19-09-2018 04:10:26

Radarproducent har knækket robotkoden

Ingeniøren: En fuldautomatisk bearbejdningscelle har givet radarproducenten Weibel appetit på flere robotter. I jagten på yderligere markedsandele er næste skridt at indføre kollaborative robotter i elektronikmontagen, lagerautomater og virtuel monitorering af samtlige CNC-maskiner.
29. jan. 2018 Af Morten Vittrup Lund - journalist på Ingeniøren

Robotter og andre automationsteknologier kommer til at spille en markant rolle hos den danske radarproducent Weibel, der forbereder produktionen på ny vækst.

Efter at have været markedsledende på markedet for såkaldte Doppler-radarer i adskillige år, ser nordsjællandske Weibel store muligheder for sin radarteknologi på nye markeder – eksempelvis overvågning af luftrum i forbindelse med terrorsikring.

I slutningen af 2017 sluttede næsten 15 procent flere ingeniører sluttede sig til Weibels ca. 100 mand store medarbejderstab, og nu kommer turen til en styrkelse af ledelseslaget i 2018. På den teknologiske front ser ejer Thomas Øiseth Munkholm robotter som afgørende for, at produktionen i Allerød kan tage flere ordrer ind i fremtiden.

»Vi automatiserer, fordi vi ser nogle nye muligheder i markedet, som robotter og anden teknologi kan hjælpe os med at udnytte,« siger Thomas Øiseth Munkholm – blandt andet med henvisning til, at robotter kan køre om natten og dermed gøre det muligt for Weibel at tage flere ordrer ind end i dag, hvor ordreindgangen er relativt afhængig af bemandingen.

Positive erfaringer

Umiddelbart skriger Weibels produktion ikke på en høj automationsgrad. Stykantallet er lavt og variansen høj. Typisk fremstiller Weibel ikke mere end 30-40 ens radarer om måneden, og i elektronikproduktionen er seriestørrelser på mellem 2 og 20 printkort normalen.

At robotter alligevel kan være vejen frem, viser erfaringerne med en fuldautomatisk bearbejdningscelle, der blev implementeret i 2015. Her sørger en robotarm, et femakset bearbejdningscenter og et højlager i fællesskab for, at cellen kan bearbejde aluminiumsemner i vidt forskellige geometrier og størrelser med et minimum af operatørtimer og omstillingstid mellem de enkelte emner.

»Dér gik vi fra at have ingen erfaring med robotteknologi til at stå med noget faktisk meget avanceret teknologi,« forklarer Thomas Øiseth Munkholm.

Stadig begyndervanskeligheder

Alt er nu ikke fryd og gammen. Der er stadig begyndervanskeligheder med cellen, ligesom den ikke nødvendigvis har tjent sig 100 procent ind endnu, hvis man kigger isoleret på tilbagebetalingstid. Men ifølge Thomas Øiseth Munkholm er den ‘et stempel’, der har vist Weibel, at det er den vej, virksomheden skal gå.

»Jeg skulle mene, at vi har knækket koden, når vi snakker robotteknologi og étstyks-produktion.«

Thomas Munkholm var indtil for nylig CFO i Weibel. Nu har han fået en anden direktørkasket på og er ansvarlig for virksomhedens strategiske retning.

Efter et generationsskifte i 2014 arvede han og hans søster Weibel efter deres far, grundlægger og civilingeniør Erik Tingleff Larsen, der døde i 2016. De har arvet en virksomhed, der lidt atypisk i disse tider har valgt at bibeholde egenproduktion af såvel mekanik som elektronik i Allerød frem for at outsource det til underleverandører.

»Det er både af hensyn til effektivitet, leveringstider og kvalitet,« lyder det fra Thomas Øiseth Munkholm, mens han viser rundt i elektronikmontagen.

Kan en kollaborativ robot lodde printkort?

Det er netop i elektronikproduktionen, at et af de næste skridt mod en mere automatiseret produktion skal tages – hvis alt går vel. Her fremstiller Weibel selv de printkort, der benyttes i radarsystemerne. Det foregår primært på en SMT-linje med automatisk montage af komponenter på printkortene, men en række printkort rummer så specielle komponenter, eksempelvis særlige stik, at de er nødt til at blive loddet og monteret i hånden.

Dén proces kunne Weibel godt tænke sig at automatisere, og derfor skal virksomheden sammen med blandt andre Teknologisk Institut og engelske Manufacturing Technology Centre i det næste halvandet år undersøge, om det kan lade sig gøre. Det sker i regi af et EU-projekt, Robott-Net, hvori Weibel er blevet tildelt en voucher med et vist antal rådgivningstimer.

Om det kan lade sig gøre, er stadig uvist. Men forhåbningerne er, at en kollaborativ robot med en specialudviklet griber vil kunne overtage det monotone loddearbejde fra produktionsmedarbejdere som Marianne Hagemann.

»Jeg vil gerne have en robot,« understreger hun entusiastisk og tilføjer, at en robot ville kunne frigøre arbejdstimer, hun kan bruge på andre – og mere spændende – ting.

Lagerautomater har frigjort arbejdstimer

Andre indsatsområder er automatiske lagerautomater, der kan reducere den tid, der bruges på at plukke varer til produktionen.

Weibel har for nylig fået installeret tre lagerautomater, der har erstattet de traditionelle, pladskrævende hyldereoler med komponenter. Nu opbevares emnerne i stedet i lagerautomatens højlager, hvorfra lagermedarbejderne kan bede automaten levere samtlige komponenter til en given ordre.

Det har indtil videre frigivet otte mandetimer pr. dag i mindre pluktid. Næste skridt her kunne eksempelvis være at få automaterne til at plukke til batchordrer, forklarer Thomas Øiseth Munkholm. På lidt længere sigt kunne Weibel forestille sig at få en robot eller en AGV til at plukke ordrerne fra automaten.

Virtuel simulering af bearbejdningsprocesser

Også i bearbejdningsafdelingen er man i gang med at rykke sig mod den digitale fabrik – omend det er ét skridt ad gangen.

Foruden førnævnte bearbejdningscelle har Weibel indført såkaldt virtuel monitorering på samtlige CNC-maskiner.

Kort fortalt går det ud på, at hver enkelt maskines indvendige dimensioner bliver målt op og registreret i et softwareprogram. Det betyder, at Weibel, vel at mærke inden bearbejdningen af et nyt emne indledes, kan simulere hele bearbejdningsprocessen virtuelt og dermed sikre sig, at emnets dimensioner passer til den pågældende maskine, og at man vælger det rette fikstur til opgaven.

»Det er jo også sjovt«

For Thomas Øiseth Munkholm kunne en drømmevisionen være at have ét centralt højlager i bearbejdningshallen, der så er omgivet af en række fuldautomatiske bearbejdningsceller som den, man allerede har i produktionen.

»Nu skal vi se, hvordan vi kan tage vores produktion til næste niveau. Og dér synes vi, at robotter kan være vejen frem.«

Han understreger, at Weibel langtfra er der endnu. Men i jagten på flere markedsandele kan robotter vise sig at være én af de strategiske knapper, der skal skrues på:

»Og så er det jo også sjovt. Det skal man ikke glemme.«

Den artikel er publiceret på Ingeniørens tema "Vejen til Industri 4.0"  Tilmeld dig nyhedsbrev her.

Læs og deltag i debatten på ing.dk


Deltag i debatten

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close