23-10-2018 05:54:18

Populær dansk bygge-app bliver gratis på mobiltelefonen

Byggeri: Nu har håndværkere fri adgang til 3D-tegninger på mobiltelefonen
9. feb. 2017 Af IDA Universe
Populær dansk bygge-app bliver gratis på mobiltelefonen

Ved alle større byggeprojekter produceres der IFC-tegninger i 3D, men de bruges stort set kun af arkitekter og ingeniører, og ender sjældent i hænderne på håndværkerne, da teknologien har været både dyr og i praksis uanvendelig til smartphones. Universe har tidligere beskrevet Danske Dalux, der er eksperter i at vise 3D-kæmpekonstruktioner på mobiltelefoner og tablet , og som har skabt Nordens mest brugte byggeapp. Nørrebro-virksomheden, som viste millionfremgang i årsregnskabet og gik fra 5,2 til 8,2 mio. kr. i bruttoresultat, vil nu sætte endnu mere fart på forretningen og giver derfor deres produkt væk gratis i en såkaldt “freemium” forretningsmodel.

“Vi ønsker, at Dalux skal være et globalt produkt. Hele verden skal have glæde af vores viewer og derfor gør vi den gratis. Dermed vil alle have have mulighed for at se deres 3D-tegninger gratis, således at kunder for eksempel kan få en bedre forståelse for, hvad de får bygget. Professionelle skal købe premium versionen for at indberette fejl og lave notater, men det er altså verdens bedste BIM-viewer, som nu er gratis,” siger Torben Dalgaard, CEO og stifter i Dalux.

Evnen til at vise kæmpekonstruktioner i overskuelig 3D fra mobil er en af årsagerne til at Region Midtjylland har valgt at bruge Dalux. Byggeriet af ‘Det Nye Hospital i Vest’ i Gødstrup er over halvvejs, og i 2020 åbnes det nye supersygehus, som er budgetteret til 3,5 milliarder kroner. Tegningerne bestod af 38 3D-modeller, som via Dalux er samlet i én, der er tilgængelig på en normal smartphone.

“Det er den første BIM-viewer, jeg har set, der kan håndtere vores 130.000 m2 store projekt på en smartphone. Dalux klarer 3D-fremvisningen på flotteste vis. Andre løsninger har lækre fremvisninger, men Dalux leverer “håndværker-BIM”, hvor håndværkere via deres smartphone eller tablet for eksempel kan se, hvor rørene skal sidde, når de er ude på byggepladsen, og dermed slipper for at skulle finde papirtegninger frem,” siger IKT-koordinator, Bjarke Kristensen, fra DNV-Gødstrup.

Meld dig ind i et af IDAs byggetekniske netværk: 

Meld dig ind i IDA Byg
Meld dig ind i IDA Byg

Som medlem af IDA Byg får du rig lejlighed til at holde dig ajour med den teknologiske udvikling på bygge- og anlægsområdet, og du møder 4000 ligesindede med samme faglige interesser som dig selv.

Læs mere
Meld dig ind i IDA Bygningsfysik
Meld dig ind i IDA Bygningsfysik

I IDA Bygningsfysik arbejder vi for at udbrede kendskabet til bygningsfysiske forhold i alle led inden for byggeriet; fra forskning til udførelse.

Læs mere

Deltag i debatten

Jobfinder - Freelanceopgaver

luk
close