18-10-2018 00:53:08

Robotter skal hjælpe dig både på flyet og skibet

Robotter bliver mere og mere sociale, interaktive samt intelligente, og snart vil de servere dig mad på flyet eller guide dig rundt på krydstogtskibet.
22. feb. 2016 Af IDA Universe
Man håber på at kunne lære robotterne nye opgaver såsom madlavning eller at lægge papir i printeren blot ved at læse oplysninger fra internettet.
Man håber på at kunne lære robotterne nye opgaver såsom madlavning eller at lægge papir i printeren blot ved at læse oplysninger fra internettet.

Joint Robotics Laboratorium og The Airbus Group er i gang med et samarbejde, hvor de forsker i at udvikle humanoid robotter, som kan bruges i luftfart industrien. Baggrunden for stiftet af samarbejdet er, at luftfartsindustrien har nogle behov, som robotterne kan udfylde.  

Behovene dækker blandt andet, at robotter er i stand til at navigere i snævre rum og udføre komplekse opgaver fra en række forskellige positioner. Man har altså brug for robotter, der kan efterligne menneskelige bevægelser så som at knæle og læne. 

Siden 2004 har man prøvet at lave avancerede funktion til robotter, og de er ikke længere kun science fiction, men bruges i praksis, da de bliver mere og mere intelligente. Ved at kombinere japansk ekspertise i hardware samt robotter med fransk viden om matematik og algoritmer, er man kommet langt på området.

De er nemlig i gang med at udvikle multikontakt bevægelser, som gør det muligt for robotten at bruge både fødder, albuer, knæ og hænder. Det betyder, at robotterne også kan kravle. 

Når disse algoritmer er på plads, vil de forsøge at forbedre robotternes indlæringsevne, så de selv kan gå på internettet og søge efter oplysninger.

I sidste ende ønsker man at lære robotterne nye opgaver såsom madlavning eller at lægge papir i printeren blot ved at læse oplysninger fra internettet. Disse instruktioner vil derefter blive gemt i deres vidensgrundlag til fremtidige brugssituationer, hvor robotterne på den måde vil blive uafhængige og kan løse problemer på egen hånd.

Robotter som guide på et krydstogtskib 

Det er ikke kun luftfartsindustrien, som har budt humanoid-robotterne velkomne. På Costa Cruises har de lanceret, at der kommer menneskelige robotter ombord på krydstogtskibet Costa Diadema for at betjene passagerne.

Robotterne, der skal indtage skibet til sommer, kaldes Pepper De er udviklet i Japan som de første menneskelige robotter, der kan genkende ægte følelser, analyse nuancer i ens stemme og tilpasse sig derefter.    

Pepper robotterne er 120 cm høje og kan tale engelsk, tysk og italiensk. De er udstyret med tre drejbare hjul, et 3D-kamera og en 10-tommers touch screen. De skal vejlede samt interagere med passagerne. Hvor de har til opgave at hjælpe gæsterne med at finde rundt på skibet, hvor de blandt andet vil komme med tips og gode råde til restauranter, underholdning og udflugter på land.  

Afprøvning af robotterne kommer til at foregå i foråret 2016, hvor de vil blive testet, så de er klar til sommerens krydstogter i Middelhavet. 

Du kan læse mere om humanoid robotterne på Futurism.

Kom til møde om fremtiden for robotter  

Robotter bliver mere og mere sociale, interaktive og intelligente. Der er en masse de kan gøre, og vil gøre. Eller skal vi sige, at der er masser vi kan gøre gennem dem. 

Det inkluderer blandt andet fjerndiagnosticering, sundhedspleje, transport og dagligdagens tjenesteydelser i vores hjem. Dette sætter nogle spørgsmål i gang, om vi blandt andet vil se et voksende marked for hjemme-service-robotter, og hvilke problemer kan vi løses via robotter? 

Deltag i arrangementet og hør tværfaglige forskere debattere om emnet indenfor robotter, IT og forretning. Du kan læse mere om det gratis arrangement herunder:


Deltag i debatten

Fremtidsteknologi

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close