18-10-2018 07:44:51

Råd til ældre: Stay relevant!

Med et arbejdsmarked, hvor vi skal blive længere og længere, er det afgørende, at IDA-medlemmer også i senkarrieren tænker på at holde markedsværdien, påpeger IDA.
7. feb. 2017 Af IDA Learning
Bevar dit drive og engagement, råder karriererådgiver Kim Knudsen. Det er nemlig med til at sikre, at dine kompetencerne udvikles og du fortsat er attraktiv for arbejdsgiverne.
Bevar dit drive og engagement, råder karriererådgiver Kim Knudsen. Det er nemlig med til at sikre, at dine kompetencerne udvikles og du fortsat er attraktiv for arbejdsgiverne.

Fem gode råd til senkarrieren

  1. Vedligehold din kompetencer
  2. Bevar dit drive og engagement
  3. Bevar dit gode humør
  4. Hold dig ajour fagligt, personligt og fysisk
  5. Tilbyd dig selv – vis, at du vil have de sjove opgaver

Stay relevant! Danskerne skal indstille sig på at blive længere og længere på arbejdsmarkedet. Det er på den politiske dagsorden på grund af samfundsøkonomien og det faktum, at vi lever længere.

Livslang læring er et mantra for IDA til medlemmerne – og det gælder også de ældre. Det er ikke længere realistisk at tage en uddannelse – og så satse på, at den holder resten af livet. Udviklingen inden for it, robotter og automatisering går så hurtigt, at det er nødvendigt hele tiden at følge med i den nyeste teknologi.

”Virksomhederne efterspørger erfarne medarbejdere, fordi de er loyale og ofte bliver længere på arbejdspladsen, de er driftssikre, og de kan være mentorer for de yngre kræfter. Men det kræver, at du som ældre IDA-medlem er opdateret på den nyeste teknologi,” fastslår formand for Ansattes Råd i IDA Juliane Marie Neiiendam.

Peptalk om senkarrieren

Karriererådgiver i IDA Kim Knudsen er i gang med at udvikle seniorkurset ’Stay relevant’ til IDA-medlemmer, der skal have en peptalk om senkarrieren – og lige få ladet batterierne op og blive mindet om, at de selv bør levere god energi på arbejdspladsen.

”Vi siger normalt, at karrieren kan inddeles i tre dele: den første del, hvor ting skal prøves af, den anden del, hvor du går i dybden og den tredje, hvor du lever af dit speciale, når du bliver gammel. Den model skal strækkes lidt længere nu, hvor vi alle skal blive længere på arbejdsmarkedet,” siger Kim Knudsen.

Vil du være de friske eller outdatede varer?

Lidt provokerende kan man inddele mennesker i to grupper. Dem, der håber, at deres kompetencer holder tiden ud – og dem, der kigger længselsfuldt efter fremtiden, og hvad de skal lære for at blive en aktiv del af den.

Bevar din markedsværdi

Husk at holde dine kompetencer ved lige. Når du efteruddanner dig, øger du din markedsværdi på arbejdsmarkedet - både for dig selv, for kollegerne og for virksomheden.

Se IDAs kurser

”Den første gruppe lever virkelig livet farligt. Det kan godt være, at for eksempel en smed i industrisamfundet kunne uddanne sig – og derefter bruge de samme kompetencer resten af karrieren. Men sådan ser verden absolut ikke ud i dag,” siger Kim Knudsen og fortsætter:

”Det overordnede og fundamentale er, at arbejdsmarkedet handler om at købe, sælge, konkurrere og forhandle – og det, vores medlemmer har at sælge, er deres kompetencer. Fuldstændig som på grøntmarkedet og i Føtex går du efter de friskeste varer. Du lægger ikke de outdatede varer i kurven. Derfor skal du sørge for at holde dig konkurrencedygtig.”

Bevar dit drive og engagement 

Et andet råd til IDA-medlemmer, der går mod den sidste del af karrieren, er at bevare drive og engagement. Det er nemlig med til at sikre, at kompetencerne udvikles.

”Kombineret med erfaring har drive og engagement stor værdi for virksomhederne. Headhuntere fortæller jævnligt, at de drømmer om at ansætte erfarne ingeniører med drive og engagement. For de kan nemlig arbejde med det samme,” forklarer Kim Knudsen.

Bevar humøret og bliv aldrig en gnavpot

Karriererådgiverens tredje råd til IDA-medlemmer på vej ind i senkarrieren er, at de skal bevare deres gode humør. Der kan nemlig være en tendens til, at nogle ældre mennesker bliver lidt sure med alderen.

”Så mit råd er helt klar: Sørg nu for, at du ikke bliver en gnavpot. Jeg har hørt om virksomheder, der ikke gad at have gnavpotter ansat. Og hvordan kan du så undgå at blive en gnavpot? Det kan du ved at lave noget, der er det rigtige for dig,” konkluderer Kim Knudsen og uddyber:

”Du skal sørge for at have et job, der giver dig energi. Du skal holde dig ajour både fagligt, personligt og fysisk. For er du fysisk aktiv, får du frigjort kemiske stoffer, der giver mental energi til din hjerne.”

Ja, de unge er mere interessante

IDA coaching

Bryd dine dårlige vaner, find dit potentiale og genfind arbejdsglæden.

IDA coaching er professionel og neutral sparring, der understøtter dine ønsker for fremtiden, dine ekspertiser og handlemuligheder.

Læs mere om IDAs coachingforløb

Forskning og undersøgelser viser, at ledere og kolleger let kan overse dem, der har været ansat længe. De er ofte de nye ansatte og unge, der får opmærksomheden og de spændende opgaver. Derfor handler det om at tilbyde dig selv.

”Du skal vise, at du godt vil være med til at konkurrere om de spændende opgaver. Forskning viser, at værdsættelse kan være en mangelvare for de erfarne. Derfor har du selv ansvaret for at byde ind, så chefen stadig har øje for dig og dine kompetencer,” pointerer Kim Knudsen.

Når du arbejder med det rigtige, så får du det forærende, at du har lyst til at leve efter mantraet: Stay relevant!

Hvorfor går du på arbejde? Fem gode råd til at give jobbet mening
Hvorfor går du på arbejde? Fem gode råd til at give jobbet mening

Forskning viser, at du er mest glad for dit arbejde, hvis det giver mening, hvis du kan arbejde selvstændigt uden snærende bånd, og hvis du bliver udfordret fagligt, så du flytter dig, fortæller k ...

Læs mere
Dine kompetencer fra uddannelsen bliver hurtigt forældede
Dine kompetencer fra uddannelsen bliver hurtigt forældede

Det er dine kompetencer, du skal finde trygheden i. Ikke i det faste job eller den virksomhed, du er ansat i. Det fortæller karriererådgiver Kim Knudsen.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close