15-11-2018 01:14:56

Printbare organer er snart en realitet

Printbare organer er tættere på end nogensinde før takket være tre gennembrud inden for bioprintning.
21. jan. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen
Forskningen er nået et skridt tættere på, at printbare organer snart bliver en realitet.
Forskningen er nået et skridt tættere på, at printbare organer snart bliver en realitet.

For nylig rapporterede NHS, at raten for organdonere var faldet for første gang i et årti, og i USA er over 122.000 mennesker på venteliste til at modtage organer. Ifølge United Network for Organ Sharing bliver der hvert 10 minut tilføjet et nyt navn på ventelisten til at modtage et organ. Det skriver SingularityHub. 

Der skal derfor findes en løsning på dette, og især med den viden om, at der hver dag dør 21 mennesker i USA, fordi der ikke er nok organdonere. Det vil der forhåbentligt snart blive lavet om inden særlig længe, da forskningen indenfor bioprintede organer er på vej frem, hvilket vil tage os tættere på en verden, hvor mangel på organer er fortid.

Disse tre gennembrud inden for bioprintede organer gør det snart til en realitet:  

Levende 3D-printede blodårer

På Lawrence Livermore National Laboratory har man opfundet en metode, som gør det muligt for det vaskulære netværk at samle sig selv i bioprintet væv. Når blodet strømmer gennem de kunstige årer vil det vaskulære netværk samle sig selv, hvor det forbindes med et bioprintet rør, som leverer næringsstoffer til cellerne.

Bioprintede skjoldbruskkirtel til mus

Ifølge the World Health Organization lider over 665 millioner mennesker af en sygdom i skjoldbruskkirtlen. Dette har 3D Bioprinting Solutions Lab prøvet at finde en løsning på. I marts 2015 annoncerede de, at de succesfuldt have transplanteret en 3D-printet skjoldbruskkirtel til en mus. Nu er de klar til at 3D-printe en menneskelig skjoldbruskkirtel og en nyre. 

3D-printet menneskehud

I hovedkvarteret Organovo i San Diego designer og skaber man menneskelig væv til medicinsk forskning. Virksomheden har indgået et samarbejde med L´Oreal, hvor de skal levere bioprintet menneskehud til at teste  kosmetiske produkter. Dette er blot en lille skridt i retningen på at kunne bioprinte velfungerende menneskelige organer. 

Du kan læse mere samt se klip om de tre gennembrud inden for printbare organer på SingularityHub.

 


Hvad mener du om printbare organer?

Sundhedsteknologi - Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close