19-07-2018 17:10:01

Privacy-legende: Jeg er bekymret for NSA selv under en ansvarlig præsident

Privacy: Den amerikanske privacy-aktivist Phil Zimmermann var bekymret før det amerikanske præsidentvalg. Han mener, at det kan blive katastrofalt for det amerikanske samfund at vælge en præsident, der vil bruge sikkerhedstjenesten til at overvåge amerikanere.
9. nov. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

I forbindelse med Driving IT tog IDA Universe en længere snak med privacy-guruen Phil Zimmermann om privatlivets fred, ytringsfrihed og den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.

Få dage før det amerikanske valg 8. november var manden bag det verdens mest benyttede email-krypteringsprogram, Pretty Good Privacy (PGP), bekymret for, om valget vil føre til overvågning af flere amerikanere, hvis Donald Trump blev ny præsident.

“jeg har været bekymret over, hvad NSA gør, selv når det er under kontrol af en ansvarlig præsident. Men hvis NSA skulle blive kontrolleret af nogen, der har lyst til at ødelægge sine personlige fjender og politiske kritikere, så kan det være ødelæggende for det amerikanske samfund,” sagde Phil Zimmermann blandt andet.

Hør hvorfor privacy-forkæmperen, der blandt andet er blandt Top 50 Tech Visionaries fra de sidste 50 år og en del af Internet Hall of Fame, mener, at det på sigt kan betyde, at valget af Donald Trump som Amerikas næste præsident kan føre til det sidste afholdte valg i USA. 

Hele Phil Zimmermanns indlæg til Driving IT blev filmet og bliver lagt på IDA Universe som webinar inden længe. 


Deltag i debatten

luk
close