23-09-2018 07:17:25

SBI: Energikrav ved renovering udfordrer byggebranchen

Renovering: Der kan være problemer med manglende overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser om energieffektivisering ved renovering af større bygninger. Det viser en ny rapport fra SBi.
9. feb. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
SBI: Energikrav ved renovering udfordrer byggebranchen

Det er ikke uproblematisk at håndtere bygningsreglementets krav om energibesparelser ved renovering af etageboliger og erhvervsbyggerier. Især regler om renovering af bygningsdele og gennemførelse af rentable energibesparelser udfordrer byggebranchen. Det er konklusionen i SBis netop offentliggjorte rapport, Overholdelse af energikrav ved renovering, opfølgningsprojekt om større bygninger. Her skriver Statens Byggeforskningsinstitut blandt andet:

“På baggrund af de gennemførte interview må det konkluderes, at der kan være problemer med manglende overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser om energieffektivisering ved renovering af større bygninger. Dette gælder både erhverv, offentlige institutioner og privat udlejning samt ejer- og andelslejligheder. Problemet er formodentlig mindre indenfor den
almene boligsektor. Problemet gælder primært den del af reglementet, der omhandler renovering af bygningsdele, men der nævnes også problemer i forhold til fx udskiftning af vinduer.” skriver forskerne blandt andet i rapporten.

Konklusionen er lavet på baggrund af en interviewundersøgelse, som SBi har gennemført for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen blandt byggeriets organisationer, bygningsejere samt rådgivende og udførende parter. Blandt de udfordringer, som bliver nævnt er bl.a. kortsigtede eller fastlåste økonomiske rammer i renoveringsprojekterne, usikre forudsætninger ved rentabilitetsberegninger, manglende viden og kontrol, gråzoner ved fortolkning af reglementet og hård konkurrence på pris ved udbud.

Læs hele rapporten på SBi.dk

Meld dig ind i et af IDAs netværk med fokus på byggeri:

Meld dig ind i IDA Byg
Meld dig ind i IDA Byg

Som medlem af IDA Byg får du rig lejlighed til at holde dig ajour med den teknologiske udvikling på bygge- og anlægsområdet, og du møder 4000 ligesindede med samme faglige interesser som dig selv.

Læs mere
Meld dig ind i IDA Bygningsfysik
Meld dig ind i IDA Bygningsfysik

I IDA Bygningsfysik arbejder vi for at udbrede kendskabet til bygningsfysiske forhold i alle led inden for byggeriet; fra forskning til udførelse.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close