19-02-2018 11:06:26

Sådan fik jeg den helt rigtige praktikplads: IDA-rådgivning gjorde mig skarp i praktiksøgningen

Anne Hansen, der læser til produktionsingeniør på Syddansk Universitet, er netop startet i praktik i Rockwool. Rådgivning i IDA har gjort hende bevidst om, hvad hun skulle gå efter.
8. feb. 2017 Af IDA Learning
Anne Hansen er netop startet i praktik på Rockwools hovedkontor i Hedehusene, hvor hun skal arbejde i et team, som skal arbejde både strategisk og praktisk med at planlægge og eksekvere lean på fabrikkerne.
Anne Hansen er netop startet i praktik på Rockwools hovedkontor i Hedehusene, hvor hun skal arbejde i et team, som skal arbejde både strategisk og praktisk med at planlægge og eksekvere lean på fabrikkerne.

Sådan skriver du et fængende cv og ansøgning

IDAs karriererådgivere for studerende har samlet deres bedste råd til cv og ansøgning:

Viser dit cv din optimale profil?

Den gode ansøgning - sådan kommer du øverst i bunken

Anne Hansen et netop startet i praktik i Rockwool. Inden hun gik i gang med søgningen, troede hun ikke, at hun havde bestemte præferencer. Men karrieresamtaler i IDA har gjort, at hun er landet det helt rigtige sted.

”Inden jeg snakkede med IDAs karriererådgiver for studerende, tænkte jeg, at jeg skulle søge praktik hos Novo Nordisk, Lego eller en af de andre store virksomheder. Men gennem karrieresamtalerne fik jeg fokus på, hvad der interesserer mig, og det jeg brænder for. Nemlig konkrete problemløsninger og lean,” siger Anne Hansen, der det næste halve år skal arbejde strategisk og praktisk med at planlægge og eksekvere lean på fabrikkerne.

Hun læser til produktionsingeniør på diplomniveau på Syddansk Universitet. En uddannelse, der er meget bred og kan give rigtig mange muligheder indenfor at optimere og rationalisere processer inden for både industri og service.

IDA gjorde CV’et skarpt

Anne Hansen gik allerede i gang med praktikpladssøgningen efter sommerferien, så hun kunne lære sig selv og sine præferencer at kende. Hvad havde hun lært på studiet? Hvilke egenskaber kunne hun skrive på CV’et? Hvordan skulle CV’et opbygges?

”Der blev rokeret meget rundt på mit CV – og mange ting blev uddybet. For en bred uddannelse som min er det vigtigt, at jeg i CV’et får lagt vægt på, hvad jeg kan, og hvad jeg gerne vil. Det brugte jeg et par uger på, mens CV’et blev sendt frem og tilbage mellem mig og IDA, indtil det blev meget mere skarpt,” fortæller Anne Hansen.

CV’et virkede, for hun nåede kun at søge en anden praktikstilling, hvor hun kom til samtale, inden hun blev tilbudt praktikplads i Rockwool.

LinkedIn-profiler spiller også

Hun blev også anbefalet at bruge sin LinkedIn profil aktivt i søgningen af praktikplads.

”For det første skulle min LinkedIn-profil matche mit CV og mine konkrete ansøgninger – uden bare at være en kopi af CV’et. Tingene skal pege i samme retning,” forklarer Anne Hansen og fortsætter:

”Jeg lærte også at bruge mit netværk, fordi der ofte er nogen, der kender nogen, som kan anbefale en – og det var faktisk sådan, jeg fik tilbudt min praktikplads.”

Anne Hansen blev kontaktet af en i sit netværk, som vidste, at Rockwool var interesseret i en profil som hendes. De stillede krav, som hun matchede.

Gik rolig til samtaler

Karriererådgivning for studerende

Er du medlem af IDA og studerende? Så kan du få støtte gennem jobsøgningsprocessen samt hjælp til cv og ansøgninger.

Book tid via vores kontaktformular.

Hjælpen fra IDAs karriererådgiver – hun har hele tiden talt med den samme – har gjort en forskel for Anne Hansen.

”Bare det at få talt med en anden person om CV, ansøgning, sociale medier og samtaler – og få styr på, hvad jeg selv er skarp på – og vide, hvad jeg vil – er en befrielse. Det har gjort, at jeg kunne gå roligt til jobsamtalen, når jeg ved, hvad jeg ved, og hvad jeg ikke ved,” konkluderer hun.

Hun har mindmappet sin viden, så hun er bevidst om, hvor meget hun for eksempel ved om supply chain management. Grænsen for, hvornår hun ikke selv længere er eksperten, er gjort tydelig.

”Jeg har været på Rockwool et par gange og IDA-rådgiveren har coachet mig lidt inden. Vi talte om førstehåndsindtrykket – og at jeg også skulle overveje lidt smalltalk i kantinen – udover at få samlet fokus på min faglighed og det, jeg kunne tilbyde Rockwool overfor min chef og teamet,” fortæller hun.

Anne Hansen hørte, at hun kunne få hjælp gennem IDA gennem studenterkontakten på studiet – og talte med IDA-rådgiveren cirka ti gange.

IDAs 5 gode råd til praktiksøgningen

  1. Tag direkte kontakt til virksomheden og hør, hvilken profil de søger – på den måde ved du bedst, hvilke dele af din profil, du skal lægge vægt på.
  2. Begynd at udarbejde materiale og finde relevante virksomheder i god tid.
  3. Vær opmærksom på, at din ansøgning skal matche den konkrete virksomhed og dermed ikke være for generel.
  4. Uddyb både på CV og i ansøgning de erfaringer, du har gennem din uddannelse, da det oftest er disse områder, du skal arbejde med.
  5. Husk at fokusere på, hvad du kan bidrage med, fremfor hvad du kan få ud af det.
Sådan bruger du netværk og referencer som nyuddannet
Sådan bruger du netværk og referencer som nyuddannet

Som nyuddannet skal du ud over din komfortzone og bruge netværket og referencer i jagten på dit første job, lyder rådet fra Kathrine Gleerup, der er karrierekonsulent for studerende i IDA.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close