give medarbejderne tid og mulighed for at udvikle sig,” fastslår Juliane Marie Neiiendam.

Nyd det, du er i – fem tegn på, at du er det rette sted
Nyd det, du er i – fem tegn på, at du er det rette sted

Vi er vant til at få tudet ørerne fulde af, at vi hele tiden skal udvikle os og prøve nyt. Men du kan også tage et bevidst valg om, at du er der, hvor du vil være nu og her – og så nyde det, siger ...

Læs mere
Farligt ikke at vedligeholde dine kompetencer
Farligt ikke at vedligeholde dine kompetencer

Det er i dine kompetencer, du skal finde trygheden. Ikke i jobbet eller i den virksomhed, du er ansat i. Du skal konstant sørge for at vedligeholde din markedsværdi, siger Kim Knudsen, karriereråd ...

Læs mere
Sådan planlægger du din karriere
Sådan planlægger du din karriere

Det er en god idé at stoppe op, få snuden ud af plovfuren og overveje med dig selv, hvad et godt job er, lyder rådet fra karriererådgiver Morten Esmann fra Ledelse, Karriere og Kompetence i Ingeni ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close