15-10-2018 23:52:40

Programchef på Sundhedsplatformen: Løsningen har et fantastisk potentiale

Ledelse der styrker 2018: Sundhedsplatformen har et stort potentiale, der er druknet i en unuanceret kritik, mener Mikael Bay Skilbreid, der var programchef på projektet. Alligevel er der en række ting, som han gerne ville have gjort anderledes.
10. okt. 2018 Af IDA Learning
<p>I 2017 blev Sundhedsplatformen taget i brug på Hvidovre Hospital, hvor dette billede stammer fra. Fotograf: Ulrik Jantzen</p>

I 2017 blev Sundhedsplatformen taget i brug på Hvidovre Hospital, hvor dette billede stammer fra. Fotograf: Ulrik Jantzen

Forventningerne til Sundhedsplatformen var store. Systemet, der er udviklet af den amerikanske virksomhed Epic, skulle erstatte en række forældede og usammenhængende it-systemer og give bedre behandlingsforløb for patienterne i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Men siden implementeringsarbejdet begyndte i maj 2016, har Sundhedsplatformen mødt hårdnakket kritik fra en række medarbejdere på sygehuse og hospitaler, som klager over, at systemet er ulogisk og tidskrævende at bruge.

I en spørgeskemaundersøgelse, som Region Hovedstaden gennemførte blandt dets ansatte i foråret, svarer 40 procent af dem, der svarede, således at de er utilfredse med Sundhedsplatformen.

Mød mikael Bay skilbreid

Den 29. november kan du møde Mikael Skilbreid på Danmarks største ledelseskonference Ledelse der styrker.

Læs mere

En "kæmpe succes"

Selve implementeringen af Sundhedsplatformen foregik ellers ifølge programchefen selv relativt gnidningsfrit og inden for projektets tidsramme og budget. 12 sygehuse og hospitaler på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland fik Sundhedsplatformen implementeret på halvandet år.

”Det er i sig selv en bedrift, som har krævet en enestående indsats fra mange hundrede medarbejdere”, fortæller programchef Mikael Bay Skilbreid, der fortsætter: ”Visionen om at gøre det bedre for patienterne på Sjælland er stadig levende – og på nogen punkter allerede blevet til virkelighed.”

Han mener derfor, at den offentlige debat har været for unuanceret, selvom han anerkender nogle af kritikpunkterne.

”Selvom jeg på en række områder synes, at Sundhedsplatformen er en kæmpe succes, så er der også rigtig mange ting som ikke er på plads endnu. For eksempel er det svært for mange brugere at anvende Sundhedsplatformen. Kritikken bliver taget alvorligt og der arbejdes ihærdigt på at håndtere de udfordringer der er med Sundhedsplatformen”, forklarer han.

Til november er den tidligere programchef taler på IDAs store konference Ledelse der styrker. Her fortæller han om sine erfaringer fra det hidtil største it-projekt i det danske sundhedsvæsen, og hvad han ville gøre anderledes, hvis han skulle gøre projektet om i dag.

Tre ting, programchefen ville gøre anderledes

På IDAs konference Ledelse der styrker kan du møde Mikael Bay Skilbreid, der var programchef på Sundhedsplatformen. I denne artikel fortæller han om tre ting, han gerne ville have ændret i processen med det hidtil største it-projekt i sundhedsvæsenet.

Systemet kunne være mere intuitivt

Derfor ville Mikael Bay Skilbreid gerne have haft, at de sundhedsfaglige teams i større grad var suppleret af folk med it-kendskab og erfaring med konfigurering.

Desuden mener han, at der var få læger involveret i udformningen af Sundhedsplatformen, hvilket betød, at den kunne være blevet tilpasset deres arbejdsgange bedre. Samtidig kunne disse læger have spillet en central rolle i formidlingen af systemet og de forandringer, det medførte på deres afdelinger.

Fokus på forandringsledelse

Mikael Bay Skilbreid ville gerne have afsat flere ressourcer til at understøtte de forandringer, som Sundhedsplatformen medførte i daglige arbejdsgange og ledelsesopgaver.

Uddannelsen skulle ændres

Sundhedspersonalet blev undervist i mere, end de umiddelbart havde brug for til løsning af deres arbejdsopgaver. I stedet skulle de gradvist være blevet introduceret til systemet, og undervisningen skulle have været differentieret for faggrupperne.

Ledelse der styrker er Danmarks største konference om ledelse. 

Læs mere 

Systemet er ikke intuitivt

Et af de væsentligste kritikpunkter ved Sundhedsplatformen er, at det ikke er intuitivt for brugeren. I Region Hovedstadens spørgeskemaundersøgelse fra foråret svarer 67 procent, at de ikke mener, at Sundhedsplatformen er intuitiv for brugerne. Det er også en af de ting Mikael Bay Skilbreid hæfter sig mest ved.

En del af forklaringen er ifølge ham, at Sundhedsplatformen blev bygget med hjælp fra 180 sundhedsfaglige medarbejdere, der var udlånt fra hospitaler og sygehuse. De var optaget af at skabe det bedst mulige system, men manglede erfaring med at lave it-programmer, og det har været medvirkende til, at Sundhedsplatformen nogle steder er blevet for besværlig at navigere rundt i.

”Det er kun få af os, der har tid eller lyst til at sætte os ind i et nyt it-system. Det skal være intuitivt, og det er Sundhedsplatformen ikke. For at bruge det skal du simpelthen kende det. Nu er det jo komplicerede funktioner, som Sundhedsplatformen varetager, men det skal selvfølgelig ikke være en undskyldning for, at der ikke er ting, som kan gøres betydeligt mere intuitive, end de er i dag, forklarer han.

Og brugeroplevelsen kan have sikkerhedsmæssige konsekvenser. I april advarede fire overlæger på Sjællands Universitetshospital i Roskilde Styrelsen for Patientsikkerhed om, at medicinordinationer forsvandt i Sundhedsportalen, hvilket betød, at 11 kræftsyge patienter ikke fik den behandling, som lægerne havde ordineret.

Styrelsen fandt i deres gennemgang af systemet ingen tekniske fejl, men konkluderede i stedet at fejlene hang sammen med Sundhedsplatformens funktionalitet, brugerflade og sundhedspersonalets arbejdsgange.

Behov for forandringsledelse

Lægerne er den faggruppe, der er mest utilfredse med Sundhedsplatformen. I Region Hovedstadens spørgeskemaundersøgelse er det således 66 procent af lægerne, der er utilfredse med Sundhedsplatformen, mens det til sammenligning gælder for 37 procent af sygeplejerskerne og 31 procent af social- og sundhedspersonalet.

En del af forklaringen er ifølge Mikael Bay Skilbreid, at nogle læger oplever, at deres arbejdsgange er blevet mere besværlige.

Før Sundhedsplatformen var det for eksempel almindeligt, at læger optog deres patientsamtaler på en diktafon, hvorefter lægesekretærerne skrev dem ind i journalen. I dag skal lægerne selv udfylde oplysningerne fra patientsamtalen.

Men modviljen skyldes ifølge Mikael Bay Skilbreid sandsynligvis også, at lægerne var for lidt involveret i arbejdet med at udforme Sundhedsplatformen og de forandringer i de daglige arbejdsgange, der fulgte med.

”Med Sundhedsplatformen var der i virkeligheden behov for en kæmpemæssig indsats med forandringsledelse. Både i forhold til den standardisering af arbejdsgange som er lagt ind i Sundhedsplatformen og de muligheder, digitaliseringen giver.

Skulle Mikael Bay Skilbreid implementere projektet i dag, ville han derfor lægge meget mere vægt på forandringsledelse som en central del af processen med at indføre Sundhedsplatformen på hospitalerne. Derudover ville han have kommunikeret det tydeligere, hvilke forbedringer i patientsikkerheden, som løsningen kan give.

Anderledes undervisning

En tredje ting, som Mikael Bay Skilbreid ville gribe anderledes an i dag, er uddannelsen af medarbejderne i Sundhedsplatformen.

”Jeg tror, vi skulle have tilrettelagt undervisningen, så brugerne til at starte med kun lærte, hvad de absolut skulle bruge, og så kunne vi ret hurtigt have fulgt op på, om det fungerede for dem. Når de så havde styr på det basale, kunne vi gå i gang med at undervise dem i, hvad platformen ellers har af muligheder for at sikre et bedre patientforløb, siger Mikael Bay Skilbreid.

Derudover mener han, at uddannelsen kunne have været bedre tilrettelagt, så der i højere grad blev differentieret mellem forskellige undervisningsformer. Man har derfor også ændret undervisningsformen når der kommer opgraderinger til Sundhedsplatformen.

Sundhedsplatformen får skyld for meget

Selvom der er flere ting, som Mikael Bay Skilbreid ville gøre anderledes i dag for at forbedre Sundhedsplatformen, mener han også, at den bliver kritiseret for tiltag i sundhedsvæsenet, der intet har at gøre med det nye it-system.

Mange læger er eksempelvis utilfredse med, at de skal registrere mange patientoplysninger i det nye system, men det har intet at gøre med Sundhedsplatformen, pointerer han.

”Det er ikke Sundhedsplatformen, der bestemmer, hvad der skal registreres. Kravene kommer fra faglige råd, Sundhedsstyrelsen eller andre nationale eller regionale organer. Sundhedsplaformen er en it-løsning. Den dikterer ikke det faglige indhold”, fortæller han.

Han henviser til, at Region Hovedstaden og Region Sjælland tilsammen havde omkring 52.000 vejledninger, inden Sundhedsplatformen blev implementeret. Det antal er blevet reduceret som del af standardiseringen, men kan måske reduceres yderligere.

”Vi kan jo ikke som Sundhedsplatformen vælge, hvilke vejledninger der er vigtige, og hvilke vi ikke skal tage med. Så hvis man er uenig, må man tage diskussionen med de organisationer, der har vedtaget dem. Hvis andre bliver enige om, at nogle af vejledningerne er unødvendige, så kan de fjernes. På det punkt er Sundhedsplatformen et meget fleksibelt redskab”.


Deltag i debatten

luk
close