24-09-2017 16:08:04

Sådan sender du en uopfordret ansøgning

Der er to gode grunde til at sende uopfordrede ansøgninger: Mange job bliver besat via netværk og uopfordrede ansøgninger, og så viser du handlekraft og initiativ med en uopfordret ansøgning, påpeger IDAs karriererådgiver Morten Esmann.
6. jun. 2017 Af IDAs Karrierekonsulenter
<p><span>Du skal se din uopfordrede ansøgning som en indledning til dialog om, hvilke muligheder, der er i fremtiden i den pågældende virksomhed, mener IDAs karriererådgiver Morten Esmann.</span></p>

Du skal se din uopfordrede ansøgning som en indledning til dialog om, hvilke muligheder, der er i fremtiden i den pågældende virksomhed, mener IDAs karriererådgiver Morten Esmann.

Job og Karriere

Få hjælp til alt inden for karriere, kompetencer og efteruddannelse. IDA har en række værktøjer, der hjælper dig med at kortlægge din nuværende karrieresituation samt lægge puslespillet for fremtiden.

Se alle IDAs tilbud inden for Job og Karriere her.

Mange jobskift sker ved uformelle jobsøgninger som netværk af tidligere kolleger, konkurrenter og kunder og uopfordrede ansøgninger. Du skal altså ikke bare kigge efter de reelle jobopslag, men vise handlekraft og initiativ med uopfordrede ansøgninger.

”Det viser handlekraft, engagement og initiativ, når du løber med bolden selv. Virksomhederne kan godt lide, at du bruger tid på netop deres virksomhed, at det ikke bare er en ureflekteret ansøgning, men du har forberedt dig og viser, at du er interesseret i netop dem,” siger IDAs karriererådgiver Morten Esmann.

Ifølge en spørgeundersøgelse hos IDAs medlemmer, bliver hvert andet job besat uden et reelt jobopslag, men fx via netværk.

Vis at du kan gøre en forskel

Når du skal sende en uopfordret ansøgning skal du vise – i endnu højere grad end med en specifik stilling – at du har kompetencer og initiativ, som den pågældende virksomhed kan bruge.

”Du skal vise, at du kan gøre en forskel, at du har noget at bidrage med. Her kan du bruge dit netværk til at lave research om den specifikke branche og virksomhed,” siger Morten Esmann.

Du skal undgå at blive en kold henvendelse. Virksomheden skal ikke have en ansøgning fra en fremmed. Derfor skal du have et navn eller en person, som du kan sende ansøgningen til.

Se det som en indledning til dialog

Du skal sælge dig selv om en problemløser – og ikke som en, der tigger efter et job. Faktisk skal du ikke se en uopfordret ansøgning som en ansøgning, men som en indledning på en dialog.

”For ser du det som en ansøgning, så kan virksomheden som regel kun svare nej til, at de lige nu har et ledigt job, der præcis matcher din profil. Du skal være usædvanlig heldig, hvis de lige har en åbning, der passer til dig,” siger Morten Esmann.

Se hellere din ansøgning som en indledning til dialog om, hvilke muligheder der er i fremtiden i den pågældende virksomhed.

Find oplysninger om firmaet

Du skal lave research på, hvad der sker i branchen og i den pågældende virksomhed. Hvilke udfordringer er der på dit felt. Her kan du finde personer i dit netværk, der kender til branchen og virksomheden og du kan søge på sociale medier, fagblade og lignende.

Du kan finde ud af, hvem der kan hjælpe dig med yderligere oplysninger om den virksomhed, du har kig på igennem dit faglige eller regionale netværk og via Google-søgninger.

”Når du ved, hvilke udfordringer virksomheder har, og hvilke opgaver den løser, er din opgave at finde ud af, hvordan du kan bidrage med at løse opgaven,” siger Morten Esmann.

Du kan også undersøge det pågældende virksomhed ved at få tilsendt brochurer, årsberetning og lignende og tjekke hjemmesiden.

Stil de rigtige spørgsmål

Find ud af hvem du skal ringe til i firmaet, inden du sender dit CV og din ansøgning. Du skal ramme din kommende chef. Og når du får ham eller hende i røret, skal du være klar med dine velforberedte spørgsmål.

Idéer til spørgsmål er:

  • Spørg hvilke kompetencer og hvilken profil, de har brug for.
  • Spørg ind til afdelinger, og find ud af, hvilken afdeling du passer ind i og hvilke opgaver, du kan varetage i virksomheden.
  • Undersøg, hvem du skal stile ansøgningen til.


Kort og præcist – pas ind i kassen

Når du taler med en fra virksomheden skal du aftale, at du sender dit CV til din eventuelt kommende chef – den person, der kan beslutte om din profil er relevant for virksomheden.

”Du skal ringe til den person, der har beslutningsmagten og sige, at du kan se, at der er match mellem det, de laver, og det du kan. Du kan tage udgangspunkt i noget specifik, som for eksempel, at du har læst i Ingeniøren, at de har udviklet noget,” siger Morten Esmann og fremhæver også, at det er en god idé at spørge, om der er nogle bestemte kompetencer, du skal fremhæve – eller særlig erfaring, de gerne vil have, at du skal nævne.

Dit CV skal selvfølgelig følges med en ansøgning, hvor du i kort form skriver, hvad du kan gøre for dem. Med et kort og overskueligt CV kan de se, hvilken afdeling, du eventuelt kan matche.

”En uopfordret ansøgning skal være endnu mere specifik end en ansøgning til et konkret job. Læseren skal med det samme kunne se præcis hvilken rolle, du kan udfylde,” pointerer Morten Esmann.

Ellers skal du skrive en uopfordret ansøgning efter de samme principper, som når du søger et opslået job.

Den gyldne regel: Følg op

Sørg for selv at følge op på ansøgningen, hvis der ikke er bid med det samme. Overlad aldrig initiativet til virksomheden.

”Når du sender en ansøgning til nogen, der ikke har bedt om det, så kan du ikke forvente at få et hurtigt svar. Måske kan du slet ikke forvente at få et svar, så derfor skal du selv efter en uges tid ringe dem op,” påpeger Morten Esmann.

Her kan du spørge om vedkommende har kommentarer til dit CV. Du skal vise, at du ikke forventer, at de har et job nu og her, men at I er i en dialog, og du håber de vil kontakte dig, hvis der opstår nogle muligheder. Dit mål er at blive kendt og vise, at du er interesseret i virksomheden.

”Hvis du kan høre, at virksomheden er interesseret i din profil, kan du forsigtig foreslå, at du kan komme forbi til et uformelt møde om, hvad der på sigt kunne være. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så spørg om du må ringe igen om et par måneder,” lyder rådet fra Morten Esmann.

Sådan skriver du en god jobansøgning
Sådan skriver du en god jobansøgning

Selvom der ikke er nogen facitliste på, hvordan du kan skrive en god ansøgning, så får du her en række råd og god inspiration til ansøgninger, der skal skaffe dig samtalen til det job, du søger.

Læs mere
Test dig selv: Jobsamtalens svære spørgsmål
Test dig selv: Jobsamtalens svære spørgsmål

Hvad er din største svaghed, bliver du nemt stresset og hvad vil du have i løn? Ved du, hvad du skal svare, når de svære spørgsmål dukker op til jobsamtalen?

Tag testen
Sådan svarer du under jobsamtalen, når de spørger til din løn
Sådan svarer du under jobsamtalen, når de spørger til din løn

Når jobsamtalen begynder at blive alvor, kommer spørgsmålet uundgåeligt: "Hvad skal du have i løn?" Men hvordan skal du svare, så du ikke ender med at få for lidt, og heller ikke skræmmer din komm ...

Læs mere
Fremtidens ansøgning: Sådan laver du en videopræsentation
Fremtidens ansøgning: Sådan laver du en videopræsentation

Flere arbejdsgivere ønsker at se videopræsentationer af jobansøgerne, før de kalder kandidater ind til samtale. Her er nogle gode tips til at få dig til at fremstå professionelt.

Læs mere
Scor en jobsamtale med en timet ansøgning
Scor en jobsamtale med en timet ansøgning

Ved du, hvornår det er allerbedst at skyde sin ansøgning afsted? Det har nemlig markant indflydelse på dine chancer for at komme til jobsamtale og få jobbet. Og hvad gør du egentlig med uopfordred ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close