23-06-2018 10:09:21

REPARATION – EN ANDEN MÅDE AT TÆNKE PÅ

Ifølge Magasinet Penge stammer 80% af vores udledning af drivhusgasser fra det vi køber og kun 20% fra vores energiforbrug. En ikke uvæsentlig del af det vi køber er elektriske og elektroniske produkter.
27. okt. 2015 Af Knud Anker Iversen - Ankers Blog på Miljø- & EnergiCentret i Høje-Taastrup

Ifølge Magasinet Penge smider vi hvert eneste år 125.000 tons elektroniske produkter ud. Levetiden for et elektronisk produkt er de sidste 5 år – ifølge samme kilde – faldet med 20%

Hvis politikerne mener det alvorligt, at vi skal gøre noget ved vores CO2-udslip, så bør de have et stærkt fokus på de produkter vi køber.

Hør mere om strategier for bæredygtig udvikling

Hvis du har lyst til at høre mere om strategier for bæredygtigt udvikling, så kom med til Miljøstrategisk Årsmøde.

Her kan du blandt andet høre oplæg af Knud Anker Iversen, som er leder for Miljø- og EnergiCentret i Høje Taastrup, om erfaringer fra reparationsnetværket for elektriske og elektroniske produkter.

Du vil samtidig kunne høre andre oplægsholdere fortælle om deleøkonomi og cirkulær økonomi som strategier for bæredygtig udvikling samt otte andre temaer.

Læs mere

Meget tyder på at hvis der politisk blev stillet krav om at et produkt skal kunne holde mindst 5 år, at det skal være muligt at reparere og at der skal være mulighed for at skaffe reservedele i mindst lige så lang tid, så ville det have befolkningens fulde opbakning.

IDAs Energivision 2050

IDAs Energivision 2050 er et bud på et robust og fleksibelt dansk energisystem, som bygger på vedvarende energikilder og et massivt fokus på energibesparelser. Visionen er baseret på et effektivt energisamspil på tværs af sektorer som industri, boliger, transport og husholdninger.

IDAs Energivision 2050 bygger videre på arbejdet i Ingeniørforeningens Energiplan 2030 og IDAs Klimaplan 2050, som udkom i henholdsvis 2006 og 2009. Visionen er baseret på bidrag fra en række af IDAs fagtekniske netværk samt Aalborg Universitets mangeårige arbejde med energisystemanalyse.

Læs IDAs Energivison 2050

Det viser f.eks. den stigende interesse fra forbrugerne i at få repareret deres ting. Får de meldingen at ”det kan ikke svare sig”, er der stadig flere som beslutter sig for selv at forsøge reparation. Det ser vi bl.a. ved at omsætningen i virksomheder, der lever af at levere reservedele til folk, der f.eks. selv vil reparere deres støvsuger, kaffemaskine eller vaskemaskine, stiger dramatisk. For 10 år siden var Nettoparts, der sælger reservedele, en fritidsaktivitet. I dag er der 22 ansatte som distribuerer over 20.000 forskellige reservedele. Også Nettoparts konkurrenter vokser stadig.

Samfundsøkonomien er imidlertid indrettet på forbrug-og-kassér. Vi tror tilsyneladende på at folk ønsker et billigt produkt og hele tiden stræber efter det nyeste nye. Derfor er produktionen indrettet på at f.eks. vaskemaskinen skal skiftes efter fem år.  10 % af alle vaskemaskiner er – inden for 5 år – kasseret igen. Det giver omsætning i hårde-hvide-vare branchen og job til sælgere og leverandører. Det er den type jobs og det er den form for produktion vi har indrettet samfundet efter. ”Samfundshjulet går i stå hvis ikke vi bruger løs af pengene”.

Hovedparten af jobbene ligger dog i udlandet, idet de fleste hårde-hvide-varer produceres langt væk fra danske arbejdspladser.  Samfundsøkonomisk vil almindelig logik tilsige at der er flere danske jobs – og dermed bedre samfundsøkonomi –  i at sikre at produkterne har en højere kvalitet og holdbarhed og at de således vil kunne repareres og skabe gode danske håndværksjob.

Det vil medføre at vaskemaskinen stiger i pris. Denne prisstigning er for traditionelle økonomer et argument for at vi skal fastholde de billige, men ikke særlig holdbare produkter, netop af hensyn til den enkelte forbruger.

Igen er det et spørgsmål om hvordan vi indretter økonomien. Vi kunne jo i stedet for at købe ny vaskemaskine til 3000 kr hvert 5 år, så i stedet leje brugsretten til vaskemaskine i eget hjem for 600 kr årligt således at det nu er leverandørens ansvar at maskinen virker. Skal den udbedres så er det leverandørens problem. Et sådant krav vil stille økonomien på hovedet og betyde at kun tåber vil lave vaskemaskiner som har en kort levetid.

Ikke kun brugen af vaskemaskiner, men en række andre husholdningsprodukter vil med fordel kunne gå over til at være sælgerens ansvar.

Der er en stigende understrøm af danskere der væmmes ved at skulle kassere deres elektronik efter 2-3 år.

Det mærker vi på Reparationsværkstedet i Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup hvor vi ikke kan følge med til at håndtere de stadig flere, der ønsker deres elektronik-produkter repareret. Vi gør hvad vi kan, men lidt for ofte må se i øjnene at vi ikke kan skaffe reservedele, ikke kan komme ind i produktet eller hvor et nyt tilsvarende – men ikke bedre – produkt koster mindre end det vil koste at skaffe reservedel og reparere.

Hvor ville det dog være befriende om der var politikere der turde – de rette steder – kæmpe for at samfundsøkonomien blev vendt på hovedet så der var økonomi og jobs i at passe på tingene.

Og således begrænse det dramatisk store CO2-udslip som stammer fra vores forbrug.

Du kan læse blogindlægget på Ankers Blog på Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup. 


Deltag i debatten

Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close